Stress, fleksibilitet og løn bliver de store temaer ved overenskomstforhandlinger

Stress, fleksibilitet og løn ser ud til at blive blandt de primære stridspunkter, når de kommende overenskomstforhandlinger (OK 26) går i gang.

Gymnasielærernes (GL’s) formand Anders Frikke kalder arbejdsmiljøet for “den absolutte topprioritet”. Imens peger Nana Wesley Hansen, vicecenterleder for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, på, at netop mere fleksibilitet i arbejdslivet ser ud til at blive et afgørende forhandlingsemne.

Samtidig truer skævdeling og et voksende løngab med at skabe konflikt. Kravsudvekslingen begynder i morgen den 12. december 2025.

Arbejdsmiljøet står øverst på GL’s liste
Anders Frikke lægger ikke skjul på, hvad der er vigtigt for Gymnasielærerne at få gjort noget ved til OK 26-forhandlingerne:

“Stress og trivsel er GL’s absolutte topprioritet.”

Ifølge en undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole foretaget i 2024 arbejder cirka 30 procent af landets fastansatte gymnasielærere på deltid. Det skyldes ifølge respondenterne i undersøgelsen ofte, at hverdagen som fuldtidsansat er for presset. At så mange er nødt til at gå på deltid, er ifølge GL-formanden et klart tegn på, at rammerne ikke hænger sammen.

“Vi er nået dertil, hvor alt for mange lærere kun kan få hverdagen til at fungere ved at arbejde mindre. Det skal være godt at gå på arbejde, for mange steder i dag er det alt for slidsomt,” siger han.

For GL og Anders Frikke er det også vigtigt at sikre, at arbejdspladsen for epx-lærere bliver “bæredygtig” og et sted, hvor arbejdet og arbejdsmiljøet har høj kvalitet, selvom indholdet af den nye praksisfaglige uddannelse stadig ikke er fastlagt, og det endnu er usikkert, hvilken faglighed epx-lærerne skal have.

Anders Frikke

Formand
Gymnasielærerne (GL)

Fleksibilitet og barns 3. sygedag presser sig på
Efter at der ved OK 25 forhandlingerne om overenskomsterne på det private arbejdsmarked i mange tilfælde blev indført en række forbedringer af fleksibiliteten i arbejdslivet, heriblandt barns 3. sygedag, er presset på det offentlige stort, hvis man spørger Nana Wesley Hansen

“Fleksibilitet er et stort tema. Barnets 3. sygedag fylder meget i debatten, men i virkeligheden handler det om fleksibilitet gennem hele arbejdslivet. Det private område har fået barns 3. sygedag og nye omsorgsrettigheder, og det lægger et pres på det offentlige, der er svært at ignorere,” siger hun.

Nogle parter i forhandlingerne snakker blandt andet om muligheden for at indføre en form for fritvalgsordning i det offentlige, som man allerede ser det i det private. De fungerer i praksis som en lønkonto, hvor man i højere grad selv kan prioritere sine midler ved for eksempel at købe ekstra feriedage.

Realløn og risiko for skævdeling
Akademikerne kræver en lønudvikling, der adresserer lønefterslæbet til det private, som ifølge beregninger kan vokse til 27 procent over ti år. Samtidig vil regeringen prioritere Forsvaret, hvilket kan betyde skævdeling af rammen.

“Vi har været med til skævdelingen ved de seneste mange overenskomster. På et tidspunkt må vi sige stop,” siger Anders Frikke.

Desuden har akademikere de senere år oplevet en stigende grad af ‘akademiker-bashing’, som også Gymnasielærerne mærker.

Nana Wesley Hansen

Vicecenterleder
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)

”Vi oplever en smædekampagne mod højtuddannede, hvor akademikere i stigende grad bliver fremstillet som dyre og unyttige – og det er simpelthen useriøst. Gymnasielærere er frontlinjemedarbejdere. Når unge mennesker har ondt i livet, eller når de kæmper fagligt, er det lærerne, der står der. Det er en gigantisk opgave,” siger Anders Frikke.

Han mener, at det er et helt grundlæggende princip, at det skal kunne betale sig at uddanne sig.

Nanna Wesley understreger, at lønstrukturerne bliver svære at lande, men ser mulighed for reallønsforbedringer, hvis økonomien holder.

Hvad er fremtidsudsigterne?
For anden gang står Akademikerne (AC) – som Gymnasielærerne også hører under – uden for Forhandlingsfællesskabet. Det kan vise sig at være en ulempe, da det giver mindre koordinering på lønmodtagersiden.

“Akademikerne er stærke på det statslige område, så de vil stadig have indflydelse. Men samlet set står lønmodtagerne mindre koordineret denne gang, og det kan svække deres position,” siger Nana Wesley Hansen.

Nana Wesley Hansen tror, at forhandlingerne kan gå hen og blive svære, men der er også meget potentiale denne gang.

“Vi står i en situation, hvor der faktisk er penge på bordet, og hvor både arbejdsgiver og arbejdstager er interesserede i at gøre den offentlige sektor til et mere attraktivt sted at arbejde. Så for første gang i lang tid er der gode muligheder for, at OK 26 kan bringe reelle forbedringer og udvikling.”