Tekst_
Johan Rasmussen og Tina Rasmussen
Flere gymnasielærere har behov for et mere fleksibelt arbejdsliv, hvis de skal kunne overkomme det gennem hele livet. Eksperter efterlyser et arbejdsmarked, hvor der er naturligt plads til syge børn, diagnoser, overgangsalder, seniorliv og alt det andet, livet byder os.
Et eller andet er gået skævt i arbejdslivet i de senere år.
Flere gymnasielærere oplever symptomer på stress, de følelsesmæssige krav i jobbet stiger, og mange vælger at gå på deltid på grund af arbejdspres. Og nogle bliver syge i en sådan grad, at de helt må trække sig fra arbejdsmarkedet.
De samme tendenser ses også i mange andre sektorer. Kort sagt: Flere og flere slår sig på det moderne arbejdsliv.
Skal udviklingen vendes, er vi nødt til at indrette vores arbejdsliv på nye måder, lyder det fra flere eksperter.
Fokus: Arbejdsliv
Flere og flere slår sig på det moderne arbejdsliv. Også gymnasielærere. For det kan være svært både at klare arbejdet og alt det andet, livet består af.
I dette tema kan du møde lærere, der blandt andet fortæller om overgangsalder, dødsfald og børn med diagnoser – og eksperter, der efterlyser, at vi indretter vores arbejdsliv på nye måder.
Malene Friis Andersen har forsket i arbejdsmiljø i 20 år og har blandt andet haft fokus på gymnasier. I dag er hun selvstændig arbejdsmiljøkonsulent. Hun ser en tendens til, at flere og flere grupper gør opmærksom på, at arbejdslivet kolliderer med deres liv i det hele taget.
”Småbørnsforældre, forældre til børn med skolevægring, medarbejdere med neurodivergens, kvinder med menopause, medarbejdere med syge familiemedlemmer og seniorer,” remser Malene Friis Andersen op.
Hun har sympati for, at man tager hensyn til småbørnsforældre, seniorer og andre grupper på arbejdsmarkedet.
”Men i stedet for at zoome ind på den enkelte gruppe skulle vi måske zoome ud og se på, hvad der er galt med arbejdsmarkedet, hvis så mange mennesker har svært ved at klare arbejdslivet uden at få stress. Arbejdspladserne skal måske ikke planlægge efter, at vi kan yde 100 procent hele tiden, for det kan vi ikke, og slet ikke når vi bliver ramt af livet,” siger hun.
Der er brug for individuelle løsninger, som rammer det, den enkelte medarbejder har behov for.
Malene Friis Andersen
Selvstændig arbejdsmiljøkonsulent
Jobbet har ændret sig
Knap en tredjedel af landets gymnasielærere er på deltid. 71 procent af dem, som frivilligt er gået på deltid, angiver arbejdspres som årsag. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra GL – Gymnasielærerne.
Knap hver femte lønmodtager svarer, at de ofte eller hele tiden har følt sig stresset inden for de seneste 14 dage, viser en undersøgelse fra Arbejdstilsynet fra 2023.
Gymnasielærerne beskriver selv, at relationsarbejdet er lig med høje følelsesmæssige krav, samtidig med at der stilles høje kvantitative og nogle gange modstridende krav. Det fremgår af en kvalitativ undersøgelse fra 2024 fra Københavns Professionshøjskole, hvor 702 lærere har beskrevet deres arbejde.
Der er med andre ord rigeligt med tørre tal og forskning, som viser en kritisk udvikling.
Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø – og ikke mindst alvorlig stress – ser Anders Frikke, der er formand for GL, da også som en af de farligste tendenser i gymnasielærerjobbet. Han kan tydeligt se, at jobbet som gymnasielærer har ændret sig væsentligt over de senere år.
”Lærerrollen er blevet udvidet betragteligt i de senere år, og eleverne har forandret sig. Ud over at vi er undervisere og faglige fyrtårne, er vi også blevet personlige coaches, vejledere og mange andre ting. De følelsesmæssige krav i jobbet er blevet væsentligt større, samtidig med at vi over årene har oplevet, at vi skal undervise flere hold, og det er slidsomt,” siger Anders Frikke.
Han nævner, at der er en dobbelthed i det. Relationsarbejdet er nemlig også det, der er med til at gøre jobbet som gymnasielærer spændende og inspirerende.
Anders Frikke vil kæmpe for bedre vilkår for småbørnsforældre, seniorer og alle andre grupper, som i en periode af deres liv har brug for fleksibilitet. Men han mener også, det er nødvendigt at se på sektoren samlet set.
”Alvorlig stress kan ramme alle, og det har højeste prioritet at bekæmpe det. Vi skal forpligte ledelserne på at arbejde for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og skabe nogle rammer, hvor vi kollektivt håndterer stress,” siger han.
Mikkel Bo Madsen
Inklusionsforsker, Aalborg Universitet
Alle har brug for fleksibilitet
Mikkel Bo Madsen forsker i inklusion og inkluderende arbejdspladser. Han er enig i, at vi har brug for et arbejdsmarked, hvor fleksibilitet gælder for alle.
“Vi støder alle på udfordrende omstændigheder i livet og kan få brug for, at der bliver justeret på rammerne i vores arbejdsliv. Ikke bare for, at vi skal trives, men for, at vi kan bevare vores arbejdsevne og præstere bedst muligt,” siger Mikkel Bo Madsen, der er adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt arbejde på Aalborg Universitet.
Han har tidligere undersøgt, hvad det er, der gør, at nogle virksomheder er virkelig gode til at inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet – for eksempel folk, der er nedslidte eller har diagnoser.
”Her er nøgleordet fleksibilitet. Alle arbejdspladser har bestemte måder at fordele arbejdsopgaverne på, gøre tingene på, holde møder på, omgås hinanden på. Men de rutiner er man nødt til at få rusket op i, når der kommer en ny medarbejder, der er anderledes end det, man er vant til. Det, nogle trives med, er en forhindring for andre,” siger Mikkel Bo Madsen.
Overgangsalder er ikke et kvindeproblem, men et arbejdsmarkedsproblem.
På samme måde er det en høj grad af fleksibilitet, der er brug for, hvis vi skal indrette et arbejdsliv, hvor der er plads til at være hele mennesker med alt, hvad det indebærer af syge børn, skilsmisser og gamle forældre. Bevæger vi os ikke i den retning, vil flere og flere blive syge eller gå i stykker af at arbejde, frygter Mikkel Bo Madsen.
Det går ikke bare ud over den enkelte medarbejder og arbejdsplads, men bliver dyrt for fremtidens velfærdsstat, påpeger han.
Seniortiltag skal skræddersys
Fleksible rammer er også en afgørende faktor, hvis vi vil have flere ældre medarbejdere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det viser et nyt studie fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der har samlet den nyeste nordiske forskning på området.
Mona Larsen
Leder, VIVE’s Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet
Seniorer vil have indflydelse på arbejdsopgaver og tilrettelæggelse af arbejdet, hvis de skal overveje at udskyde pensionistlivet. Det kan handle om nedsat arbejdstid, og at nogle opgaver erstattes af andre, der er mindre anstrengende.
”Der er brug for individuelle løsninger, som rammer det, den enkelte medarbejder har behov for,” siger Mona Larsen, leder af VIVE’s Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.
For at ældre gymnasielærere kan holde til jobbet, kan de for eksempel have brug for at gå ned i tid, få flere skemafrie dage og slippe for særligt krævende klasser og studieture.
”Det er vigtigt at skabe en kultur på den enkelte arbejdsplads, hvor det er legitimt at oprette særlige ordninger ved særlige behov. Jo ældre vi bliver, jo mere forskellige bliver vi,” siger Mona Larsen.
Men nogle ledelser, oplever hun, er nervøse for, at individuelle løsninger kan blive opfattet som urimelig forskelsbehandling. Derfor er legitimitet og åbenhed afgørende.
”Tit er det mindre justeringer, der er brug for. Og hvis man selv bliver grebet, når man har behov for det, så er man også indforstået med, at andre bliver grebet, når de har behov,” siger Mona Larsen.
I dag er pensionsalderen som udgangspunkt 67 år, men den stiger løbende og afhænger af ens fødselsdato. Samtidig med det faktum er mange gymnasielærere – også yngre – bange for, at de på grund af arbejdspres ikke kan holde til jobbet i hele deres arbejdsliv, viser undersøgelser.
”Det er et reelt dilemma,” siger Mona Larsen.
Når hormontoget rammer
En af de livsfaser, der er kommet mere fokus på i de seneste år, er kvinders overgangsalder. I hvert fald i medier og bøger. På arbejdspladserne er der til gengæld langt igen.
Det mener Maja Aagaard, der sammen med Stine Mathieu for tre år siden oprettede konsulentvirksomheden Hormoner på Arbejde. Her rådgiver de arbejdspladser om, hvordan de kan skabe arbejdsforhold, der tager højde for kvinders overgangsalder.
Maja Aagaard
Stifter, Hormoner på Arbejde
”Kvinder i 40’erne og 50’erne er en sindssygt værdifuld medarbejdergruppe. De har masser af erfaring og kan tage ansvar. Men bliver man ramt af sådan et hormontog og ikke får nogen hjælp, bliver man skudt helt ud på sidelinjen,” siger Maja Aagaard.
Selv blev hun ramt af overgangsalderen som 39-årig, hvor tankemylder, søvnbesvær og angst tvang hende til at skrue ned for ambitionerne som marketingchef og gå på deltid.
Et nyt dansk studie fra Københavns Universitet, som 153.800 kvinder har medvirket i, rokker ved, hvad vi hidtil har antaget om kvinders overgangsalder. Her dokumenterer forskere, at en langt større andel af kvinder bliver ramt af gener som søvnproblemer, hedeture samt fysisk og psykisk udmattelse, end vi har vidst – og generne rammer mere voldsomt. I undersøgelsen svarer 83 procent, at de oplever et eller flere symptomer i moderat til meget alvorlig grad.
For mange kvinder påvirker generne deres arbejdsliv negativt.
”Det betyder tab af ressourcer for den enkelte arbejdsplads – forringet arbejdsevne, fravær og sygemeldinger. Overgangsalder er ikke et kvindeproblem, men et arbejdsmarkedsproblem,” siger Maja Aagaard.
Hun oplever, at flere og flere arbejdspladser ønsker at sætte fokus på området, men at man mangler viden og ikke ved, hvordan man skal gribe det an.
”Første skridt er, at ledelsen signalerer, at det her er noget, vi kan snakke åbent om, og at overgangsalderen er en helt legitim grund til, at man kan have brug for fleksibilitet i en periode, så generne opleves mildere,” siger Maja Aagaard.
Arbejdspladserne skal måske ikke planlægge efter, at vi kan yde 100 procent hele tiden.
OK-fokus på stress
Samtidig med at forholdsvis mange gymnasielærere går på deltid – og flertallet gør det på grund af arbejdspres – viser undersøgelser, at lærerne er glade for jobbet, som de finder meningsfuldt.
“Det er en tendens i det moderne arbejdsliv, at vi kan være glade for vores job og pressede og stressede på samme tid,” siger arbejdsmiljøkonsulent Malene Friis Andersen.
For få år tilbage var der nedskæringer i sektoren, og det er velkendt for alle lærere, at det gav flere opgaver. Sideløbende er de følelsesmæssige krav i jobbet steget, blandt andet fordi flere elever kræver en større opmærksomhed. Det er den korte version af, hvorfor flere gymnasielærere føler sig pressede, mener Malene Friis Andersen, og udviklingen skal tages meget alvorligt, siger hun.
”Mange bække små giver en stor å. Summen af et højere tidspres kombineret med højere følelsesmæssige krav kan være forholdsvis stor og giver en større risiko for at blive ramt af alvorlig stress. Kombinationerne af risikofaktorer kan gymnasierne med fordel have mere fokus på fremover,” siger Malene Friis Andersen.
Ved dette blads deadline var overenskomstforhandlingerne for statens og dermed gymnasiernes medarbejdere stadig i gang. Sammen med Akademikerne er GL’s krav til forhandlingerne blandt andet fokus på stress.
Alt for mange lærere har en individuel coping-strategi, når arbejdslivet presser.
For eksempel krav om tidlig indsats fra arbejdsgivers side ved risiko for udvikling af stress og krav om økonomisk medfinansiering fra arbejdsgivere for stigende udgifter til stress.
Anders Frikke erkender dog, at stress og et dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kan løses med OK 26 alene.
”Vi kan få nogle bedre rammer for at undgå stress. Og vi kan forpligte arbejdsgiverne til at tage større ansvar for at skabe en tidlig indsats, så færre bliver ramt af alvorlig stress, og det skal vi kæmpe for. Men vi kan ikke stoppe udviklingen alene med OK 26,” siger Anders Frikke.
Han peger blandt andet på, at de høje følelsesmæssige krav, som mange lærere oplever som en belastning, kræver kollektive løsninger.
”Lederne skal være meget mere opsøgende på, hvordan man forbedrer det psykiske arbejdsmiljø på de enkelte skoler. Alt for mange lærere har en individuel coping-strategi, når arbejdslivet presser, men det er et strukturelt problem, vi skal løse sammen,” siger Anders Frikke.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode