
Til venstre Ellen Berg Seiersen, forperson for geografilærerne til højre Regina Ulf Christensen, forperson for religionslærerne

Til venstre Ellen Berg Seiersen, forperson for geografilærerne til højre Regina Ulf Christensen, forperson for religionslærerne
Når den nye epx-uddannelse skal udformes, bliver det uden fagene geografi og religion. I hvert fald hvis man kigger på de anbefalinger, som ekspertgruppen for epx kom med i december.
Det møder kritik fra de faglige foreninger, der advarer om tab af almendannelse, handlekraft og nøglekompetencer. De efterlyser faglig inddragelse og peger på, at eksisterende erfaringer fra hf og eux bør udgøre fundamentet for den nye uddannelse.
Geografi: En bro mellem natur og samfund
Det er dog ikke udelukkende kritik, som formændene kommer med. Da anbefalingerne til epx blev offentliggjort, var der lidt lettelse over, at faget naturfag C skal være en obligatorisk del af uddannelsen, hvis det står til ekspertgruppen. Hos Geografilærerforeningen undrer man sig dog stadig over, at faget geografi ikke er tænkt ind som en del af epx-faget naturfag C, som kun skal bestå af fysik, kemi og biologi, fortæller forperson Ellen Berg Seiersen.
Hun peger på, at beskrivelsen af det nye naturfag C ligger tæt op ad den nuværende beskrivelse af geografi-faget og understreger, at geografi er med til at give eleverne en omverdensforståelse, hvor natur, samfund og menneske hænger sammen.
“Det handler ikke kun om viden, men også om handlekraft, og at eleverne lærer at analysere og finde løsninger på klimaudfordringer og ressourceproblemer,” siger hun.
Ifølge hende er geografi et udpræget praksisnært fag, der tager udgangspunkt i konkrete steder og analyserer, hvordan naturgivne og samfundsmæssige forhold spiller sammen. Kompetencer, der er afgørende for klimatilpasning, byggeri og infrastruktur.
“Vi arbejder løsningsorienteret og giver eleverne redskaber til ikke bare at forstå problemerne, men også til at handle bæredygtigt,” siger hun.
For elever, der ikke ser sig selv som "naturvidenskabstyper", kan faget være en døråbner.
Hun fremhæver geografifaget som en slags brobygger mellem naturvidenskab og samfundsfag.
“For elever, der ikke ser sig selv som “naturvidenskabstyper”, kan faget åbne døren ved at vise, hvordan naturvidenskab kobles til samfundsspørgsmål og menneskelige valg og problemstillinger,” siger hun.
Manglende inddragelse og bekymring for fremtiden
Geografilærerne har flere gange tilbudt dialog og sendt bidrag og forslag til ekspertgruppen, men de oplever ikke at være blevet inddraget.
Det bekymrer dem, både på grund af den jobusikkerhed, det stiller lærerne i, men også for den viden, der risikerer at gå tabt hos nye generationer af unge. Desuden advarer Ellen Berg Seiersen om, at fraværet af geografi kan få konsekvenser for rekruttering til grønne erhverv.
“Man søger ikke ind på noget, man ikke ved eksisterer. Og man bliver ikke motiveret af noget, man aldrig har oplevet som relevant og meningsfuldt,” siger hun og tilføjer, at vi risikerer at miste både motivation, kompetencer og en del af forbindelsen mellem natur og samfund.
Religion: Et vidensfag med stor betydning
Hos Religionslærerforeningen er bekymringen også stor. Forperson Regina Ulf Christensen kalder det kritisk, at religion ikke er tænkt ind i epx. Hun understreger, at religion er et vidensfag på linje med samfundsfag og historie – ikke et trosfag og peger på et paradoks:
”Mens der politisk tales om ‘åndelig oprustning’, skrives religion ud af en ny ungdomsuddannelse. Uden religionsfaget mister eleverne vigtige forudsætninger for at deltage i en oplyst demokratisk debat og forstå forskellighed på tværs af religioner og kulturer. Religion er tæt forbundet med identitet. Hvis man ikke forstår det, kan kløfterne mellem grupper i samfundet blive endnu dybere,” siger hun.
Uden forståelse for religion risikerer man, at misforståelser eskalerer til konflikter.
Relevans i praksis og arbejdsliv
Regina Ulf Christensen fremhæver, at religion giver eleverne indsigt i, hvordan religiøse forestillinger påvirker menneskers liv – også i arbejdslivet.
”Det er relevant for langt flere professioner, end man umiddelbart tror,” siger hun.
Hun nævner, at faget giver redskaber til at håndtere etiske dilemmaer i praksis for eksempel i mødet med sygdom, mad og spisevaner, kropssynet og højtider. Den viden kan være konfliktforebyggende.
”Uden forståelse for religion risikerer man, at misforståelser eskalerer til konflikter,” siger hun.
Hvis religion ikke kan blive et selvstændigt fag, foreslår hun, at det i det mindste tænkes ind i et andet fag for eksempel om kultur og etik eller lignende.
Fælles opfordring: Lyt til erfaringerne
Begge formænd mener, at epx fremfor alt skal bygges på nogle af de eksisterende erfaringer, man har gjort sig på hf og eux.
“Brug de faglige foreninger, lyt til de erfaringer, der allerede er gjort, og sørg for, at alle fire naturvidenskabelige fag bliver repræsenteret i det obligatoriske naturfag,” siger Ellen Berg Seiersen.
Regina Ulf Christensen fremhæver især erfaringerne fra hf, hvor samspillet mellem historie, samfundsfag og religion fungerer godt og tilføjer:
“Religion er et menneskeligt, kulturelt og socialt fænomen, som eleverne vil møde i både arbejdsliv og samfundsliv. Det bør afspejles i en ny ungdomsuddannelse,” siger hun.
Læs alle anbefalingerne fra ekspertgruppen her.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode