Overenskomst giver fleksibilitet – men efterlader centrale lærerkrav uløste

Midt i vinterferien blev arbejdsgivere og arbejdstagere enige om en ny overenskomstaftale (OK 26) på statens område – og dermed også for gymnasielærerne. Aftalen rummer brede forbedringer i forhold til både løn og arbejdsvilkår, men efterlader samtidig centrale problemstillinger uløste. Det mener Anne Sophie Huus Pedersen, næstforkvinde i GL – Gymnasielærerne og forkvinde for Overenskomstudvalget.

“Overenskomsten er kendetegnet ved nogle generelle forbedringer på tværs af det akademiske arbejdsmarked. Fra arbejdstageres side har vi haft fokus på at få nedbragt stress og forbedret arbejdsmiljøet,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Derudover fremhæver hun en “pæn lønstigning” med en samlet økonomisk ramme på 8,7 procent. Ifølge GL’s beregninger vil en gymnasielærer i gennemsnit stige 3.750 kroner i løn om måneden de næste tre år.

Anne Sophie Huus Pedersen vurderer desuden, at overenskomsten kan bidrage til mere frihed blandt andet med den såkaldte fritvalgskonto, der gør det muligt for medarbejdere at vælge mellem højere månedlig løn, pensionsudbetaling eller mere frihed.

Derudover er familierettighederne udvidet med mere barsel og frihed ved børns sygdom.

“Intentionen er at få skabt en bedre balance mellem arbejde og fritid og mere luft i arbejdet samt at give arbejdstagerne mulighed for at tilpasse arbejdslivet bedre til de faser i livet, de er i,” siger hun.

Frihed, løn eller pension
Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen beskriver OK 26 som en udviklingsoverenskomst, fordi den indeholder nye elementer som fritvalgskontoen.

“Det er en grundlæggende forandring, fordi man i højere grad lader den enkelte lønmodtager selv bestemme, i stedet for at man ved det centrale forhandlingsbord dikterer, om der skal gives mere frihed eller mere løn,” siger Nana Wesley Hansen, der er vicecenterleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

“Det er en ny konstruktion med individuelle fleksibilitetsmuligheder, som jeg er spændt på, om man vil bygge videre på ved senere overenskomster. Det har man for eksempel gjort på det private område,” siger Nana Wesley Hansen.

Flere gymnasielærere har stillet spørgsmål til, om fritvalgsordningen og familierettighederne passer til gymnasielærerjobbet. De frygter, at de kommer til at vikariere for sig selv.

Anne Sophie Huus Pedersen forstår bekymringen.

“Jeg vil gerne være ærlig og sige, at ideen ikke er groet i vores baghave. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan få det til at fungere. Men det kommer til at kræve en indsats fra især lederne at få det til at fungere som redskab, så lærerne oplever, at det virker efter hensigten,” siger hun.

Anne Sophie Huus Pedersen understreger, at ordningen ikke må føre til mere arbejde, men at der skal tages højde for lærernes valg i arbejdsplanlægningen.

“Hvis for eksempel en lærer vælger mere frihed, så skal vedkommende arbejde lidt mindre. Hvorimod hvis en anden lærer vælger mere i løn eller i pension, så kommer man til at arbejde lidt mere,” siger GL’s næstforkvinde.

Nana Wesley Hansen

Vicecenterleder

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet

Stress indskrevet i aftalen
Både Gymnasielærerne og Akademikerne gik til overenskomstforhandlingerne med krav om forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø og konkrete greb til forebyggelse af stress og psykisk nedslidning. I OK 26 stilles der krav om, at der udvikles en ny lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø med fokus på forebyggelse og håndtering af det psykiske arbejdsmiljø. Derudover skal der gennemføres en særlig indsats for at nedbringe stress.

Hvordan bidrager overenskomsten til mindre stress?

“Det psykiske arbejdsmiljø er endelig sat på dagsordenen både centralt fra statens side og hos de konkrete ledelser. Og så kommer der nye procedurer i samarbejdsudvalget. Det kan måske hjælpe, hvis man for eksempel føler, at man ikke er blevet taget alvorligt tidligere, når man har rejst et spørgsmål. Det har traditionelt set været svært at komme ret langt i overenskomstforhandlingerne på spørgsmålet om stress og arbejdsgivers ansvar. Denne gang er vi kommet et stykke ad vejen, men vi er langtfra i mål,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Nana Wesley Hansen forstår udfordringerne.

“Stress er svært at løfte overenskomstmæssigt, og det har i årevis været en udfordring at finde ud af, hvad man kan gøre i overenskomsten, der forebygger stress. Men jeg tror dog ikke, at overenskomsten er det eneste redskab. Arbejdspres og stress kan være forbundet med arbejdstid, som man måske bedre kan påvirke i overenskomsten,” siger arbejdsmarkedsforskeren.

Selve samarbejdssporet om stress har man ifølge Nana Wesley Hansen også haft på det kommunale og det regionale område.

“Der er måske ikke så meget nyt under solen, men i det mindste har man opnået, at der nu står i overenskomsten, at man skal forholde sig til stress. Og der er skabt et fællesrum, hvor man kan snakke sammen om det,” siger Nana Wesley Hansen.

Mere lokal løn
En del af lønstigningerne – 0,2 procent af rammen – er afsat til lokal løndannelse.

“Denne gang var der tydelige krav fra arbejdsgiverne om at anvende lønmidlerne mere fleksibelt, så der ikke kun skulle være procentuelle lønstigninger til alle. Det handler om, at de vil have mulighed for at give nogle grupper mere i løn for eksempel af rekrutteringshensyn,” forklarer Nana Wesley Hansen.

Det var en del af arbejdsgivernes krav om bæredygtig og fleksibel løndannelse, som parterne ved trepartsaftalerne i 2023 blev enige om at løfte ved overenskomstforhandlinger.

Gymnasielærerne er ikke tilhængere af lokal løn, blandt andet fordi der på mange skoler – primært erhvervsskoler – slet ikke bliver udmøntet det, der skal, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen. Derfor har man krævet bedre funktionalitet i udmøntningen og øget transparens.

“Jeg ser forbedringer i, at det nu er arbejdsgiverne, der skal tage initiativ til de årlige lønforhandlinger, og at der skal være større gennemsigtighed. Og hvis det viser sig, at der er blevet udmøntet mindre end forventet, skal det forhandles ved næste overenskomstforhandling,” fortæller hun og tilføjer:

“Det er jo arbejdsgiverne, der ønsker lokal løn, derfor må de også have en interesse i at få det til at fungere.”

Den svære arbejdstid
Som ved de seneste overenskomstforhandlinger har Gymnasielærerne også haft et stort ønske om forbedring af arbejdstiden. Det er ikke lykkedes, og det påvirker Anne Sophie Huus Pedersens bedømmelse af aftalen.

“Den kan jo ikke få topkarakter, når den mangler noget af det, som vi ønsker allermest: nemlig forbedringer på arbejdstiden. Vi har virkelig kæmpet for nogle markant bedre rammer for underviserne, men kom desværre ikke i mål,” siger hun.

Nana Wesley Hansen peger på, at det stadig er et svært tema at tage hul på for arbejdsgiverne på grund af lærerkonflikten i 2013.

“Det har haft så mange omkostninger – også for arbejdsgiverne – at man ikke er klar til at give køb på de ting, man oplever, at man opnåede ved at tage det her opgør med lærerne,” siger arbejdsmarkedsforskeren og uddyber:

“Det har taget meget lang tid at komme tilbage til konstruktive forhandlinger, og spørgsmålet er, om der skal mere tid til, før man virkelig kan drøfte arbejdstid igen.”

Anne Sophie Huus Pedersen undrer sig over, at det fortsat er meget svært for arbejdsgiverne at tale om underviseres arbejdstid.

“Det er bemærkelsesværdigt, når vi står over for en meget ambitiøs uddannelsesreform, som næppe bliver en succes, hvis ikke vi får skabt bedre rammer om gymnasielærerarbejdet,” siger hun.

Gymnasielærerne havde desuden ønsket, at overenskomstforhandlingerne skulle munde ud i en konkret aftale om den kommende erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx. Men det lykkedes ikke.

“Vi forstår ikke helt hvorfor, for det virker umiddelbart som en ‘no-brainer’, at gymnasiefag selvfølgelig skal læses af gymnasielærere. Vi havde ønsket at skabe tryghed for alle de medlemmer, der er urolige i forhold til epx og deres jobsituation,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Efter artiklens deadline har gymnasielærerne stemt om overenskomstaftalen, og resultatet offentliggøres, i samme uge som bladet udkommer.