Trump eller ej – ændringer på vej i grønlandsk uddannelse

Der er en duft af nybrygget kaffe og en em af hygge i Steen Becks lune stue på en vintergrå dag i Valby. Det er dog egentlig alt andet end hyggeligt, hvad gymnasieforskningens efterhånden grand old man under Kongeriget Danmarks himmelstrøg har inviteret Gymnasieskolen til en snak om: Status for Grønlands gymnasieuddannelser og uddannelsessystem generelt i den aktuelle geopolitiske krise, hvor præsident Trump dagligt kommer med trusler af den ene eller anden art og i skrivende stund endnu ikke har afvist en militær invasion af Grønland. Selv om de færreste vel har fantasi til at forestille sig, at det reelt kommer til at ske, og at ingen vil stoppe den gale mand på en eller anden måde.

”Man kan måske sige, at der i forvejen er en vis krise i det grønlandske uddannelsessystem, selv om der gøres en stor indsats, og det på den lidt længere historiske bane går fremad. Men det går langsomt. Der er mange elever og studerende fra uddannelsesfremmede hjem, der er stort frafald på ungdomsuddannelserne, for få grønlandske gymnasielærere og så videre. Krisen handler sådan set ikke kun om, hvad der sker, hvis Trump virkelig kommer; den handler også om sprogproblematik og om videre uddannelse,” siger Steen Beck.

Steen Beck

Mag. Art. Steen Beck er lektor på Grønlands Universitet, hvor han står for Masteruddannelsen i didaktik og kultur. Han er tidligere lektor på Syddansk Universitet, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab.

Han har i 25 år forsket i undervisning og læring, herunder arbejdsformer, vidensformer og dialogiske processer, primært inden for de gymnasiale uddannelser.

Han har i mange år været en ledende kraft i forbindelse med teoretisk pædagogikum.

Han har også undervist på masteruddannelsen i gymnasiepædagogik, specielt inden for områderne undervisning og læring, klasserumskultur, dannelse og motivation og elevers læringsstrategier.

Steen Beck har gennem tiden medvirket i en lang række pædagogiske forsøg og projekter og har holdt foredrag og skrevet et hav af artikler, kronikker og bøger om uddannelse, pædagogik og didaktik.

I 2023 udgave han “Nationsdannelse i det grønlandske klasseværelse”, og senere i år udgiver han sammen med Gerda Hattesen Petersen fra gymnasiet i Nuuk bogen “Grønland i historien”, beregnet til undervisning i gymnasiet i både Grønland og Danmark.

Han er nok mest kendt – i hvert fald i disse spalter – for sit virke på Syddansk Universitets institut for gymnasieforskning gennem flere årtier. Herfra har han imidlertid pensioneret sig selv og er i dag lektor på Grønlands Universitet i Nuuk, hvor han har været tilknyttet de seneste seks år som leder af Masteruddannelsen i didaktik og kultur med både grønlandske og danske studerende. Han er dog kommet regelmæssigt i Grønland igennem 30 år og udgav blandt andet for et par år siden bogen ”Nationsdannelse i det grønlandske klasserum”, ligesom han senere på året udgiver en bog til historieundervisningen – ”Grønland i historien” – sammen med Gerda Hattesen Petersen, som underviser på gymnasiet i Nuuk. Han kan således med nogen ret udtale sig om nogle overordnede problematikker.

Ændringer uanset hvad der sker
Uanset hvad der sker på den storpolitiske scene, har Grønland brug for, at der sker noget på uddannelsesområdet, mener Steen Beck.

”Der er nogle systemiske problemer, der i høj grad udspringer af sprogproblematikken og kolonihistorien, som hele tiden popper op i den konstellation, der har været med først ”amtsliggørelsen” af Grønland i 50’erne og 60’erne – altså forsøget på at modernisere Grønland til en dansk provins – og derefter grønlandiseringen af folkeskolen, hvor dansk nærmest ikke længere eksisterer.”

Folkeskolen bør ifølge Beck blive bedre til at aflevere elever, der er bedre til at arbejde på et andet sprog, til det videre system, for det er uholdbart med elever, der taler grønlandsk i grundskolen og så møder et gymnasium, hvor sproget er dansk. Men der foregår mange spændende pædagogiske og didaktiske tiltag omkring andetsprogsundervisning. Den opgave har gymnasierne taget konstruktivt på sig, lyder vurderingen.

”Det lykkelige ville være, hvis flere unge grønlændere havde lyst til at blive gymnasielærere,” siger Steen Beck og påpeger i samme åndedrag den paradoksale situation, at systemet er ramt af, at danske lærere groft sagt flyves ind, tager deres pædagogikum og rejser igen. Men det er svært, for hvordan rekrutterer man flere grønlandske lærere til gymnasiet, når befolkningen er så lille?

Spørgsmålet er således, hvad der kommer til at ske med grønlandsk uddannelse, som vil være et afgørende omdrejningspunkt i både selvstændighedskampen og bestræbelserne på at hjemtage flere områder samt i en bedre kvalificering af rigsfællesskabet.

”Der ligger samtidig en bombe under det nuværende system: Børn i Grønland vil i stort tal hellere lære engelsk end dansk. Dertil er der, især i Nuuk og de øvrige byer, en stor asiatisk indvandring fra især Thailand og Filippinerne, som har gjort servicesektoren næsten fuldkommen engelsktalende. Engelsk afløser dansk som børns og unges foretrukne andetsprog, og det vil forandre noget i fremtiden, lige som man kan frygte en ny type sproglig generationsforskel.”

Det forstærkede rigsfællesskab
Steen Beck ser tre mulige scenarier, som hver især vil få en betydning for det grønlandske uddannelsessystem.

Det første er en slags status quo. Altså at rigsfællesskabet består, men at Grønland i højere grad hjælpes til at kunne hjemtage flere områder og kommer til at spille en mere fremtrædende rolle i fællesskabet såvel politisk som kulturelt. Det scenarium er der ifølge Beck nogle klare uddannelsesmæssige rationaler i at håbe på – men også helt generelt for Grønland i forhold til velfærd med gratis sundhed, uddannelse etc.

”Men det vil kræve en fortsat udvikling og hjælp til for eksempel at gøre kollegierne mere attraktive. Jeg ved godt, at nogle ikke bryder sig om at høre det, men måske ville det være en god idé at oprette engelsksprogede IB-linjer eller studieretninger i Grønland? Der er som sagt nogle sprogtektoniske plader, der rører på sig i øjeblikket, som sammen med globalisering af mange ting kunne gøre det oplagt med engelsk som et hovedsprog.”

Der findes ganske vist allerede nordatlantiske klasser, som undervises på forskellige lokaliteter i løbet af gymnasietiden. Det er supergodt, men det er langtfra nok, mener Steen Beck.

”Vi må erkende, at der er lidt småracisme blandt unge i Danmark i forhold til grønlændere og behov for større kulturforståelse og viden,” siger han og udbryder:

”Drop studieturen til Rom! Tag til Grønland i stedet – og så skal grønlandsk kultur og ikke bare aktuelle problemstillinger ind i den daglige undervisning. Der er masser af muligheder. Men vi har i Danmark været for dovne, og vi har en historisk tradition for at stigmatisere grønlændere og dermed haft lidt svært ved for eksempel at forstå, hvorfor grønlandske politikere af og til er blevet vrede. Vi bliver ganske enkelt nødt til at anerkende den historisk konstruerede racisme.”

Grønlandsk sprog og kulturs endeligt
Andet scenarium er det grufulde, alle – på nær den amerikanske præsident og hans eftersnakkende inderkreds – frygter: Trump kommer og tager det hele! Det sker nok ikke, som Steen Beck bemærker, men tanken i sig selv er skrækkelig. Konsekvensen for det grønlandske sprog vil være uoverskuelig, forudser han, og det er næsten ikke til at bære, at et land, som har undergået så mange udefra kommende forandringer, nu skal igennem møllen igen.

”Engelsk vil sluge grønlandsk kultur og sprog i én mundfuld. Det interesserer ganske enkelt ikke USA. Så uddannelsessystemet vil blive rent engelsk, og på den lidt længere bane vil det sandsynligvis være slut med grønlandsk sprog, både det mundtlige og det skriftlige. Blandt andet derfor er grønlænderne helt forståeligt bange for situationen. De har i forvejen været igennem en lang og til tider smertefuld proces for at gøre grønlandsk kultur og sprog salonfæhigt. Nu står man så med ryggen mod muren i forhold til en ny proces. Jeg tror, det vil medføre en folkeafvandring fra Grønland mod Danmark og betyde enden på inuitsamfundet.”

Et sted midt imellem
Det tredje scenarium går ud på, at Grønland opnår større selvstændighed og uafhængighed i en slags free association, hvor landet kan tage det bedste fra Danmark, USA og Canada. For eksempel ved at beholde muligheden for gratis uddannelse i Danmark, mens USA og Canada kan tilbyde grants og andre muligheder. Altså den tidligere nævnte globalisering af gymnasiet, hvor grønlandsk kultur og sprog spiller førsteviolin, og man tager for sig af de muligheder, der tilbydes, ikke kun i Danmark.

Måske var det den model, grønlandske politikere havde forestillet sig, inden Trump smadrede hele diskursen, spekulerer Steen Beck. Det vil naturligvis omkalfatre gymnasiet, som vi kender det i dag og nærmest gøre det til en slags high school.

”Hvis Grønland for alvor skal være herre i eget hus – hvilket jo er målet – skal uddannelsesniveauet under alle omstændigheder løftes. Det betyder, at det i lang tid fortsat vil være nødvendigt at flyve kvalificeret arbejdskraft ind. Vi nulevende danskere skal ikke som individer tage forfædrenes skyld på os, men vi skal som danskere tænke os godt om, hvad fremtiden angår. Både politisk og i forhold til kulturmødet. Vi har en historisk forpligtelse til at hjælpe Grønland, hvad enten det bliver i et udvidet rigsfællesskab eller – som der ikke lige nu ser ud til at være rum for – en free association, hvor Danmark fortsat kan og bør spille en rolle.”

Alt er sprog
Steen Beck peger på, at hvad der end sker, er der stadig lang vej at gå for de grønlandske gymnasier og uddannelsessystemet generelt. Og de sproglige udfordringer forsvinder ikke af sig selv, når præsident Trump og hans håndlangere forhåbentlig er væk.

”Alt handler jo om sprog. I læring er sproget over det hele. Fagligt, socialt. Derfor kunne man ønske, at den grønlandske folkeskole var lidt mere opmærksom på den sproglige udfordring. Der skal endnu mere power på andetsprogsfokus, og der kan engelsk måske noget, dansk ikke kan i en fremtidig grønlandsk kontekst. Gymnasierne må finde måder at omgå den hurdle – og det gør de også, de gør faktisk et rigtig godt stykke arbejde. Der er sket en masse i gymnasiet, problemerne er i høj grad systemiske og skyldes ikke lærere eller rektorer. Også de grønlandske politikere burde interessere sig mere for uddannelse,” mener Steen Beck og gentager behovet for flere grønlandske gymnasielærere, for det vil give en spejling i samfundet.

”Måske skal vi være mindre laissez-faire i vores tilgang og lave nogle programmer, der adresserer behovet bedre. Problemet er jo bare, at højtuddannede grønlændere også kan tjene gode penge andre steder og i andre sektorer.”