Ny overenskomst med både sejre og nederlag

Der har ikke været meget vinterferie endnu til de involverede i dette års overenskomstforhandlinger (OK 26). De har siddet de sidste mange dage og nætter i Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lokaler på Landgreven i det indre København, hvor det ellers plejer at være på de omkringliggende matrikler, et ganske pulserende natteliv udspiller sig.

Knap en uge senere end oprindelig planlagt deadline stiger der så endelig hvid røg op fra forhandlingslokalet. Set med GL-briller har røgen dog nok nogle til tider mørkegrå nuancer trods et resultat, der sikrer reallønsfremgang og forbedrer forholdene for børnefamilier og ikke mindst balancen mellem arbejde og privatliv.

Det lykkedes ikke GL Gymnasielærerne helt at nå de håbede resultater i de organisationsspecifikke forhandlinger, hvor den kommende epx-uddannelse har været en af de helt store udfordringer.

Epx og reformen af ungdomsuddannelserne træder ganske vist først i kraft i 2030, godt et år efter de næste overenskomstforhandlinger i 2029. Men for Gymnasielærerne har det været vigtigt at få bugt med mange medlemmers usikkerhed om deres jobsituation og blandt andet sikre, at der rent faktisk bliver tale om en gymnasial uddannelse, som hovedsageligt kræver undervisning varetaget af gymnasielærere, altså akademisk uddannet arbejdskraft.

GL-formand Anders Frikke lægger ikke skjul på, at han gerne havde set et bedre resultat på gymnasielærernes særlige områder.

“Men jeg er stolt af vores forhandlere set i lyset af et forhandlingsbaggrundstæppe, hvor akademikere har være meget i modvind som gruppe. Selvfølgelig kunne vi have ønsket os mere, men især hvad lønnen angår, er resultatet ganske tilfredsstillende,” lyder dommen fra formanden, som dog lægger vægt på, at der trods alt er aftalt forpligtende drøftelser af problemet i overenskomstperioden – det er bare uden garantier af nogen art for, at epx bliver set som akademisk arbejde.

“Vi har dog et delresultat, hvor vi har forpligtet hinanden til at tale om epx i perioden frem mod 2029, når der foreligger et konkret lovgrundlag. Hvis man ønsker holdbare løsninger, kræver det villighed til at forholde sig til de aktuelle udfordringer i sektoren.”

Fin lønfremgang
Hvis man vender blikket mod de generelle resultater, Akademikerne og CFU-bordet (Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg, red.) opnåede, er aftalen imidlertid godt nyt på en række områder. For eksempel hvis man kigger i pengepungen.

For første gang har den samlede lønramme på næsten 9 procent nemlig overgået det foregående års private overenskomstforhandlinger. 6,37 procent kommer direkte i lønposen de kommende tre år. Der er desuden afsat 0,2 til lokal udmøntning. Håbet var, at dette tal skulle være 0,0, men til gengæld følger der flere forpligtelser for skolernes ledelse med, ligesom det er aftalt at forhandle området igen i 2029, hvis udmøntningen ikke er tilstrækkelig – hvilket jo traditionelt har været et problem på erhvervsgymnasierne.

Gymnasielærernes “topforhandler” har været Anne Sophie Huus Pedersen, som også er formand for foreningens overenskomstudvalg.

“Vores højest prioriterede krav var generelle procentuelle lønstigninger, og her synes jeg, at vi leverer et tiltrængt løft. Vi vidste godt, at arbejdsgiver gik ind i forhandlingerne med et stort ønske om at øge andelen af lønnen, som skal forhandles lokalt, ligesom vi forventede at skulle bekæmpe en skævdeling til andre grupper end akademikerne. Nu bliver det arbejdsgivers ansvar at initiere de årlige lønforhandlinger og give TR de fornødne oplysninger,” siger hun.

Bedre balance mellem arbejde og privatliv
Anne Sophie Huus Pedersen gør opmærksom på, at den aftale fritvalgsordning er en fleksibilitetsmodel, der ganske vist potentielt kan øge løngabet mellem mænd og kvinder. Om end den er en forbedret udgave af OK 24-modellen.

“Når det er sagt, står vi med et stærkt resultat, der giver vores medlemmer rigtig gode muligheder for at skabe bedre balance imellem arbejde og fritid i alle faser af arbejdslivet. Vi får som noget nyt en fridag, som giver luft til den brede midtergruppe i alderen 41-61 år, der typisk hverken har gavn af børnefamilie- og seniorordninger. Det er jeg glad for,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Med den nye overenskomst forbedres samarbejdssystemet samtidig på en række områder, og man vil i perioden blandt andet sammen med pensionskasserne styrke den præventive indsats imod stress.

“Vi kan dog konstatere, at det fortsat er meget svært i mange sammenhænge at tale om underviseres arbejdstid, hvilket er bemærkelsesværdigt, når vi står over for en meget ambitiøs uddannelsesreform, som næppe bliver en succes, hvis vi ikke får skabt bedre rammer om gymnasielærerarbejdet. Det er dog aftalt, at vi i perioden drøfter løn- og arbejdsvilkår på epx, og det ser vi frem til,” lyder det fra Gymnasielærernes forhandler, som endvidere påpeger, at det har været vigtigt at sikre børnefamilierne bedre vilkår, hvilket er lykkedes.

“Vi har udvidet familierettighederne, så de favner bredere med blandt andet mere barsel til deling.”