Hierarkiet i klasserummet bør ikke være til diskussion, men der er alligevel nogle balancer, gymnasielærere kan tage med i deres overvejelser, mener adfærdspsykolog Henrik Tingleff.
Forskere på Princeton University dokumenterede i 2019 i et studie, der blev publiceret i Nature Human Behaviour, at folk vurderer en persons kompetencer højere, når vedkommende er iført tøj, der opfattes som ’rigere’.
Henrik Tingleff
Henrik Tingleff er adfærdspsykolog og kendt for sin evne til at gøre viden om, hvordan vi mennesker fungerer i fællesskaber og flokke, let forståelig og praksisnær. Han er en efterspurgt foredragsholder, rådgiver og underviser inden for socialpsykologi og forandringer i arbejdsliv.
Henrik Tingleff er radiovært på Radio4’s ”Det langsomme menneske” og står bag podcasten ”Menneskeforsøg”. Han er forfatter til bøgerne “Når flokdyret fejler” og “Egodyr”, der sætter fokus på gruppedynamik, statuskamp og fællesskabets betydning for trivsel.
Effekten er signifikant selv ved ekstremt korte eksponeringstider på kun 129 millisekunder.
Det ændrer ikke på resultatet, at man instruerer forsøgsdeltagerne i at ignorere påklædningen eller udtrykkeligt informerer dem om, at der i forsøget ikke er nogen sammenhæng mellem tøj og kompetence.
Mange undersøgelser har i tidens løb dokumenteret, hvor meget titler betyder for, hvor kompetent man vurderes til at være.
Påklædning, titel og navn er nogle af de kraftigste indikatorer for status, kompetence og magt, som vi har, fortæller adfærdspsykolog Henrik Tingleff, der blandt andet er forfatter til bøgerne ’Når flokdyret fejler’ og ’Egodyr’.
”Tidligere udstrålede gymnasielærere autoritet ved at bære jakkesæt, slips og skjorte. Påklædningen var en markør for magt. I dag er påklædningen snarere en markør for udviskningen af magtpositionen. For vi ser jo lærere, der går i løse jeans, t-shirts og endda fodboldtrøjer, hvis deres hold har vundet. Det sender det modsatte signal af, at man er leder i klasseværelset,” lyder det – sat lidt på spidsen – fra psykologen.
En del af flokken
Tidligere blev læreren tiltalt ’lektor plus efternavn’. I dag er det ’Karsten’, ’Pia’ og ’Trine’, hvilket også afspejler en naturlig udfladning af hierarkiet i dagens Danmark, vurderer Henrik Tingleff. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.
”Man har fjernet flere af de klassiske statusmarkører, der har været til stede gennem tiden – formentlig for at komme tættere på eleverne. Risikoen er selvfølgelig, at man samtidig fjerner noget af den naturlige autoritet, man tidligere havde.”
Hvis du møder ind på skolen i en blazer og med slips på, så viser du, at du har til hensigt at lede klasseværelset. Hvis du derimod møder op i en fodboldtrøje og sætter dig med benene afslappet dinglende foran katederet, så signalerer du, at du er i øjenhøjde med eleverne, understreger Henrik Tingleff. Det har selvfølgelig et pædagogisk formål, men indebærer samtidig igen en risiko, hvis man er uopmærksom på virkningen.
Man har fjernet flere af de klassiske statusmarkører, der har været til stede gennem tiden – formentlig for at komme tættere på eleverne.
”Jeg kan jo ikke vide, hvad gymnasielæreren Karsten tænker om sin magtposition. Men jeg kan konstatere, at hvis han møder op i cowboybukser og t-shirt og snakker med eleverne om weekendens resultat af FCK mod Brøndby, så signalerer han, at han er en del af flokken. Derfor kan han ikke samtidig forvente at blive betragtet som én, der er hævet over flokken.”
Den inkluderende autoritet
I de sidste 40-50 år er hierarkier blevet betragtet som noget negativt i vores kultur, vurderer Henrik Tingleff.
”Vi er kommet til at forbinde hierarkier med militæret og kongehuset, hvilket er en skam. For vi har masser af forskning, der viser, at mennesker trives bedst i hierarkier, hvor man kender sin plads. Er hierarkiet uklart, så falder både trivsel og performance, fordi man ikke ved, hvor man selv står eller hvem, der har ansvaret.
Det er vigtigt at forstå, at hierarkier ikke betyder dominans eller undertrykkelse. Det handler blot om at vide, hvem der træffer beslutninger og hvem, der skal lytte til hvem.”
På operationsstuer er der tilpas meget liv og død på spil, til at man har sikret sig, at uklare hierarkier ikke står i vejen for succesraten, påpeger Henrik Tingleff.
”Alle omkring operationsbordet ved, hvem der træffer beslutningerne. Men det betyder ikke, at den menige sygeplejerske ikke kan give input. Tværtimod ved vi fra forskning i psykologisk tryghed, at der er en lavere dødelighed på de hospitaler, hvor mange har en oplevelse af, at deres stemme bliver hørt.”
Der er ingen grund til at søge magten for dens egen skyld, for magten bliver først efterstræbelsesværdig, hvis den bruges til noget godt.
“Det kan man for så vidt tage ved lære af i undervisningssystemet, hvor det er tabu at tale om magt og hierarki. Gymnasielæreren kan sagtens slippe afsted med at være inkluderende, give eleverne medindflydelse og have diskussioner i øjenhøjde om samfundsforhold samtidig med, at læreren nogle gange markerer, at visse ideer og meninger skal have mere vægt end andre.”
Klare grænser
Gymnasielæreren kan med fordel søge autoriteten for at indføre nogle enkle og konsekvente spilleregler, som alle forstår og respekterer, understreger Henrik Tingleff. Hvilket mange lærere da også gør.
”Der er ingen grund til at søge magten for dens egen skyld, for magten bliver først efterstræbelsesværdig, hvis den bruges til noget godt. Læreren skal naturligvis bruge den til at skabe orden og struktur i undervisningen, så alle ved, hvad der forventes, og hvad der skal til for at lykkes. Når eleverne kan mærke, at læreren har styr på situationen, og at der er klare grænser for, hvad der er accepteret, bliver livet nemmere for dem.”
’Vi venter med at sige noget, til det bliver vores tur’. Det er en enkel spilleregel, som kan være hele forudsætningen for, at undervisningen lykkes, pointerer Henrik Tingleff.
”Men eleverne retter sig oftest efter reglen, hvis læreren, der vil indføre den, har placeret sig øverst i hierarkiet. Forhåbentlig uden at være overdrevet dominerende, hård eller aggressiv. Forhåbentlig ved først at definere sig selv som en autoritetsperson, hvis placering i toppen af klasseværelsets hierarki ikke står til diskussion. For dernæst at udstråle den autoritet i det, læreren siger og det, læreren gør. Hvis man i den forbindelse må omkring at overveje sin påklædning, når man møder ind på skolen, så synes jeg bestemt, det er en overvejelse værd,” siger Henrik Tingleff.
Magten i klasseværelset
Vi taler sjældent om magten. For det meste er den heller ikke umiddelbart synlig eller hørbar – medmindre man har et særligt blik eller øre for den. De fleste af os vil, hvis vi overhovedet erkender, at den er til stede, helst lade, som om den ikke findes. Det bekræfter det ene socialpsykologiske eksperiment efter det andet.
Men magten er altid til stede i rummet. Hvis den ikke udøves åbenlyst, sniger den sig langs panelerne og skjuler sig i mikrohandlingerne. Den former vores adfærd – både når vi har meget magt, og når vi næsten ingen har.
I en serie artikler om magtanvendelse deler en erhvervspsykolog, en neuroaffektiv psykolog og en adfærdspsykolog den opfattelse, at gymnasielærerne bør tage noget af den magt i klasseværelset tilbage, som de, hen over de sidste 50 år, har afgivet. Efterfølgende vil vi høre lærernes version.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2026
I en tid hvor Mattias Tesfaye taler om pisse dårligt opdraget i grundskolen, behov for disciplin, og denne artikel serie om magt anvendelse, så læste jeg måske denne artikel med en vis refleks skepsis.
Forskningen fra Princeton anerkender jeg som relevant omend en direkte anvendelse i mit perspektiv bør modificeres ud fra en forståelse af eksempelvis forskelle i Hofstede kulturelle dimensioner, hvor DK og USA i magtafstand lå tættere end jeg antog. Dog er DK beskrivelsen med “Danes do not lead, they coach and employee autonomy is required.” for mig et udtryk for hvilken virkelighed det danske uddannelsessystem agerer i relateret til uddannelser og arbejdsmarked. Det billede er fremhævet i dimensionen om motivation udtrykt i “An effective manager is supportive to his/her people, and decision making is achieved through involvement. “. Samtidig, så ligger der i dannelsesopgaven, overvejelser om overgange og karrierelæring et fokus på at gøre eleverne klar til tiden efter huen. En del undervisere vil nok have reflekteret over deres tilgange til elever og klasserummet, herunder differentieret i forhold til hvilket år og modenhed eleverne er på. Jeg anerkender betydningen af visuelle markører i nonverbal kommunikation. Jeg har undervist i skorte og slips i Schweiz og har haft kollegaer i Danmark, der underviste i klip klapper og T-shirt. Visuelle markører er kontekst specifikke og stadig relevante, men autoritet udledes i mit perspektiv tit fra autensitet og et bogstaveligt eller metaforisk slips passer ikke til alle.
https://www.theculturefactor.com/country-comparison-tool?countries=denmark%2Cfrance%2Cunited+states