7 plus 8 eller 20 divideret med 5 er regnestykker, elever med talblindhed kan have meget vanskeligt ved at løse. Og hvis læreren siger, vi mødes tyve minutter i to, så vil den talblinde elev have svært ved at forstå, hvad det betyder.
Den gode nyhed er, at hvis elever med talblindhed får støtte og hjælp, kan de godt lære at håndtere deres talblindhed. Den dårlige nyhed er, at mange elever på gymnasiale uddannelser ikke får den hjælp, de har brug for.
”Elever med talblindhed på landets gymnasier har ulige vilkår. Nogle steder får de støtte og vejledning og måske ekstra tid til eksamen, mens de bliver overset på andre gymnasier,” siger Brit Eva Madsen, som er matematikvejleder på Mulernes Legatskole og næstformand i Læse- og matematikvejlederforeningen for ungdoms- og videregående uddannelser.
Langt flere ordblinde får støtte
Sidste år fik 561 elever Specialpædagogisk Støtte (SPS) for talblindhed, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Året før var tallet helt nede på 345 elever. Til sammenligning fik over 15.000 elever sidste år SPS på grund af læsevanskeligheder, som i praksis betyder ordblindhed.
Selvom ordblindhed er mere udbredt end talblindhed, så mener Brit Eva Madsen, at tallene for SPS illustrerer, at elever med talblindhed på nogle skoler overses.
”Alene på Mulernes Legatskole er der et sted mellem 15 og 20 elever, som får SPS for talblindhed,” siger Brit Eva Madsen.
Under én elev per institution
I Danmark er der over 350 institutioner, som udbyder gymnasiale uddannelser, og det vil sige, at der i gennemsnit var under en elev per institution, som modtog SPS for talblindhed i 2024.
”Når først SPS er bevilget, er der nogle helt andre muligheder for at hjælpe den enkelte elev. Med SPS er der mulighed for, at eleven får ekstra støttetimer,” forklarer Brit Eva Madsen.
Samtidig bliver de ekstra ressourcer på op til 40 studiestøttetimer per halvår dækket af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
-
- Talblindhed også kaldet dyskalkuli er en specifik indlæringsvanskelighed, der er påvirket af en neurologisk udviklingsforstyrrelse.
- Det kommer til udtryk ved vedvarende vanskeligheder inden for aritmetik (læren om tal).
- Talblindhed kan ikke forklares med mangelfuld undervisning, generelle indlæringsvanskeligheder eller psykologiske og sociale årsager.
- Der findes dog ikke én afgrænset definition af talblindhed.
- Talblind bliver man ved med at være.
Kilde: STUK
-
- Da der ikke findes en afgrænset præcis definition på talblindhed, er der derfor heller ikke præcise tal på udbredelsen af talblindhed.
- Baseret på forskellige forskningsresultater er mellem to og seks procent eller endda flere talblinde.
- Kilde: Forskningsoversigt om talblindhed udgivet af DPU og Epinion, 2020.
Kilde DPU
Ifølge Læse- og matematikvejlederforeningen er der skoler, hvor der ikke er en matematikvejleder, og dermed er der også større risiko for, at der ganske enkelt ikke er en viden om og fokus på talblindhed på skolen.
Viden gør en forskel
”Det er to forskellige ting at være talblind og at have generelle matematikvanskeligheder eller med andre ord være fagligt svag. Hvis man ikke har den viden på skolen, er det svært at teste eleverne og skelne mellem det ene og det andet. Dermed er det også svært at lave en SPS-ansøgning for eleven,” siger hun.
En nationaltest, som alle skoler skal bruge, vil betyde, at alle elever behandles lige.
Efterlyser national test
Brit Eva Madsen mener samtidig, at der er brug for, at der bliver udarbejdet en national test for talblindhed målrettet gymnasiale uddannelser. I dag er der forskellige test eller screeningsmetoder, som matematiklærere bruger på de enkelte skoler for eksempel også på Mulernes Legatskole.
”En nationaltest, som alle skoler skal bruge, vil betyde, at alle elever behandles lige, og den vil samtidig også sikre, at der er den nødvendige fokus på talblindhed på skolerne,” siger Brit Eva Madsen.
Lommeregner til eksamen
Hun fortæller også, at matematikvejlederne over for Børne- og Undervisningsministeriet har argumenteret for, at elever med talblindhed bør have lov til at bruge en simpel lommeregner til den skriftlige eksamen uden hjælpemidler. Ifølge vejlederne svarer det til, at ordblinde også har hjælpemidler som oplæsning af tekst til den skriftlige eksamen.
”Med en lommeregner stilles de talblinde lige med de andre elever. De kan måske godt finde tal og indsætte dem i en formel, men de går i stå, når de skal dividere 20 med 5, og så kommer de måske ikke videre. For de fleste elever med talblindhed i gymnasiet er målet at bestå eksamen,” siger Brit Eva Madsen.
Svaret fra ministeriet har dog været, at talblinde ikke må bruge lommeregner til eksamen, fortæller hun.
Forsker: Vi mangler viden
Lena Lindenskov, som er lektor, ph.d. i matematikdidaktik på Institut for fagdidaktik på DPU på Aarhus Universitet mener også, at talblindhed er underbelyst, og dermed vil der også være talblinde elever, som går under radaren på gymnasierne.
”Både hvad angår forskning, praksis i skolerne og i den offentlige bevidsthed er der ikke sket meget i forhold til talblindhed de seneste 30 år. Den videnskabelige viden om, hvordan vi bedst hjælper elever med talblindhed, er ikke god nok,” siger Lena Lindenskov.
Er fem mindre end otte?
Hun forklarer, at omgivelserne ofte misforstår eller har for lidt forståelse for de talblinde børn og unge. Det skyldes blandt andet, at viden om talblindhed ikke er særlig udbredt.
”Talblindhed er mere kompleks end ordblindhed. En talblind kan for eksempel godt forstå flere dele af matematik og arbejde med grafer og geometri, men kan have svært ved talforståelsen og for forståelsen af størrelser eller mængder. Det kan man som forælder eller matematiklærer have svært ved at forstå,” siger Lena Lindenskov.
De forstår simpelthen ikke, hvad det vil sige, at bussen går klokken 14.30.
Der er også tal i andre fag
Hun har arbejdet med børn og unge med talblindhed i mange år, og hendes erfaring er, at eleverne med den rette støtte og hjælp fra en matematiklærer kan få nogle redskaber, hjælpemidler og strategier til at håndtere deres talblindhed. Det handler ikke om, at de skal blive gode til matematik, men det handler om at klare sig i hverdagen og i andre fag.
”Men eleverne, som kan være fagligt dygtige i mange andre fag, har også brug for værktøjer til at forstå tal og størrelser i for eksempel geografi, historie og samfundsfag. Og det vil også være godt, hvis lærerne i de fag er klar over, at en elev er talblind,” siger Lena Lindenskov.
Svært at tage bussen
For nogle børn og unge betyder deres talblindhed, at de kan have svært ved at klare hverdagen.
”Jeg har interviewet gymnasieelever, som klarede sig godt i skolen, men som have meget svært ved at finde ud af at tage en bus på et bestemt tidspunkt. De forstår simpelthen ikke, hvad det vil sige, at bussen går klokken 14.30, og hvornår de skal gå for at nå den,” siger Lena Lindenskov.
Lena Lindenskov mener, at der er behov for en større indsats for at opfange børn og unge med talblindhed, så de kan få den rette støtte og hjælpe
Hun er enig med matematikvejlederne i, at der er brug for en national test for talblindhed målrettet gymnasieelever.
”Af hensyn til at elever testes ensartet i hele landet, vil det være godt at få en national test til den målgruppe. Det vil også være gavnligt, at det er en national test i forhold til fremtidige testforbedringer, viden og forskning om fænomenet,” siger Lena Lindenskov.
Ny test til grundskolen
Hun har selv været med til at udvikle testmateriale målrettet elever i grundskolen, som skoler og kommuner om kort tid bliver inviteret til at bruge i efteråret 2026.
”Testen bliver forholdsvis nem og hurtig at bruge i en hel klasse, og vi håber, at rigtig mange skoler vil bruge den,” siger Lena Lindenskov om testen, som er udviklet af DPU, professionshøjskolen Absalon og finansieret af Københavns Professionshøjskole og støttet af Trygfonden, Egmont Fonden og Novo Nordisk Fonden.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode