Tekst_
Johan Rasmussen
Foto_
Louise Dybbro
Hans Gregersen tager et år ad gangen som gymnasielærer. Han kan gå på pension, når han vil, men nyder at arbejde på halv tid.
Hans Gregersen har undervist siden 1994, og han vil gerne fortsætte.
”Jeg kan stadig godt lide at være lærer. Jeg kan lide at hjælpe eller guide eleverne til at se nye sider af livet og virkeligheden,” siger Hans Gregersen, som blandt andet underviser i oldtidskundskab og religion på Aalborg City Gymnasium.
Fokus: Arbejdsliv
Flere og flere slår sig på det moderne arbejdsliv. Også gymnasielærere. For det kan være svært både at klare arbejdet og alt det andet, livet består af.
I dette tema kan du møde lærere, der blandt andet fortæller om overgangsalder, dødsfald og børn med diagnoser – og eksperter, der efterlyser, at vi indretter vores arbejdsliv på nye måder.
”Der er nogle fundamentale spørgsmål om livet, som for eksempel Sokrates stillede, og som stadig er relevante at stille. Det er interessant at snakke om, hvilke dele af vores liv der ligner antikken, og hvilke der ikke gør.”
I efteråret blev han 67 år og havde dermed muligheden for at gå på pension. Det var også anledningen for ham til at stoppe op og stille sig selv spørgsmålet: Skal jeg fortsætte med at arbejde?
Et år ad gangen
Han havde i en periode været på en seniorordning, hvor han var på en 90 procent stilling med tilsvarende løn, men med fuld pension.
”Jeg besluttede og fik lov til at gå ned på 55 procent tid, og jeg har aftalt med ledelsen, at vi tager et år ad gangen. Jeg mærker en enorm frihed i mit arbejdsliv efter den beslutning,” forklarer Hans Gregersen.
For det første har han dage, hvor han ikke arbejder, men den store frihed ligger også i, at han arbejder, fordi han har lyst, og ikke fordi han skal.
”Det er en luksus, at jeg ved, at jeg kan stoppe med at arbejde, når jeg har lyst. Jeg er ikke mæt af at arbejde endnu,” siger han.
Det er en luksus, at jeg ved, at jeg kan stoppe med at arbejde, når jeg har lyst.
Lægger ansvar fra sig
Hans Gregersen siger selv, at han igennem årene som gymnasielærer har engageret sig i mange udvalg og taget et stort ansvar på skolen. Nu, hvor han er gået på nedsat tid, har han lagt en del af det ansvar fra sig.
”Det er fint, at det nu er mine yngre kolleger, som tager mere ansvar, og så lægger jeg mig lidt mere i slipstrømmen af det arbejde. Selvom jeg gerne vil fortsætte med at arbejde tre til fire år, så er jeg også under afvikling,” siger han.
At gå på nedsat tid betyder også, at der er et arbejdspres, som er lettet. Hans Gregersen er ikke i tvivl om, at det er blevet mere travlt at være gymnasielærer i de senere år.
”Det kunne jeg mærke, da jeg var på fuld tid. Så kunne der komme en bunke SRP’er, og jeg kunne tænke: Hvordan skal jeg nå at løse den opgave? Sektoren har været på en deroute, og jeg synes, det er tydeligt, at samfundet ikke længere vil betale for den kvalitet, vi kunne levere, da jeg begyndte som lærer. Det er en hård erkendelse,” siger Hans Gregersen.
Rovdrift på arbejdskraft
Hans måde at være i den udvikling på har været at sørge for ikke at arbejde mere, end han er ansat til.
”Jeg har kolleger, som giver mere, end de er forpligtet til. Engagement er godt, men i længden skal man undgå, at der drives rovdrift på ens arbejdskraft. For mig har det altid været vigtigt, at jeg som menneske ikke går i et med rollen som gymnasielærer, jeg skal også have overskud til at lave andre ting,” siger Hans Gregersen, som blandt andet har lavet frivilligt arbejde for Klassikerforeningen og været censor på universitetet.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode