De nybagte studenter Sander Tinghøj Rønne, Daniel Jørgensen, Cornelis Kalle Colmorten og Gustav Teudt har bygget et fire på stribe-spil til Roskilde Festival. Foto: Martin Harvøe Kristensen
Artikel
Gymnasieelever bygger til Roskilde Festival: “Det giver mere mening, når der er en ægte kunde”Henover et særbygget bord-bænke-sæt sidder to filippinske journalister og skåler i orange Tuborg dåseøl. Ikke så langt derfra står en dreng sammen med sin far og en af hans kolleger og forsøger i fællesskab at få en trækugle igennem en stor kuglelabyrint.
Det er onsdag i Backstage Village på Roskilde Festival og en række konstruktioner adskiller sig fra meget af det andet inventar på festivalpladsen.
De er nemlig skabt af gymnasieelever.
Elever fra Pulsen Tekniske Gymnasium i Roskilde har i løbet af skoleåret designet og bygget konstruktioner til området, hvor blandt andet samarbejdspartnere, frivillige og andre med særlig adgang kan holde pause under festivalen.
For eleverne såvel som for lærer Rasmus Højstrup Nielsen har det været en særlig opgave. Han underviser dem i teknikfag – et fag – hvor man normalt bygger og designer forskellige konstruktioner.
Rasmus Højstrup Nielsen
Lærer
Pulsen Tekniske Gymnasium
“Vi har rigtig mange projekter i undervisningen, hvor der kun er en fiktiv modtager. Det skal der også være plads til, men det giver bare meget mere mening for både mig og eleverne, når der er en reel modtager,” siger han.
Han er en af drivkræfterne bag samarbejdet mellem gymnasiet og festivalen og sammen med områdeleder for Backstage Village, Kenneth Sejlø Andersen, har han været med til at rammesætte årets elevprojekt.
“Det er så tæt på et virkeligt design- eller produktudviklingsforløb, som vi kan komme. Eleverne får erfaring med at tage imod kritik og bruge den til at arbejde videre,” siger Rasmus Højstrup Nielsen.
Fra værksted til festivalplads
I flere år har forskellige afdelinger fra Roskilde Tekniske Skole bidraget til festivalen. For eksempel har skolens elektrikere været med til at lave lys, og skolens anlægsgartnere har arbejdet med beplantning på pladsen.
For et par år siden blev Pulsen Tekniske Gymnasium så koblet på samarbejdet.
“Festivalen låner i forvejen vores lokaler under festivalen, fordi vi er stoppet med undervisningen. Så vi er lidt integreret i hinanden på forhånd,” siger Rasmus Højstrup Nielsen.
Samarbejdet har udviklet sig til, at eleverne selv skaber produkter helt fra bunden.
Sidste år arbejdede Rasmus Højstrup Nielsens elever med nogle eksisterende stole, som festivalen havde fået doneret. Opgaven var at komme med nye bud på, hvordan stolene kunne bruges i installationer, men i år blev samarbejdet taget et skridt videre.
“Samarbejdet er gået fra, at eleverne skulle kombinere eksisterende produkter på nye måder, til at de nu selv har skabt produkter helt fra bunden,” siger Rasmus Højstrup Nielsen.
Der var dog ikke helt frit slag. Konstruktionerne skulle kunne stå på en europalle, de skulle være nemme at flytte rundt på, de skulle kunne skilles ad og pakkes sammen, så de ikke fyldte for meget – alt sammen for at festivalen nemt kan opmagasinere og gemme dem til kommende år.
Derudover skulle de være ’opholdskonstruktioner’, altså ikke blot skulpturer, men konstruktioner man kunne sidde på, spille med eller på andre måder interagere med.
Elevernes idéer tog projektet et andet sted hen
Cornelis Kalle Colmorten er en af eleverne på holdet. Hans gruppe designede et stort fire på stribe-spil.
“Det fede ved projektet var, at vi havde en ’kunde’, der faktisk skulle bruge vores konstruktioner til noget,” siger han.
Som del af processen fik de løbende feedback og sparring med Kenneth Sejlø Andersen, områdeleder i Backstage Village, om, hvad der faktisk gav mening at bygge til festivalen.
“I andre projekter opfinder vi tit kunden, men her havde vi nogle, vi rent faktisk kunne spørge: Hvad vil I gerne have? Og som kunne give kritik og feedback på vores konstruktioner,” siger Cornelis Kalle Colmorten.
I hans gruppe startede idéen et andet sted. Først arbejdede de med en form for interaktiv pin art, en samling af en masse små pinde i en ramme, hvor festivalgæster kunne lave et aftryk i konstruktionen med deres krop. Men efter feedback fra Kenneth Sejlø Andersen udviklede idéen sig til et fire på stribe-spil, som var en mere holdbar konstruktion.
“Alt, hvad der kan pilles ved af en festivalgæst, bliver pillet ved. Det er loven på festivalen. Så det skulle være noget, der kunne holde til at blive pillet ved,” siger Cornelis Kalle Colmorten.
En anden gruppe kastede sig også ud i at designe et spil og valgte at lave en stor kuglelabyrint.
“I min gruppe tænkte vi ret tidligt, at vi gerne ville lave noget, man kunne interagere med. Noget, der ikke bare var et statisk møbel,” siger Herbert Lind Bjerre.
Kuglelabyrintsgruppen limede en masse krydsfinerplader sammen og brugte så skolens CNC-fræser til at skære banerne, som kuglen skulle løbe i. CNC står for Computer Numerical Control og er en computerstyret fræser, der skærer og former emner i træ, plast, metal eller andre materialer.
Samtidig skulle eleverne tænke over, hvordan man kunne gøre den praktisk i en festivalsammenhæng.
“Vi overvejede blandt andet, hvordan vores kugleramme ville holde til at folk spildte øl på den, til regn og mudder, og hvordan vi sikrede, at den kunne bruges igen og igen. Derfor valgte vi at sætte en akrylplade fast ovenpå kuglebanen, som både tåler væske, og som nemt kan rengøres med en serviet,” forklarer Herbert Lind Bjerre.
En fast kunde giver en ekstra dimension
Også Mia Illum Thomsen, der var med til at lave kuglelabyrinten, oplevede, at projektet fik en anden karakter, fordi det skulle ud af værkstedet.
“Det har været sjovt at designe noget, der ikke bare bliver stående i værkstedet, men faktisk kommer ud og skal bruges, og som har en ægte kunde fra starten af,” siger hun.
For Mia Illum Thomsen gav det projektet en ekstra praktisk dimension, hvilket har været med til at øge hendes engagement.
Kenneth Sejlø Andersen
Områdeleder
Roskilde Festival
Midt i processen kom Kenneth Sejlø Andersen ud på skolen og så de modeller, som eleverne lavede, inden de kastede sig ud i at bygge de egentlige konstruktioner. På den måde kunne de få feedback og lave eventuelle ændringer i deres design, inden de byggede den endelige konstruktion i fuld størrelse.
Rasmus Højstrup Nielsen mener, at eleverne på den måde får erfaringer, der minder om det, de kan støde på senere i deres arbejdsliv. De skal udvikle en idé, teste den, få feedback, justere, “slå nogle darlings ihjel” og på den måde komme frem til et endeligt produkt, der fungerer.
“Det er guld værd for eleverne at stå med et færdigt produkt og få anerkendelse fra dem, der skal bruge det. Det giver noget helt andet, end når det kun foregår i vores eget undervisningsrum,” siger han.
Festivalen får mere end møbler
For Kenneth Sejlø Andersen handler samarbejdet om noget større end blot at få lavet nogle produkter.
“Det værdifulde i samarbejdet er, at de unge mennesker får en tilknytning til festivalen, og at de får en oplevelse af, at de kan bidrage med noget konkret til det her kæmpestore maskineri, der er Roskilde Festival,” siger han.
Det må ikke blive bestillingsopgaver, for så er det ikke sjovt.
Samtidig mener Kenneth Sejlø Andersen, at projektet passer godt ind i festivalens ånd, da Roskilde Festival er fyldt med sjove løsninger, eksperimenter og områder, der hele tiden udvikler sig.
Backstage Village er et særligt område med sin egen funktion og sine egne brugere. Derfor har Kenneth Sejlø Andersen også brugt tid på at forklare eleverne, hvad området er for en størrelse.
“Med sine cirka 130.000 gæster er Festivalen ekstremt stor, og der er mange forskellige kulturer, behov, personer og funktioner. Det skal eleverne have en fornemmelse af,” siger han.
Det kræver noget ekstra
Samarbejdet er formaliseret mellem festivalen og gymnasiet, men i praksis afhænger det af, at mennesker som ham og Rasmus Højstrup Nielsen har lyst til at bruge ekstra tid og kræfter på at holde det ved lige.
“Derfor skal det også være sjovt, inspirerende og give noget. Det må ikke blive bestillingsopgaver, for så er det ikke sjovt,” siger Kenneth Sejlø Andersen.
For Rasmus Højstrup Nielsen er samarbejdet med festivalen en del af en bredere måde at tænke undervisning på.
Han har tidligere samarbejdet med andre lokalaktører i Roskilde, heriblandt Vikingeskibsmuseet, Musicon Mikrobryggeri og Café Mørk.
”Det handler om at række ud til lokale aktører og finde steder, hvor undervisningen kan møde virkeligheden uden for skolen,” siger han.
Han lægger dog heller ikke skjul på, at det kræver noget ekstra af læreren, da den type samarbejde sjældent opstår af sig selv.
“Det er nogle ekstra meter, jeg løber med de her samarbejder, men det er også med til at holde gejsten oppe hos mig,” siger han.
Han ser dog også en tydelig gevinst, både for ham selv, eleverne og for samarbejdspartnerne. Derfor er hans råd til andre lærere, der kunne have lyst til at arbejde endnu mere praksisnært, også ret enkelt.
“Jeg tror, den største barriere for mange er, om man tør tage initiativet. Man skal turde ringe og se, hvad der sker. Det kræver lidt ekstra i starten, men når først samarbejdet er oppe at køre, er det et kæmpe win-win,” siger han.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode