Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Hvad giver arbejdsglæde? Hvad skaber frustrationer? Og hvad med fremtiden? Vi zoomer ind på gymnasielærernes arbejdsliv.
Det kommer ikke bag på Maja Bødtcher-Hansen, at den største kilde til frustration blandt landets gymnasielærere er et stort og stigende arbejdspres og et misforhold mellem krav og ressourcer.
”Jeg kan nikke genkendende til det meste,” siger Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier (DG), om den store undersøgelse af lærernes arbejdsmiljø, som et forskerhold fra Københavns Professionshøjskole har lavet.
Arbejdspres er det tema, der går igen flest gange i undersøgelsen, hvor gymnasielærerne med egne ord har skullet beskrive deres arbejdsliv. Det er mange hold, lektioner og opgaver, der presser lærerne, men også arbejdet med at skabe relationer til eleverne og hjælpe dem, der har problemer og særlige behov. Nogle lærere tror ikke, de kan holde til jobbet resten af deres arbejdsliv.
Arbejdspresset bekymrer Maja Bødtcher-Hansen.
”Der er ingen tvivl om, at lærernes arbejdsmængde er steget igennem de senere år. Det samme er kompleksiteten i arbejdet,” siger hun.
”Jeg tror, at man på alle skoler arbejder med, hvordan man skal håndtere det. Både DG og GL slås for bedre økonomiske vilkår. Vi ville gerne kunne ansætte flere lærere til at løfte opgaverne. Men når rammerne er, som de er, så er vi nødt til at tilpasse vores måde at arbejde på.”
Der kan være mange holdninger til, hvad der er retfærdigt.
Åbenhed og dialog
Der er stor forskel fra skole til skole på, hvordan arbejdsopgaver udregnes og fordeles, viser undersøgelsen. Mange lærere oplever manglende åbenhed og gennemsigtighed i måden, som ledelsen fordeler arbejdsopgaverne på. Det kan skabe frustration og en oplevelse af uretfærdighed.
”Jeg ved jo ikke, hvordan den enkelte skole griber det an. Min egen erfaring er, at man kan få ret detaljerede oplysninger om fordelingen af opgaver. Der er ikke nogen ledelse, der har en interesse i at fordele opgaverne uretfærdigt, tværtimod,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Rektorformanden understreger, at en lærer selvfølgelig skal kunne få en forklaring fra ledelsen på sin opgaveportefølje, og at lærernes tillidsrepræsentant skal kunne få indblik i de principper og tidsestimater, der ligger bag opgavefordelingen på skolen generelt.
Hun ser tidsregistrering og de fire årlige samtaler om arbejdsopgaver med en leder, som lærerne ifølge overenskomsten har krav på, som et værktøj til at skabe et bedre arbejdsmiljø og forebygge stress.
”Som lærer har man gode muligheder for at få spurgt ind til sin opgaveportefølje. Er man presset over mængden af sine arbejdsopgaver, eller har man ligefrem mistillid til, hvordan ledelsen beregner og fordeler arbejdet, er det jo dialog, der er svaret.”
Nogle elever kræver mere
Relationsarbejdet er noget, der både motiverer og udmatter lærerne. Mange ser det som vigtigt og meningsfuldt og vil gerne hjælpe elever, der har udfordringer. Men relationsarbejdet er samtidig hårdt og tidskrævende, og i undersøgelsen peger flere på, at det ofte er helt eller delvist usynligt, fordi det typisk ikke fremgår som en opgave, der er afsat tid til. Det tyder desuden på, at nogle gymnasielærere har mere relationsarbejde end andre.
Maja Bødtcher-Hansen mener, at relationsarbejdet fremover skal tænkes med, når man fordeler arbejdsopgaver, for eksempel ved at skrue ned for hold og øvrige opgaver i porteføljen hos de lærere, der påtager sig en særligt stor mængde relationsarbejde.
”Der kan være klasser med flere sårbare elever, der måske også har faglige udfordringer, hvor man på forhånd ved, at det vil kræve ekstra opmærksomhed og energi at få dem til at falde til i klasserummet. Det, mener jeg, skal afspejles i opgaveporteføljerne.”
Men det vil sandsynligvis dele lærerne, vurderer hun.
”Jeg synes bestemt, at lærere og ledere sammen skal prøve at finde en måde at fordele opgaverne på, som opleves retfærdigt. Men der kan være mange holdninger til, hvad der er retfærdigt,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
”Det vigtigste må derfor være, at man som ledelse kan begrunde, hvorfor fordelingen af arbejdsopgaver er, som den er.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode