Tekst_
Martin Harvøe Kristensen
Foto_
Jacob Nielsen
Som gymnasielærer og mor til to børn med autisme kæmper Stine Krüger Veng hver dag for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen.
I et helt almindeligt villakvarter i Ugerløse bor Stine Krüger Veng sammen med sin mand og deres tre børn. Deres hverdag er dog knap så almindelig. For med to børn med autisme og et tredje under udredning er arbejdslivet og hverdagens udfordringer ofte svære at få til at gå op.
Fokus: Arbejdsliv
Flere og flere slår sig på det moderne arbejdsliv. Også gymnasielærere. For det kan være svært både at klare arbejdet og alt det andet, livet består af.
I dette tema kan du møde lærere, der blandt andet fortæller om overgangsalder, dødsfald og børn med diagnoser – og eksperter, der efterlyser, at vi indretter vores arbejdsliv på nye måder.
Stine Krüger Veng er lærer på Frederikssund Gymnasium, og hun har længe ønsket sig bedre vilkår for børnefamilier som hendes.
“Noget så simpelt som at komme i gang med dagen og få børnene i skole kan være nærmest umuligt – især efter en ferie,” fortæller hun.
Hun forklarer, hvordan hun og hendes mand hver morgen giver det et forsøg med at sende børnene i skole, men at de aldrig ved, hvilken dagsform de står op til.
“Det er et konstant puslespil, hvor brikkerne skal lægges på ny flere gange i løbet af dagen. Det kræver sindssygt meget energi og overskud.”
Hun har for nylig været nødt til at sygemelde sig på grund af udfordringen med at få børnene i skole.
Deltid er ikke altid nok
Stine Krüger Veng har valgt at gå på deltid og arbejder lige nu 65 procent, og det er hun overbevist om er den rigtige beslutning.
”Næsten al den tid, hvor jeg ikke er på arbejde, bruger jeg på mine børn. Hvis jeg arbejdede fuld tid, ville hverdagen simpelthen ikke kunne hænge sammen.”
Det er et konstant puslespil, hvor brikkerne skal lægges på ny flere gange i løbet af dagen.
Hun er enormt glad for den fleksibilitet, som Frederikssund Gymnasium giver hende, men det gør på en måde hendes dårlige samvittighed endnu større.
“Mit arbejde giver mig fleksibilitet, men jeg har hele tiden en følelse af at være til besvær. Når jeg for eksempel igen må melde barn syg og aflyse undervisning, så får jeg tit lidt ondt i maven over det,” siger Stine Krüger Veng.
Aflysning af undervisning skaber samtidig et ekstra pres, fordi de timer, hun skylder, blot bliver skubbet.
Flere omsorgsdage ville hjælpe
Der er kommet større fokus på diagnoser i de senere år, og det, mener Stine Krüger Veng, er positivt.
“Den opmærksomhed er nødvendig, hvis vi skal ændre nogle af de uhensigtsmæssige strukturer og rammer, der er i samfundet i dag. Lige nu er systemet simpelthen ikke indrettet til familier som vores,” siger hun.
En af de ting, som hun mener er uhensigtsmæssigt, er italesættelsen. Det er for eksempel et problem, at hun er nødt til at tage ’barns sygedag’, når et eller flere af hendes børn er nødt til at blive hjemme fra skole på grund af deres diagnoser.
“Når vi kalder det ’barns sygedag’, sparker vi til en selvforståelse, som børnene allerede kæmper med. Det får det til at lyde, som om de er syge, fordi deres hjerne er skruet lidt anderledes sammen end andres, og det er forkert,” siger Stine Veng Krüger.
Hun mener, at det ville være langt mere hensigtsmæssigt, hvis man i stedet gav forældre, der har børn med særlige udfordringer, mulighed for at tage flere omsorgsdage – også efter at barnet er fyldt syv år.
”En 13-årig kan have mindst lige så stort et behov, så man kunne overveje at hæve aldersgrænsen til for eksempel 14 år og give flere omsorgsdage til de forældre, der er særligt udfordrede. Det ville være en reel hjælp,” siger hun.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode