Tekst_
Johan Rasmussen
Erhvervsskoler mener, at taxameteret for hhx ikke dækker de reelle udgifter for uddannelsen. Hhx-lærere savner gennemsigtighed for, hvordan taxameteret bruges.
Tema: Taxametersystemet
Taxametersystemet på de gymnasiale uddannelser er i høj grad baseret på antallet af elever. Det kan betyde, at skolerne har forskellige økonomiske vilkår for at give eleverne den bedste undervisning. Gymnasieskolen.dk sætter fokus på taxameteret.
Tema: Taxametersystemet
Taxametersystemet på de gymnasiale uddannelser er i høj grad baseret på antallet af elever. Det kan betyde, at skolerne har forskellige økonomiske vilkår for at give eleverne den bedste undervisning. Gymnasieskolen.dk sætter fokus på taxameteret.
Taxameteret for hhx skal hæves. Sådan lyder det fra flere ledere af erhvervsskoler, som efterlyser, at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager størrelsen på taxameteret for hhx med til forhandlingsbordet, når der skal forhandles taxameter og tilskud til foråret.
“Grundprincippet skal være ligestilling, så man får det samme taxameter for den samme undervisning. I dag får man i princippet ikke det samme taxameter for at undervise i dansk på hhx og stx,” siger Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.
Samme melding kom han med til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), da hun i januar havde inviteret hele sektoren til virtuelt møde i sit nye forum ‘Sammen om ungdomsuddannelser’.
Undervisningstaxameteret for hhx er på 53.340 kroner per årselev, mens det på stx er på 55.110 kroner. Dertil skal lægges bygningstaxameter og det såkaldte fællesudgiftstaxameter, som også uddeles per elev. På hhx er det samlede beløb for de to taxametre 10.360 kroner og på stx 14.150 kroner om året per elev.
Rent teknisk er det dog ikke korrekt, at hhx får færre penge til danskundervisning, end stx gør. Man kan ikke slå op i en tabel og se, hvad der uddeles til de enkelte fag. Taxametrene er resultatet af komplicerede beregninger af en række udgifter på de enkelte uddannelser og er i sidste ende politisk fastsat.
Folketinget satte i 2017 undervisningstaxameteret for hhx op, mens det for stx blev sat ned. Dengang lød begrundelsen, at der var uforklarlige forskelle på taxametrene for de to uddannelser.
Formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers, som repræsenterer stx, siger, at en del af forklaringen på, at stx får mere end hhx, er, at stx udbyder andre fag.
“Det er for eksempel indlysende, at man skal have en idrætshal for at undervise i idræt og særlige lokaler til de kunstneriske fag,” siger Henrik Nevers.
Han vil ikke vurdere taxameteret for hhx eller andre uddannelser.
“De enkelte uddannelser må over for politikerne belyse og begrunde, hvad deres udgifter er. Ingen uddannelser skal sættes ned for at hæve andre,” siger Henrik Nevers.
Direktør: Løber ikke rundt
Jens Gamauf Madsen, som er administrerende direktør for erhvervsskolen IBC med adresse blandt andet i Kolding, efterlyser en ny beregning af, hvad det reelt koster at drive hhx.
“Vores taxameter kan reelt set ikke dække udgifterne for at drive hhx. Bygningstaxameteret er blandt andet for lavt. Det betyder reelt set, at vores lærere skal undervise flere elever end lærere på stx,” siger Jens Gamauf Madsen, som understreger, at han ikke efterlyser, at stx bliver sat ned i taxameter.
“Jeg mener ikke, at stx er overfinansieret. Tværtimod. Men sammenligningen mellem hhx og stx er relevant, fordi det er en sammenligning mellem de to uddannelser med det laveste taxameter, og det skinner igennem, at hhx er for langt bagud,” siger Jens Gamauf Madsen.
Lærere: Uigennemsigtigt
Allan Nørgaard Andersen er formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasierne i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Selv arbejder han på handelsgymnasiet Niels Brock i København, men udtaler sig i denne artikel på vegne af lærere på alle erhvervsgymnasier.
“Jeg mener ikke, at taxameteret dækker omkostningerne for hhx. Taxameteret bør hæves på hhx, men det skal ikke ske på bekostning af andre uddannelser,” siger Allan Nørgaard Andersen.
Han mener dog, at hvis undervisningstaxameteret bliver hævet, så skal politikerne også sikre, at pengene rent faktisk bliver brugt til undervisning på hhx.
“Lige nu er det helt uigennemsigtigt, hvordan pengene bruges på erhvervsskolerne. Det hele flyder sammen, og det er frustrerende for lærere, som har fået dårligere arbejdsvilkår i de senere år,” siger han.
GL indsamler regnskabstal for skolerne, som de indberetter til Børne- og Undervisningsministeriet. Tallene viser, at erhvervsskolerne bruger cirka 94 procent af de midler, som uddeles til gymnasial undervisning, på undervisning. Resten af pengene bruges i stedet på undervisning på andre uddannelsestilbud på skolen, overskud, bygninger eller administration.
“Vi har brug for større gennemsigtighed. Når politikerne uddeler penge til undervisning, så skal pengene selvfølgelig bruges på undervisning,” siger Allan Nørgaard Andersen.
Jens Gamauf Madsen fra IBC siger, at udgifterne til skolens bygninger i Kolding ikke bliver dækket af bygningstaxameteret for hhx.
“Noget af undervisningstaxameteret kan godt gå til at dække udgifterne til bygningerne. Vi ønsker derfor også et højere bygningstaxameter for hhx,” siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsministeren til denne artikel.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode