Tekst_
Tina Rasmussen
Grafik_
Creative ZOO
Fokus: Åbenhed om løn
Et flertal af gymnasielærerne går ind for åbenhed om løn, men det er kun et mindretal, der ved, hvad deres kolleger tjener. Hvad er årsagen til det paradoks, og hvilken betydning har åbenhed om løn på arbejdspladsen? Det ser vi nærmere på i dette tema.
Fokus: Åbenhed om løn
Et flertal af gymnasielærerne går ind for åbenhed om løn, men det er kun et mindretal, der ved, hvad deres kolleger tjener. Hvad er årsagen til det paradoks, og hvilken betydning har åbenhed om løn på arbejdspladsen? Det ser vi nærmere på i dette tema.
To ud af tre gymnasielærere går ind for åbenhed om løn. Alligevel er det kun indført på mindre end hver femte skole, viser ny undersøgelse.
Ved du, hvad dine kolleger tjener? Og hvis de tjener mere end dig, ved du så hvorfor?
Det gør du formentlig ikke. For på hovedparten af landets gymnasier er løn et tabu og ikke noget, der bliver talt åbent om.
En ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget, viser, at der kun er åbenhed om løn på 18 procent af landets gymnasier, hf-kurser og VUC-institutioner. På de øvrige 82 procent taler man ikke højt om løn.
Men samtidig viser undersøgelsen, at et flertal blandt både lærere og tillidsrepræsentanter faktisk går ind for, at alle kender alles løn. Næsten to ud af tre lærere (64 procent) er for åbenhed om løn, og kun 9 procent er imod. 27 procent svarer, at de hverken er for eller imod. Blandt tillidsrepræsentanterne er 54 procent for åbenhed om løn, mens 14 procent er imod. 32 procent er hverken for eller imod.
1.215 lærere og 196 tillidsrepræsentanter har svaret på Gymnasieskolens undersøgelse.
Mere i lokalløn
Karina Holm Bolving er lærer og tillidsrepræsentant (TR) på Roskilde Handelsskole, hvor man har haft åbenhed om løn siden 2005. Hun har selv været ansat på skolen i 17 år og ser det som en selvfølge, at alle kender alles løn.
”Jeg synes, at det både er min og ledelsens pligt at stå på mål for det, vi har forhandlet os frem til. Også de uligheder, der er,” siger Karina Holm Bolving.
Hun fortæller, at åbenheden om løn på skolen har resulteret i flere tillæg, at lærere i bunden er blevet løftet, og at man har fået udlignet det løngab, der på et tidspunkt var mellem mænd og kvinder.
”Hvis ledelsen vil give et tillæg til en lærer, der i forvejen ligger højt, betyder det noget, at jeg kan sige: ”Hvordan skal jeg argumentere for det her over for kollegerne?” Mit mål som TR er at få en lønfremgang for alle. Det er lettere at nå i mål med, når ledelsen skal stå til ansvar over for lærerne.”
Hun synes også, det har gjort det lettere at løfte hele grupper af lærere.
”Hvis man står med seks kolleger, der har nogenlunde samme anciennitet og løser nogenlunde de samme opgaver, er det ikke så let for ledelsen at forsvare, at man kun vil løfte fire af dem, og så kommer de sidste to måske med,” siger Karina Holm Bolving.
Store lønforskelle
I gymnasiet er lærernes grundløn i store træk den samme, fordi den er fastsat af overenskomsten. Dog er det kun lærere i visse fag på stx, der får de såkaldte fagtillæg, der er centralt aftalt og en del af en tidligere overenskomst. Der er også andre gamle centrale tillæg, som kun visse lærere får.
Dertil kommer de lokale løntillæg, som tillidsrepræsentant og rektor på den enkelte skole forhandler på plads. Selvom intentionen var, at alle skoler skulle afsætte midler til lokalløn, varierer brugen af lokalløn betydeligt mellem de forskellige gymnasier. Der kan derfor være store lønforskelle mellem lærere med samme anciennitet, alt efter om deres skole har god tradition for lokale lønforhandlinger eller ej. Generelt bliver der givet mindre i lokalløn på erhvervsgymnasierne end på de almene gymnasier, viser tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).
Siden efteråret har det været GL’s officielle politik, at der skal være åbenhed om løn på landets gymnasier, og foreningen har netop søsat en kampagne, der skal få gang i diskussionen om lønåbenhed ude på skolerne.
I dag bruger mange tillidsrepræsentanter et såkaldt ’prikskema’, hvis lærerkollegiet skal have et overblik over, hvordan lønfordelingen på skolen ser ud. Her er hver lærer en prik, men skemaet siger ikke, hvem der tjener hvad, og nu ønsker GL altså, at skolerne går skridtet videre og får lavet en oversigt, der viser lærerne med navn og løn.
Samtidig er et nyt EU-direktiv om lønåbenhed på vej. Det skal implementeres i Danmark senest i juni 2026 og har til formål at mindske lønforskelle, for eksempel mellem mænd og kvinder, ved at skabe større åbenhed om lønninger. Hvad det konkret kommer til at betyde for danske arbejdspladser, er endnu uklart. Det afhænger af, hvordan regeringen vælger at udarbejde det lovforslag, der skal gøre direktivet til dansk lov.
Stiller ledelsen til ansvar
På Ørestad Gymnasium i København har lærerkollegiet netop besluttet, at der fremover skal være åbenhed om løn.
”Det har jeg og min TR-makker ønsket, siden vi startede for halvandet år siden,” siger Brian O’Brien Grønvold, der er lærer og TR på skolen.
På det seneste GL-klubmøde i midten af september drøftede man emnet. Bagefter svarede lærerne på en spørgeskemaundersøgelse. Her svarede 80 procent, at åbenhed om løn er en god idé. Så nu skal man have lavet en lønoversigt med navne på og finde ud af, hvordan man vil bruge den.
Styrken ved åbenhed er, at TR og den enkelte lærer kan stille ledelsen til ansvar og kræve forklaringer på forskelle i løntillæg, mener Brian O’Brien Grønvold.
”Med gennemsigtighed kan man komme væk fra rygter om, hvem der fedter for ledelsen eller beder om de gode opgaver. Ligger man lavt, kan man gå til ledelsen, få en forklaring og høre, hvad der skal til, for at man kan få et tillæg næste gang.”
Han er ikke bange for, at der bliver misundelse og konflikter i lærergruppen, når det bliver tydeligt, hvem der tjener mere end andre.
”Det er noget, vi har talt om. Men vi har et rigtig godt fællesskab, og det, tror jeg, er årsagen til, at så stort et flertal hos os går ind for åben løn,” siger Brian O’Brien Grønvold.
Han glæder sig over, at et flertal af lærere landet over ifølge Gymnasieskolens undersøgelse bakker op om åbenhed om løn. Når kun få skoler har indført det på nuværende tidspunkt, tror han, det kan skyldes, at TR fornemmer, at visse lærere vil føle sig udstillet. Han hæfter sig også ved, at hver tredje TR har svaret, at de hverken er for eller imod.
”Som TR kan man synes, at åbenhed i princippet er det rigtige, men være nervøs for, hvad det vil gøre ved fællesskabet,” siger Brian O’Brien Grønvold.
Hverken på Roskilde Handelsskole eller Ørestad Gymnasium har ledelsen været involveret i beslutningen om lønåbenhed.
Vil ikke skabe mere værdi
I undersøgelsen svarer 14 procent af tillidsrepræsentanterne, at de er imod åbenhed om løn. Christoffer Plum, der er lærer og TR på Viborg Katedralskole, er en af dem. Emnet er flere gange blevet diskuteret på det midtjyske lærerværelse, men der har ikke været enighed, fortæller han.
”Mange kolleger ønsker ikke deres navn og løn offentliggjort,” siger Christoffer Plum.
Hans indtryk er, at lærerne er tilfredse med den grad af gennemsigtighed, der er på skolen i dag. Efter hver lokallønsforhandling får alle lærere et dokument, hvor det fremgår, hvem der har fået tillæg og hvorfor.
”Derudover bliver det samlede lønresultat og en statistik over skolens lokalløn fremlagt. Uden navne – men med tillæg, lokale budgetandele og andelen i ny løn,” forklarer Christoffer Plum.
Han mener ikke, at fuld åbenhed vil skabe mere værdi på hans skole. Tværtimod. Nogle lærere kan føle sig udstillet, fordi de ligger lavere i løn, uden at de har mulighed for at ændre på det. Det kan føles uretfærdigt for den enkelte og skabe frustration i lærerkollegiet, påpeger han.
”Alle tillæg gives allerede hos os, så der er ikke nogen, der bliver ’snydt’. Forskellen på slutlønnen skyldes især de gamle centrale tillæg og fagtillæg fra tidligere overenskomster. De kan gøre sammenligninger misvisende og skabe mere frustration end klarhed,” siger Christoffer Plum.
Hvis lærere kommer til ham for at få at vide, hvor de præcist ligger, sammenligner han altid kun med de kolleger, der har samme fagkombination og anciennitet.
”Har man ingen fagtillæg og funktionstillæg, får man ikke noget ud at sammenligne sig med en kollega, der har begge dele.”
Christoffer Plum understreger, at han ikke er modstander af åbenhed om løn som princip.
“Det afhænger af situationen på den enkelte skole. På mange skoler kan fuld åbenhed være en fordel. Især de steder, hvor lokallønnen er begrænset,” siger han.
Kan splitte lærerkollegiet
Også Andreas Monrad Pedersen, der er lærer og TR på Horsens Gymnasium og HF, er umiddelbart modstander. Heller ikke han tror, at det vil give mere i lokalløn eller øge følelsen af retfærdighed. Tværtimod.
”Jeg er nervøs for, at det kan give anledning til frustrationer og diskussioner, der kan skabe grupperinger på lærerværelset og sætte fællesskabet under pres,” siger han.
Ifølge Andreas Monrad Pedersen bliver der i dag udbetalt en “pæn sum” som lokalløn på skolen, og i hans øjne er fordelingen ”overordnet set retfærdig”. Han frygter, at åbenhed om løn især vil medføre debat om fagtillæg og andre ”gamle centrale tillæg”, når folk bliver mindet om de forskelle, det skaber.
”Jeg tror, at nogle vil mene, at dem med fagtillæg så ikke skal have lokalløn. Det risikerer at splitte lærerværelset,” vurderer Andreas Monrad Pedersen.
Lige nu afventer han resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som han og ledelsen har sendt ud til alle lærere. De skal svare på, hvilke ønsker de har til en ny lokalaftale, der skal laves på skolen. Samtidig bliver de spurgt om deres holdning til åbenhed om løn.
Selv synes Andreas Monrad Pedersen, at det nuværende prikskema fungerer glimrende, og kan ikke se nogen grund til at skrue op for åbenheden.
”Lærerne kan altid komme til mig og få at vide, hvordan de ligger. Hvis de beder om det, viser jeg dem, hvilken prik de er på skemaet,” siger han og fortsætter:
”Jeg ved godt, hvad GL centralt ønsker, men jeg kommer ikke til at indføre mere åbenhed, end mine kolleger ønsker – og lige nu tror jeg ikke, at de ønsker fuld åbenhed med navne.”
Andreas Monrad Pedersen understreger, at han naturligvis vil rette sig efter lærerkollegiets ønske.
Har aldrig givet konflikter
På Roskilde Handelsskole har Karina Holm Bolving en oversigt, hvor der ud for hver enkelt lærers navn står, hvad de får i lokale tillæg. Når hun samler lærerne til møde, inden hun skal forhandle løn med ledelsen, viser hun dem oversigten og fortæller, hvem hun mener, der står for tur til at få et løft.
”Som regel får jeg opbakning. Nogle gange skal vi lige igennem en diskussion af, om det nu også er det mest retfærdige – og så er det rart, at diskussionen foregår på et oplyst grundlag.”
Hun har i alle årene oplevet opbakning til lønåbenheden fra sine kolleger. Nogle gange har hun selv været bekymret for, hvordan de, der ligger lavt, har det med, at kollegerne ser, hvad de tjener. Men de pågældende lærere har ikke selv haft problemer med det, og misundelse eller konflikter på grund af forskelle har hun aldrig oplevet.
”Der er også uretfærdigheder hos os, men vi får dem frem i lyset og kan diskutere dem. Føler en lærer sig uretfærdigt behandlet, er oplysning tit nok til at dæmpe det. Og er der tale om en retfærdig harme, kan det bruges som en løftestang i næste forhandling,” siger Karina Holm Bolving.
Hun er overrasket over, at flere lærere end tillidsrepræsentanter ifølge undersøgelsen går ind for åbenhed om løn, og at så få skoler har indført det.
”Jeg tror, at nogle tillidsrepræsentanter er bange for, at lærerne vil være imod. Men måske kommer modstanden kun fra ganske få. Man skal passe på, at man ikke kun lytter til dem, der råber højest,” siger Karina Holm Bolving.
GL’s lønkampagne
På GL’s repræsentantskabsmøde i efteråret 2024 blev åbenhed om løn vedtaget som indsatsområde. I sidste måned skød GL gang i en lønkampagne. Nu bliver alle tillidsrepræsentanter derfor opfordret til at arrangere et møde på lærerværelset, så lærerne i fællesskab kan komme i gang med en diskussion om, hvordan man kan skabe gennemsigtighed i lønnen.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode