Lærere glædes over OK 26 – men én skuffelse går igen

Gymnasielærernes nye overenskomst (OK 26) er landet med en lønramme på 8,7 procent, forbedringer for børnefamilier og nye krav til lokale lønforhandlinger.

I næste uge mødes tillidsrepræsentanter fra hele landet til seminar, hvor repræsentantskabet for GL – Gymnasielærerne blandt andet skal drøfte aftalen og tage stilling til, om de vil anbefale medlemmerne at stemme ja ved den kommende urafstemning.

Men hvordan bliver aftalen modtaget ude på skolerne? Gymnasieskolen har talt med tre tillidsrepræsentanter fra henholdsvis htx, VUC og stx om deres dom over aftalen.

Fleksibilitet på papiret kan blive til øget pres

Line Thorsteinsson, tillidsrepræsentant på Nørre Gymnasium

Hvad er din overordnede dom over overenskomsten?

“Jeg kan i hvert fald mærke, at der har været meget stort fokus på fleksibilitet. Det er først og fremmest det, som stikker i øjnene. Når vi forhandler overenskomst sammen med resten af akademikerne, kan jeg godt forstå, det er et vigtigt område, men for os gymnasielærere er det svært at få det til at give mening i praksis. Vi er bundet af, at vi skal være her, når eleverne er her. Vi kan ikke bare lægge to ugers ferie midt i et skoleår, fordi man gerne vil bruge sin fritvalgskonto eller udskyde ferieuger. Så selvom det lyder fint, at der er kommet den her fritvalgskonto, seniordage, midt-i-livet-dage og bedre vilkår for barnets sygedage, er det vanskeligt at omsætte konkret i et gymnasieskoleår, der i forvejen er stramt planlagt. Du får simpelthen færre dage at afvikle din undervisning på.”

Hvad er det bedste ved aftalen?

“Der er nogle gode elementer. Forbedringerne i barsel, især i forhold til pension, hvor det retter op på en kønsmæssig skævhed, det er jeg virkelig glad for. Det er også godt, at arbejdsmiljø overhovedet er kommet ind i overenskomsten, og lønstigningerne er fornuftige.
Bedre vilkår for barnets sygedage og seniordage er også positive, men i praksis betyder det ofte, at man skal løbe hurtigere de andre dage. Der kommer mere fleksibilitet på papiret, men ikke nødvendigvis mere frihed i hverdagen. Det kan i stedet opleves som et øget pres.”

Hvor halter aftalen?

“For første gang er arbejdsmiljø kommet tydeligt ind i overenskomsten, og det er i sig selv positivt. Men jeg savner noget mere konkret. Der bliver talt om dialog, samarbejde og fokus, og det er fint, men det bliver også lidt ‘fluffy’. Jeg mangler de didaktiske og organisatoriske redskaber: Hvad skal vi faktisk gøre anderledes? Vi har fået flere opgaver, flere hold, sværere elevgrupper, mere trivselsarbejde og flere samarbejdsflader, men ikke flere ressourcer. Vi vil sådan set gerne opfylde det hele, men vi løber panden mod muren.

Vi arbejder ekstremt intensivt i perioder. Der er stor forskel på at rette opgaver, undervise 1.g’ere i forhold til at have 3.g’ere, have hold op til eksamen, være censor med mere. Nogle opgaver er mentalt langt hårdere end andre. Hvis man har fire moduler i træk uden pauser, burde der måske ligge en mere rolig dag bagefter, men det er næsten umuligt at planlægge sig ud af. Jeg kunne godt tænke mig mere bevidste overvejelser i forskellige typer arbejdsbelastning og en mere jævn arbejdsfordeling hen over året. Lige nu bliver fleksibilitet i praksis ofte bare til mere pres.”

Savner udmøntningsgaranti

Gorm Kristoffer Bentsen, tillidsrepræsentant på Odense Tekniske Gymnasium, Syddansk Erhvervsskole

Hvad er din overordnede dom over overenskomsten?

“Så vidt jeg kan se, er det så godt, som det kunne blive. En overenskomst bliver aldrig god nok – man vil altid have mere. Det er et hav af kompromiser, men det ser ud til, at vi har haft dygtige forhandlere.

Selvom vi lærere på det erhvervsgymnasiale område jo er på AC-overenskomst, glæder jeg mig over, at GL-overenskomsten består. Ja, den skaber nogle uligheder mellem de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale områder, men gevinsten af den for hele sektoren er for mig at se samlet set større – og det smitter også positivt af på os på AC-overenskomst.

Derfor kan jeg også frygte, at netop GL’s særoverenskomst kan blive et særligt stridspunkt, især i forhold til, hvilke overenskomster epx-undervisere skal placeres på.”

Hvad er det bedste ved aftalen?

“Det er godt, at der kommer relativt meget på lønnen, og lokalløn bliver interessant. Erhvervsgymnasier ligger statistisk set i den lave ende, når det gælder udmøntning. Det hænger nok sammen med, at vi ofte er en del af store organisationer med mange medarbejdergrupper.

Jeg tænker selvfølgelig, at de 0,2 procent til lokal udmøntning ville være nemmere, hvis de var blevet behæftet med en udmøntningsgaranti. Men jeg glæder mig over, at det nu er skrevet ind, at det er arbejdsgiveren, der skal tage initiativ til forhandlingen. Det tydeliggør, hvad midlerne er tænkt til. Hvis de bruges på noget andet, er det et meget bevidst valg. Det er et nybrud og styrker TR’s position i forhandlingerne.”

Hvor halter aftalen?

“Arbejdspresset bliver der ikke rykket ved. Vi får bedre rettigheder til for eksempel seniordage og barnets sygedage, men problemet er, at vi skal løbe hurtigere, når vi kommer tilbage. Opgaverne forsvinder jo ikke. Mange af os er allerede pressede, så rettighederne burde kobles til aftaler om planlægning og arbejdsmængde.
Jeg kunne godt tænke mig en aftale om, hvor skæv arbejdsbelastningen må være hen over året. Vi har perioder med ekstrem travlhed og andre med mindre pres. Det er den ubalance, der slider. Og hvis vi gymnasielærere for alvor skal have gavn af for eksempel de nye retningslinjer for barns sygedage, så er der vist brug for nogle andre værn, hvad angår arbejdstid.

Fritvalg hjælper ikke arbejdstryk

Nicolai Mourier Fernandez, tillidsrepræsentant på HF & VUC Nord

Hvad er din overordnede dom over overenskomsten?

“Jeg er ikke ligefrem glad for den, men jeg synes egentlig, det er en fornuftig overenskomst. Forudsætningerne var svære, og arbejdsgiverne havde meldt klart ud, at de ville have noget på vores overenskomst og finde penge til militæret. Jeg var i tvivl om, hvorvidt det kunne ende i konflikt, så jeg er lettet over, at vi landede en aftale. Men vi har ikke stået i en styrkeposition, og det skal vi være ærlige om.

Hvad er det bedste ved aftalen?

“Lønstigningen ser fornuftig ud i forhold til den generelle lønudvikling. Vi skal have en ordentlig løn og en rimelig udvikling, og det leverer aftalen. Der er også forbedringer for børnefamilier, og fritvalgsordningen er fin nok. Det mest interessante for mig er dog formuleringerne om lokalløn. At arbejdsgiveren skal tage initiativ og give de nødvendige oplysninger kan måske medføre, at der faktisk kommer et mere forpligtende forhandlingssystem. Hos os fungerer det godt, men på de skoler, hvor det ikke fungerer, kan de nye formuleringer måske gøre en reel forskel.”

Hvor halter aftalen?

“Det store problem er arbejdspres og trivsel. Stress, nedsat tid og mistrivsel fylder meget, og det rykker aftalen ikke ved. Der bliver talt om banebrydende fremskridt på stressområdet, men jeg kan ikke se noget konkret i aftalen, der ændrer hverdagen ude på skolerne. En fritvalgsordning batter ikke i forhold til at lette arbejdstrykket. Det er ikke det, mine kolleger efterspørger. Der er brug for klare rammer for, hvordan arbejdslivet tilrettelægges.

Jeg kunne have ønsket mig en model, hvor arbejdstiden blev opgjort flere gange om året, så man ikke kan have et halvt år med massivt overarbejde uden mulighed for reel restitution bagefter. Mange lærere er planlagt så stramt, at der ikke er luft til at hente sig ind igen. Og så er epx-forholdene i praksis sparket til hjørne. Jeg forstår godt, at det er svært, når lovgrundlaget ikke er klart, men det efterlader nogle lærere uden klarhed om deres kommende arbejdsliv, og det er ikke i orden.”