Annonce
Skip to content
Artikel
Vi skal passe bedre på de ­lærere, der ­løfter en stor del af relations­arbejdet
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
GS_Arbejdsliv_Banner-Artikel_MajaBodtcherHansen-aspect-ratio-348-234
16. september 2024

Vi skal passe bedre på de ­lærere, der ­løfter en stor del af relations­arbejdet

ArbejdsmiljøUndervisning Arbejdspres
Indhold
Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen
Link er kopieret

Fokus: Arbejdsliv

Hvad giver arbejdsglæde? Hvad skaber frustrationer? Og hvad med fremtiden? Vi zoomer ind på gymnasielærernes arbejdsliv.

Relationsarbejdet skal tænkes med, når lærernes arbejds­opgaver fremover bliver fordelt, mener Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier.

 

Det kommer ikke bag på Maja Bødtcher-Hansen, at den største kilde til frustration blandt landets gymnasielærere er et stort og stigende arbejdspres og et misforhold mellem krav og ressourcer.

”Jeg kan nikke genkendende til det meste,” siger Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier (DG), om den store undersøgelse af lærernes arbejdsmiljø, som et forskerhold fra Københavns Professionshøjskole har lavet.

Arbejdspres er det tema, der går igen flest gange i undersøgelsen, hvor gymnasielærerne med egne ord har skullet beskrive deres arbejdsliv. Det er mange hold, lektioner og opgaver, der presser lærerne, men også arbejdet med at skabe relationer til eleverne og hjælpe dem, der har problemer og særlige behov. Nogle lærere tror ikke, de kan holde til jobbet resten af deres arbejdsliv.

Arbejdspresset bekymrer Maja Bødtcher-Hansen.

”Der er ingen tvivl om, at lærernes arbejdsmængde er steget igennem de senere år. Det samme er kompleksiteten i arbejdet,” siger hun.

”Jeg tror, at man på alle skoler arbejder med, hvordan man skal håndtere det. Både DG og GL slås for bedre økonomiske vilkår. Vi ville gerne kunne ansætte flere lærere til at løfte opgaverne. Men når rammerne er, som de er, så er vi nødt til at tilpasse vores måde at arbejde på.”

Der kan være mange holdninger til, hvad der er retfærdigt.
Maja Bødtcher-Hansen, formand
Danske Gymnasier

Åbenhed og dialog
Der er stor forskel fra skole til skole på, hvordan arbejdsopgaver udregnes og fordeles, viser undersøgelsen. Mange lærere oplever manglende åbenhed og gennemsigtighed i måden, som ledelsen fordeler arbejdsopgaverne på. Det kan skabe frustration og en oplevelse af uretfærdighed.

”Jeg ved jo ikke, hvordan den enkelte skole griber det an. Min egen erfaring er, at man kan få ret detaljerede oplysninger om fordelingen af opgaver. Der er ikke nogen ledelse, der har en interesse i at fordele opgaverne uretfærdigt, tværtimod,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Rektorformanden understreger, at en lærer selvfølgelig skal kunne få en forklaring fra ledelsen på sin opgaveportefølje, og at lærernes tillidsrepræsentant skal kunne få indblik i de principper og tidsestimater, der ligger bag opgavefordelingen på skolen generelt.

Hun ser tidsregistrering og de fire årlige samtaler om arbejdsopgaver med en leder, som lærerne ifølge overenskomsten har krav på, som et værktøj til at skabe et bedre arbejdsmiljø og forebygge stress.

”Som lærer har man gode muligheder for at få spurgt ind til sin opgaveportefølje. Er man presset over mængden af sine arbejdsopgaver, eller har man ligefrem mistillid til, hvordan ledelsen beregner og fordeler arbejdet, er det jo dialog, der er svaret.”

Nogle elever kræver mere
Relationsarbejdet er noget, der både motiverer og udmatter lærerne. Mange ser det som vigtigt og meningsfuldt og vil gerne hjælpe elever, der har udfordringer. Men relationsarbejdet er samtidig hårdt og tidskrævende, og i undersøgelsen peger flere på, at det ofte er helt eller delvist usynligt, fordi det typisk ikke fremgår som en opgave, der er afsat tid til. Det tyder desuden på, at nogle gymnasielærere har mere relationsarbejde end andre.

Maja Bødtcher-Hansen mener, at relationsarbejdet fremover skal tænkes med, når man fordeler arbejdsopgaver, for eksempel ved at skrue ned for hold og øvrige opgaver i porteføljen hos de lærere, der påtager sig en særligt stor mængde relationsarbejde.

”Der kan være klasser med flere sårbare elever, der måske også har faglige udfordringer, hvor man på forhånd ved, at det vil kræve ekstra opmærksomhed og energi at få dem til at falde til i klasserummet. Det, mener jeg, skal afspejles i opgaveporteføljerne.”

Men det vil sandsynligvis dele lærerne, vurderer hun.

”Jeg synes bestemt, at lærere og ledere sammen skal prøve at finde en måde at fordele opgaverne på, som opleves retfærdigt. Men der kan være mange holdninger til, hvad der er retfærdigt,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

”Det vigtigste må derfor være, at man som ledelse kan begrunde, hvorfor fordelingen af arbejdsopgaver er, som den er.”

Læs kapitel 4

Lærere skal ikke føle, at de står alene med svære ­udfordringer

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Fokus
    Arbejdsmiljø Undervisning

    Trine elsker at være lærer – men kan kun holde til det på deltid

  • Fokus
    Arbejdsmiljø Undervisning

    Forskere ­bekymrede over gymnasie­læreres stigende arbejdspres

  • Fokus
    Arbejdsmiljø Undervisning

    Lærere skal ikke føle, at de står alene med svære udfordringer

Indhold Arbejdsliv

Hvad giver arbejdsglæde? Hvad skaber frustrationer? Og hvad med fremtiden? Vi zoomer ind på gymnasielærernes arbejdsliv.

  • Kapitel 1

    Trine elsker at være lærer – men kan kun holde til det på deltid

  • Kapitel 2

    Forskere ­bekymrede over gymnasie­læreres stigende ­arbejdspres

  • Kapitel 3

    Vi skal passe bedre på de ­lærere, der ­løfter en stor del af relations­arbejdet

  • Kapitel 4

    Lærere skal ikke føle, at de står alene med svære ­udfordringer

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater