Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Jacob Nielsen
Arbejdspres fik Britta Hegelund Hardt til at gå ned i tid. Og det har hun holdt fast i. Kun sådan kan hun være den gymnasielærer, hun gerne vil være.
Britta Hegelund Hardt er på nedsat tid. Hun traf beslutningen, da hun kom tilbage fra barselsorlov med sit tredje barn. Det er 15 år siden. Inden da havde hun flere gange mærket symptomer på stress.
Fokus: Arbejdsliv
Flere og flere slår sig på det moderne arbejdsliv. Også gymnasielærere. For det kan være svært både at klare arbejdet og alt det andet, livet består af.
I dette tema kan du møde lærere, der blandt andet fortæller om overgangsalder, dødsfald og børn med diagnoser – og eksperter, der efterlyser, at vi indretter vores arbejdsliv på nye måder.
”Jeg følte mig presset og havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Så jeg traf valget for at kunne overleve i jobbet,” siger 55-årige Britta Hegelund Hardt, der underviser i engelsk og er læsevejleder på hhx på Zealand Business College i Slagelse og Ringsted.
Da hun gik ned i tid, forestillede hun sig, at det blot skulle være for en periode. Men sådan er det ikke blevet. Hun startede med at have en ansættelsesgrad på 86 procent, i dag er hun på 80 procent.
Med færre undervisningstimer kan hun bedre nå at forberede sig og rette skriftlige opgaver på en måde, som hun er tilfreds med. Men selv på nedsat tid oplever hun arbejdslivet som travlt, og der er stadig perioder med skæv arbejdsbelastning.
”Af og til kæmper jeg stadig med at finde en fornuftig balance. Arbejde og fritid flyder let sammen. I perioder føler jeg faktisk, at jeg arbejder på fuld tid – og så er der perioder, hvor jeg får luft og kommer ovenpå.”
Vigtigt med tid til eleverne
Det er ikke kun mængden af arbejdsopgaver, der presser.
Gymnasielærerjobbet er også blevet langt mere komplekst, oplever hun. Især relationsarbejdet kræver en anden indsats end for 10 år siden. For elevgruppen har ændret sig. Flere mistrives, og flere har diagnoser som autisme og angst.
Jeg traf valget for at kunne overleve i jobbet.
For Britta Hegelund Hardt er det vigtigt at have tid til at snakke med eleverne, når de har brug for det.
”Jeg holder meget af kontakten med eleverne. Jeg mærker arbejdsglæden stærkest, når jeg ser elever rykke sig fagligt, og når jeg tager en snak med elever, der har det svært. Det kan være om problemer med kæresten, sygdom i familien, en uønsket graviditet,” fortæller hun.
”Det betyder meget for mig at mærke, at jeg en gang imellem gør en forskel. Det er i de øjeblikke, det hele giver mening.”
Sektoren har et problem
Britta Hegelund Hardt er glad for, at hun har fået lov til at gå på deltid – og at der generelt i gymnasiesektoren er gode muligheder for det. Den fleksibilitet er vigtig, synes hun.
Og når hun tænker på sin egen skole, synes hun, at hun generelt har en rummelig arbejdsplads. Hun oplever, at ledelsen strækker sig langt for at imødekomme lærernes ønsker, når de støder ind i udfordringer – både faglige og private.
Men samtidig kalder hun det trist og problematisk, at så mange gymnasielærere i dag er på nedsat tid for at kunne holde til jobbet. Krav og ressourcer hænger ikke sammen, mener Britta Hegelund Hardt.
”Det siger noget om, at der er nogle fundamentale problemer i sektoren,” siger hun.
Tal fra GL – Gymnasielærerne viser, at knap en tredjedel af landets gymnasielærere arbejder på nedsat tid. Et stort flertal begrunder deres deltidsansættelse med arbejdspres.
Selv har hun affundet sig med, at det er sådan, hun kan være i jobbet.
”Jeg er blevet på nedsat tid for at kunne være den lærer, jeg gerne vil være,” siger Britta Hegelund Hardt.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode