Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Carsten Bundgaard
Hedeture og søvnproblemer. Humørsvingninger, en overvældende fysisk træthed og problemer med at huske.
Hanne Kristiansen og Meike Wandam var begge i midten af 40’erne, da de mærkede overgangsalderen for første gang. Symptomerne kom ikke på én gang, men snigende hen ad vejen.
Flere og flere slår sig på det moderne arbejdsliv. Også gymnasielærere. For det kan være svært både at klare arbejdet og alt det andet, livet består af.
I dette tema kan du møde lærere, der blandt andet fortæller om overgangsalder, dødsfald og børn med diagnoser – og eksperter, der efterlyser, at vi indretter vores arbejdsliv på nye måder.
De to kvinder er gymnasielærere og kolleger på Mulernes Legatskole i Odense. De fortæller ærligt, hvordan overgangsalderen også påvirker dem på arbejdet.
”I flere år er jeg startet timerne med fire lag tøj og endt med at stå i en top med spaghettistropper,” fortæller Hanne Kristiansen, der i dag er 55 år og stadig ramt af gener.
”Jeg har tit en følelse af at være ufokuseret, og jeg kan stå midt i en time og lede efter et ord. Et helt almindeligt ord, der pludselig er væk. Det er virkelig ufedt.”
49-årige Meike Wandam genkender det. Hun er også belastet af, at hun mange nætter ligger vågen mellem klokken 2 og 5.
”Jeg hører utrolig mange podcast om natten. Det bliver man klogere af, men ikke specielt frisk. Og så er det altså svært at sprudle fagligt og have overblik over alt det, der foregår i et klasselokale,” siger hun.
Sårbart emne
De to kolleger, der også er veninder, har i flere år talt åbent med hinanden om overgangsalder og gener. På lærerværelset er flere af deres jævnaldrende kolleger tit med i snakken. Men de har aldrig talt med ledelsen om det.
Selvom overgangsalderen i de seneste par år er begyndt at fylde mere i medierne og samfundsdebatten, føler Meike Wandam og Hanne Kristiansen, at det stadig er et tabu i gymnasiet. Derfor føles det som et sårbart emne at tage op. Og når man i det moderne arbejdsliv helst skal præstere og være robust, hvem vil så risikere at blive stemplet som svag og skrøbelig?
Jeg har tit en følelse af at være ufokuseret, og jeg kan stå midt i en time og lede efter et ord.
”Jeg ser os som stærke lærere, der normalt ikke er bange for at råbe højt, men på det her punkt har vi holdt os tilbage,” siger Hanne Kristiansen, der underviser i engelsk, idræt og billedkunst.
Meike Wandam, der er dansk- og engelsklærer, nikker.
”At bruge overgangsalderen som begrundelse for at få lempet lidt på noget har vi slet ikke set som en mulighed. Måske er det også tanken om, at andre så måske skal løbe lidt stærkere, der spiller ind,” siger hun.
Vil også gavne skolen
De to lærere har derfor også været lidt betænkelige ved at stå frem i deres fagblad og tale om emnet.
“Men så besluttede vi os for at tage en for holdet,” siger Hanne Kristiansen.
Da de informerede skolens nye rektor om interviewet, udtrykte han stor opbakning til åbenhed om emnet, fortæller de. Så nu tror de på en forandring på skolen, så man fremover kan snakke åbent med ledelsen om, at overgangsalder kan være en helt acceptabel grund til, at man i en periode kan have særlige udfordringer og behov.
Nogle kan for eksempel have behov for at slippe for et hold eller få flyttet nogle morgenmoduler, andre kan have gavn af at kunne blive hjemme og køre noget undervisning virtuelt, nævner de.
”Det er en livsfase som så mange andre. Unge lærere, der skal aflevere børn, beder jo også om at få flyttet morgenmoduler,” siger Meike Wandam.
De vil væk fra, at overgangsalder er et individuelt problem, som kvinder skal fikse i stilhed eller stå igennem ved at sygemelde sig. De opfordrer til, at lærere og ledelse i sektoren generelt begynder at tale åbent om overgangsalderen.
”Det vil også gavne skolerne. Ellers risikerer man at skubbe medarbejdere ud, når de er allermest erfarne,” siger Hanne Kristiansen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode