Akademikerne vokser og vokser

Tyg lige på dette tal: På fem år er antallet af kandidater med en videregående uddannelse steget fra 25 procent af en årgang til 30 procent. Næsten hver tredje unge i dag får altså en videregående uddannelse. I Dansk Magisterforening (DM) er antallet af studerende derfor naturligt nok mere end fordoblet fra 2010, så de studerende nu udgør over 15.500 medlemmer.

Som Flemming Ibsen, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, siger:

”De vælter ud fra universiteterne.”

Han har lavet en undersøgelse af de faglige organisationers medlemstal og har kunnet notere sig, at Akademikerne – det, der tidligere hed Akademikernes Centralorganisation – er vokset med 67 procent på fem år. Der er altså kommet flere studerende på universiteterne og flere akademikere på arbejdsmarkedet – og de organiserer sig.

En anden årsag til væksten i de akademiske organisationer, hvoraf Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er en af de i alt 25, er, at de er gode til at rekruttere og fastholde medlemmerne, vurderer Flemming Ibsen:

”De akademiske organisationer er dygtige til at fortælle de unge og studerende, hvorfor det er vigtigt at være medlem af en fagforening. De hjælper dem med kurser i jobsøgning og med at udfærdige deres cv, når de er færdiguddannede. Derefter tilbyder de dem forsikringer og andet. Når de så er medlemmer i beskæftigelse, er de også gode til at holde på dem, fordi de så bruger den faglige organisation til også at udbygge det faglige netværk. Al forskning viser, at man fastholder medlemmerne ved at udbygge den faglige viden blandt medlemmerne,” siger Flemming Ibsen.

Akademikerne er blevet store, og de vokser fortsat. Det har givet dem større muskler, mener Flemming Ibsen:

”Med de mange medlemmer har Akademikerne nu fået endnu større legitimitet, så de kan stå stærkere over for arbejdsgiverne. De kan udbygge deres strejkefond, udbyde flere individuelle servicer og tale med større vægt til politikerne på Christiansborg. Hvad angår GL, ja, så står de også stærkere nu, når de skal forhandle med Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet,” siger han.

Træk mod højre
Akademikerne er den ene af de tre overenskomstbærende hovedorganisationer, der står for at forhandle løn og andre aftaler ved overenskomstforhandlingerne. LO og FTF er de to andre. LO har til gengæld oplevet et stort medlemsfrafald i samme periode, så de på få år er gået 100.000 medlemmer tilbage.

Flemming Ibsen spår, at FTF og LO snart vil gå sammen, så der kun står to overenskomstbærende hovedorganisationer tilbage:

”Det er selvfølgelig kun et gæt. Men i 2015 skal der være LO-kongres, hvor der skal vælges ny formand, og lige nu kører de kampagne for at diskutere, om FTF og LO kan komme med et samlet udspil. Så jeg tror, det er den vej, det kommer til at gå.”

Hvordan vil Akademikerne så stå, hvis der kun er to overenskomstbærende hovedorganisationer tilbage?

”I den offentlige sektor vil Akademikerne have en nøgleposition. Det har de i forvejen, men de sidder jo ret solidt på mange ledelsesposter, så det giver dem god indflydelse. Men det er klart, at de jo vil være noget mindre end det forbund, som vil komme ud af en mulig alliance mellem FTF og LO. Spørgsmålet er, om FTF og LO vil have en anden politisk dagsorden end Akademikerne. Lige nu ligger magten i Akademikerne hos ingeniørerne og juristerne og økonomerne, det vil sige hos Ida og Djøf. Og de to fagforbund ligger typisk langt til højre i det politiske spektrum, blandt andet fordi mange af deres medlemmer er ansat i det private.”

Så det vil være en udfordring for Akademikerne at stå samlet i en fælles politisk kurs?

”Ja, der kan godt være nogle interne brudflader. DM og GL ligger jo til venstre, men der er en tæt alliance mellem Ida og Djøf. Så det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at udvikle sig. Også hvordan vægtningen mellem aftaler i den private og i den offentlige sektor bliver.”
 
Sofaen er største konkurrent
Det kan godt være, at Akademikerne er gået frem, men samlet set er de tre hovedorganisationer gået tilbage. I 1995 var to tredjedele af medlemmerne organiseret i en af de tre hovedorganisationer. Nu er det kun halvdelen. Det betyder, at færre betaler til opretholdelsen af de såkaldte aftalesystemer. Resten af de organiserede er medlemmer i kristne eller gule fagforeninger, der har afskrevet sig strejkeretten og er fagforeninger, som groft sagt består af juridisk assistance og individuelle medlemstilbud – ud over en a-kasse.

”Det er mest gået ud over LO, at flere nu er gået over til de gule. Den største konkurrent for Akademikerne er nok sofaen, altså at kandidaterne slet ikke organiserer sig. For de gule kan ikke byde ind med faglighed, uddannelse og opkvalificering, som er så vigtigt for en akademiker, der lever af sin faglighed. Men det er klart, at det truer den danske model (aftalebaseret regulering af arbejdsmarkedet, redaktionen), at hovedorganisationerne kun repræsenterer halvdelen af de organiserede lønmodtagere,” siger Flemming Ibsen.

Det kan godt være, at Akademikerne er styrket, men de skal ikke tage deres nuværende position for givet, mener Flemming Ibsen.

”De akademiske organisationer skal gøre sig fortjent til medlemskaberne. Det kan ikke nytte noget, at de tror, de nu kan puste ud. Det kan være godt med intern konkurrence. For eksempel konkurrerer Ida, Djøf og DM frit om medlemmerne. Nu er GL jo en ret homogen gruppe og har nærmest monopol på deres område. Der er det igen kun sofaen, der er nærmeste konkurrent. Alligevel er det jo vigtigt, at gymnasielærerne ikke vælger den, og at de er opmærksomme på, at det er vigtigt at være medlem af en fagforening. At udvikle fagligheden er en måde at fastholde medlemmerne på, en anden måde kan være gennem fagbladet, så medlemmerne kan følge med i, hvad der sker på deres fagområde,” siger Flemming Ibsen.

Gymnasieskolen har den 31.oktober 2014 bragt en rettelse i forhold til denne artikel.

Læs: Rettelse: Flere grunde til at Akademikerne vokser