

En valgkamp står for døren efter en valgperiode, der har sendt rystelser gennem uddannelseslandskabet.
Gymnasieskolen har i den anledning spurgt tre tillidsrepræsentanter på GL’s TR-træf i Kolding om, hvad de drømmer om, at politikerne på Christiansborg vil ændre for gymnasierne og lærernes arbejdsliv.

Helle Frandsen, tillidsrepræsentant på Mariagerfjord Gymnasium
“Jeg underviser i oldtidskundskab og religion, og for mig er almendannelse helt central i gymnasiet. Det handler ikke kun om faglig viden, men også om at give eleverne en forståelse af verden og af andre mennesker. Derfor håber jeg, at politikerne i højere grad begynder at tænke langsigtet, når de taler om uddannelse.
Jeg oplever nogle gange, at debatten bliver meget funktionalistisk, hvor man primært taler om, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet har brug for her og nu. Men uddannelse handler også om, hvilke mennesker vi gerne vil have i vores samfund, og hvad de skal kunne.
Når jeg bliver bekymret, er det blandt andet i diskussionen om den nye epx. Jeg synes egentlig ikke nødvendigvis, at idéen er dårlig. Men jeg synes nogle gange, at man undervurderer værdien af det arbejde, der allerede foregår i gymnasiet.
Vi kan jo se, hvordan eleverne udvikler sig fra de starter, til de går ud igen. De får refleksion, livsforståelse og en bevidsthed om andre menneskers værdi. Det er kompetencer, som kan være svære at måle, men som er helt afgørende for et samfund.”

Jeppe Hammer, tillidsrepræsentant på Stenhus Gymnasium
“Jeg håber først og fremmest, at politikerne begynder reelt at prioritere gymnasieområdet og afsætter flere midler. Vi har levet med nedskæringer og besparelser i i hvert fald de sidste 10 år, og det kan tydeligt mærkes ude på skolerne. Mange lærere arbejder mere i dag, end de gjorde tidligere, fordi opgaverne er blevet flere, samtidig med at skolerne har været nødt til at spare.
Hvis man politisk vil styrke gymnasiet, handler det derfor også om ressourcer. Skolerne skal have mulighed for at skabe nogle arbejdsbetingelser, hvor lærerne kan løse deres opgave ordentligt. Det er ikke kun et spørgsmål om lærernes arbejdsliv, men også om eleverne. De unge har i høj grad brug for nærhed, sparring og hjælp i deres skolegang, og det kræver tid og overskud hos lærerne.
Derudover håber jeg også på en ændring i den måde, man taler om uddannelse på i den offentlige debat. Da jeg startede i gymnasieskolen for omkring 15 år siden, var der en anden diskurs om høj uddannelse. Dengang talte man om, at vi nærmest ikke kunne få nok uddannelse.
I dag kan man nogle gange få indtryk af det modsatte, hvor der bliver talt mere om at forkorte eller begrænse uddannelse. Jeg savner en tydeligere anerkendelse af, at uddannelse i sig selv er en værdi.”

Nikolaj Melander, tillidsrepræsentant på Gammel Hellerup Gymnasium
“Jeg kunne godt drømme om, at der bliver gjort mere for at forebygge stress og skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv for lærerne. Mange løber meget stærkt i hverdagen, og der er også kolleger, som går ned i tid, ikke fordi de har lyst, men fordi det er nødvendigt for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Det siger noget om, hvor stort presset kan være.
Arbejdsvilkår bliver ikke direkte besluttet på Christiansborg, men der er alligevel en sammenhæng mellem de politiske rammer og den hverdag, vi har ude på skolerne. Når økonomien er stram, eller der kommer nye reformer, kan det hurtigt mærkes i lærernes arbejde.
Usikkerheden omkring epx spiller også ind. Den påvirker måske ikke hverdagen direkte endnu, men der er en uro i sektoren, fordi mange ikke ved, hvad der kommer til at ske. Man kan begynde at spekulere på, om der kommer skolefusioner, eller om strukturen på uddannelserne ændrer sig.
Hvis man også skal pege på noget konkret, så ville flere ressourcer selvfølgelig kunne lette presset. Hvis der var flere midler, så der var flere til at løse opgaverne, ville det gøre en forskel i hverdagen.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode