Gymnasielærerne er klar til kamp for ordentlige arbejdsforhold

Et nyt år er netop skudt i gang, og det betyder, at gymnasielærerne skal have en ny overenskomst (OK 26) ligesom andre offentligt ansatte.

Kort før jul udvekslede repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere krav til de kommende overenskomstforhandlinger.

Budskabet fra Gymnasielærerne – GL er helt klart, lyder det fra formand Anders Frikke:

”Det skal være godt at gå på arbejde som gymnasielærer. Ordentlige arbejdsforhold – og især et bedre psykisk arbejdsmiljø – er den vigtigste prioritet for os. Vi kan ikke løse alle arbejdsmiljøproblemer med en overenskomst, men der er nogle skruer, vi kan dreje på. Og det vil vi gøre,” siger han.

Anders Frikke ser mange tydelige tegn på, at arbejdspresset i gymnasiesektoren er blevet for stort. Flere gymnasielærere arbejder på deltid, og et flertal af gymnasielærere, der har valgt at arbejde på nedsat tid, begrunder det med, at arbejdspresset er blevet for stort, afslørede GL’s seneste undersøgelse.

Læs: Flere gymnasielærere går på deltid på grund af arbejdspresset

Samtidig oplever Akademiker Pension en markant stigning i langtidssygemeldte, og flere får udbetalt tab af erhvervsevne-forsikring – 70 procent af dem er psykisk betinget.

”Det fortæller os, at der er for meget tryk på. Desværre ringer gymnasielærere ofte alt for sent, når de søger hjælp, hvor de er meget nedbrudte. Det er et alvorligt problem, men handler også om, at lærerne oplever at have et meget meningsfuldt og engagerende job, og at de føler et stort ansvar i forhold til eleverne,” siger Anders Frikke.

Arbejdsmiljø er hjerteblod
Gymnasielærerne er medlem af Akademikerne, som er hovedorganisation for de akademiske fagforbund. Sammen med Akademikerne har Gymnasielærerne sat en tydelig stressdagsorden og ønsker konkrete greb, der kan forebygge psykisk nedslidning, fremhæver GL’s formand.

”Det her er vores vigtigste dagsorden. Det er hjerteblod for os. Løn er vigtig, men ordentlige arbejdsforhold er fundamentet for, at gymnasierne også i fremtiden er attraktive arbejdspladser. Det vil vi kæmpe hårdt for,” siger Anders Frikke og tilføjer:

”Ordentlige arbejdsforhold hænger også tæt sammen med kvaliteten i undervisningen og med gymnasiernes evne til at tiltrække og fastholde dygtige lærere.”

Bedre arbejdsmiljø er fælles interesse
GL-formanden frygter dog, at lønspørgsmålet – blandt andet diskussionen om skævdeling og det såkaldte bæredygtige, fleksible lønsystem – kan komme til at overskygge arbejdsmiljøkravene i forhandlingerne.

”Vi vil være rigtig kede af, hvis løndagsordenen kommer til at tage så meget fokus, at vi ikke får taget fat i arbejdsmiljøet. Der er en reel risiko for, at vigtige krav om trivsel og stressforebyggelse bliver gjort til byttepenge,” siger han.

Anders Frikke understreger, at forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø ikke bør ses som noget, medarbejderne skal “betale” for gennem lavere lønstigninger.

”Hvis det at gøre noget ved stress og arbejdspres hele tiden skal koste én til én på lønnen, så er det dybt problematisk. Det burde være en fælles interesse, at det er godt at gå på arbejde i den offentlige sektor,” pointerer han.

Anders Frikke stiller sig på linje med formanden for Akademikerne, Tomas Kepler, der har argumenteret for en ordentlig lønudvikling i den offentlige sektor, blandt andet på grund af at akademikerne er den eneste gruppe med et lønefterslæb i forhold til den private sektor. Ligesom de begge har kritiseret, at KL og de offentlige arbejdsgivere har bebudet, at akademikere skal finansiere andre offentlige gruppers lønstigninger ved OK 26.

”Selvfølgelig skal akademikere ikke betale for andres lønstigninger. Hvis man vil have sådan en lønudjævning på tværs af sektorer, så skal det gælde alle – og ikke kun akademikere. Men det vil for eksempel betyde, at sygeplejersker skal betale for pædagogers lønstigning. Det er en meget bekymrende og markant udmelding, som man slet ikke har forstået konsekvenserne af,” siger han.

Anders Frikke ønsker også, at reformen af ungdomsuddannelserne og den kommende epx-uddannelse bliver en del af forhandlingerne. GL følger udviklingen tæt og ser både muligheder og risici.

”Hvis vi kan blive enige med arbejdsgiverne om, at det også skal være godt at gå på arbejde på epx, så er der et overenskomstspor. Men det kan også ende med at undergrave løn- og arbejdsvilkår, alt efter hvordan det skrues sammen. Det er noget, som vi holder skarpt øje med,” siger Anders Frikke.

Svære forhandlinger
I forhold til arbejdsgivernes krav til overenskomstforhandlingerne hæfter Anders Frikke sig ved, at man ønsker en prioritering af militærpersonel i forsvaret og af erhvervsskolelærere.

”Det er jo nok forventet, at man ønsker en prioritering af militæret på grund af den sikkerhedspolitiske situation. Jeg synes også, at det er erhvervsskolelærerne vel undt at få en lønforhøjelse. Jeg glæder mig over, at der på den måde er fokus på uddannelse i arbejdsgivernes krav. Men jeg håber, at denne prioritering vil gælde al uddannelse, så vi ikke skal spilles ud imod hinanden,” bemærker GL’s formand.

Arbejdsgivernes specifikke krav til gymnasielærerne ligner nogle af de krav, som de er blevet mødt af ved tidligere overenskomstforhandlinger. Man ønsker en sammenlægning af GL’s overenskomst for gymnasielærere ved gymnasieskoler med overenskomsten for akademikere i staten. Ligesom man ønsker en forenkling af rammerne om den såkaldte paragraf 4 om tidsbegrænset ansættelse.

”Ved OK 26 står vi over for tre velkendte krav fra arbejdsgiversiden. Det er de samme krav, der er gået igen de sidste mange gange, og derfor er der ikke noget overraskende eller dramatisk i deres udspil. Jeg mener dog også, at det er afgørende, at vi stiller Medarbejder- og Kompetencestyrelsen det centrale spørgsmål: Hvordan forestiller de sig, at vi i fællesskab kan løfte og forbedre arbejdsvilkårene på gymnasierne? Hvis vi skal sikre en god opstart af epx, kræver det, at vi investerer i trivsel og rammevilkår og en national plan for opkvalificering og efteruddannelse af gymnasielærerne. Når man fra politisk hold laver en så stor reform af vores sektor, skylder man også, at der bliver taget godt hånd om medarbejderne,” siger Anders Frikke.

Han forventer, at det vil blive nogle svære forhandlinger.

”Jeg synes ofte, at overenskomstforhandlingerne er ramt af en kynisme, hvor det i lidt for høj grad bliver ”bytte, bytte, købmand” og med fokus på spørgsmålet: ”Hvis det er vigtigt for dig, hvad vil du så betale?” Men sandheden er jo, at det psykiske arbejdsmiljø er en brændende platform i den offentlige sektor, og det er i alles interesse – både lederes og ansattes – at forbedre det,” fastslår Anders Frikke og tilføjer:

”Vi forventer saglige forhandlinger og ordentlige kompromisser, hvor arbejdsvilkår og arbejdsmiljø tages alvorligt.”

Overenskomstforhandlingerne startede for alvor den 5. januar 2026.