Flere gymnasielærere går på deltid på grund af arbejdspresset

Knap en tredjedel af gymnasielærerne arbejder på nedsat tid. Det er især arbejdspresset, der får dem til at fravælge fuldtidsansættelse.

Det viser en ny undersøgelse, som GL – Gymnasielærerne har lavet.

Et flertal af de deltidsansatte gymnasielærere – 71 procent – svarer, at de har valgt at arbejde på nedsat tid på grund af arbejdspresset. Dermed er der sket en stigning. Da GL lavede undersøgelsen sidste gang i 2021, begrundede 66 procent af lærerne deres deltidsansættelse med arbejdspres.

Morten Søding Sørensen

Forperson for GL’s Arbejdspladsudvalg

Udviklingen er dybt bekymrende, lyder det fra forpersonen for GL’s Arbejdspladsudvalg, Morten Søding Sørensen.

”Det er en svimlende høj andel, der føler, at de er nødt til at arbejde på nedsat tid på grund af arbejdspresset. Det viser, at det er blevet hårdere at være gymnasielærer,” siger han.

I undersøgelsen angiver lærerne flere grunde til arbejdspresset: Blandt andet skyldes det, at de i en fuldtidsansættelse får for mange hold og elever, at de ikke har mulighed for at forberede sig ordentligt, eller/og at de ikke kan få familielivet til at hænge sammen med en fuldtidsansættelse. Den ujævne arbejdsbelastning er også med til at presse arbejds- og familielivet for gymnasielærerne.

”Det er tegn på, at der er blevet effektiviseret så voldsomt på skolerne, at der mange steder er et arbejdsmiljø, som er ude af balance. Der har været så voldsomme nedskæringer, som vi stadig oplever efterdønninger af,” mener Morten Søding Sørensen.

Relationelt arbejde belaster
Derudover er den pædagogiske opgave blevet mere krævende, påpeger forpersonen. Det ses også i GL’s undersøgelse, hvor 41 procent af de deltidsansatte gymnasielærere svarer, at den pædagogiske opgave er for omfattende, når man arbejder på fuld tid. Samme svar gav 26 procent af lærerne i 2021.

”Det tyder på, at gymnasielærerne presses af høje følelsesmæssige krav, der kommer af det relationelle arbejde med et stigende antal af udfordrede og udfordrende elever,” siger han.

Gymnasielærernes svar bekræfter gymnasielærernes dedikation til jobbet, mener Morten Søding Sørensen.

“Gymnasielærerne elsker deres job. De er ikke så fokuserede på at tjene mange penge eller at stige i graderne, men er i højere grad glade for at opleve vigtigheden af den pædagogiske opgave og den almendannende opgave,” siger han.

“Men fordi de er så pligtopfyldende og dedikerede, så føler de desværre, at de er nødt til at gå ned i tid for at kunne udføre jobbet ordentligt. Det er meget ærgerligt og meget bekymrende, at så mange føler, at gymnasielærerjobbet er blevet så presset, at de ikke kan holde til det på fuld tid.”

Godt en tredjedel af de deltidsansatte gymnasielærere arbejder reelt flere timer, end de registrerer.

En gymnasielærer svarer i undersøgelsen:

“Det KAN ikke være rigtigt, at dygtige og erfarne gymnasielærere i hobetal føler sig nødsaget til at gå ned i tid for at holde til jobbet. Mange af os er ved at knække helt sammen, hvilket i høj grad går ud over arbejdsglæden. Selv på nedsat tid er risikoen for udbrændthed enormt høj.”

GL har desuden spurgt de deltidsansatte gymnasielærere, om de ønsker at arbejde på fuld tid næste skoleår. Det svarer 82 procent af lærerne nej til.

Voldsomme konsekvenser
Der er en tydelig kønsskævhed i deltidsansættelserne. To ud af tre deltidsansatte gymnasielærere er kvinder.

“Vi ved, at mange børnefamilier har svært ved af få dagligdagen til at hænge sammen, og at det især er kvinderne, der vælger deltid for at løse de udfordringer,” siger Morten Søding Sørensen og tilføjer:

“Det er jo også derfor, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger forsøger at få en form for familiepakke med, som forhåbentlig kan hjælpe de her børnefamilier og skabe bedre rum i hverdagen og en bedre work-life-balance.”

Konsekvenserne af det hårde arbejdspres bekymrer GL.

“Der er jo en fare for, at nogle af de deltidsansatte, der har mærket det hårde arbejdspres, får psykiske følgesygdomme som for eksempel stress. I yderste konsekvens kan de blive så syge, at de skal på førtidspension, men hvis de er på deltid, er de kun deltidsdækket. Det tror jeg ikke, at der er så mange, der er klar over,” siger Morten Søding Sørensen.

Ifølge Akademiker Pension bliver flere langtidssygemeldt og får udbetalt tab af erhvervsevne-forsikring. 70 procent af dem er psykisk betinget.

76 procent af de deltidsansatte gymnasielærere svarer i undersøgelsen, at de ikke har søgt rådgivning i pensionskassen. Det er bekymrende, mener Morten Søding Sørensen. Derfor forsøger GL at gennemføre et oplysningsarbejde med Akademiker Pension.

“Det er altså meget centralt, at man søger rådgivning, før man tager denne beslutning. Ellers kan det potentielt have voldsomme konsekvenser,” siger Morten Søding Sørensen.

Ud over oplysning forsøger GL at få forhandlet arbejdsmiljøet med i overenskomsten, fortæller han.

”Vi ser fortsat, at gymnasielærerne er så pressede ude på skolerne. Derfor er det vigtigt for GL at få arbejdsmiljøet med i overenskomsten, så vi kan få forbedret arbejdsforholdene,” understreger Morten Søding Sørensen.