Tekst_
Malene Romme-Mølby
Foto_
Jesper Voldgaard
Fokus: Åbenhed om løn
Et flertal af gymnasielærerne går ind for åbenhed om løn, men det er kun et mindretal, der ved, hvad deres kolleger tjener. Hvad er årsagen til det paradoks, og hvilken betydning har åbenhed om løn på arbejdspladsen? Det ser vi nærmere på i dette tema.
På Risskov Gymnasium har de indimellem svære diskussioner om retfærdig løn. Men det sker på baggrund af fakta, for alle lærere kan se, hvad kollegerne tjener.
Det kan være svært at sætte ord på en praksis, man har haft i mange år, og som føles som den mest logiske og retfærdige. Sådan er det på Risskov Gymnasium.
I mange år – ingen kan rigtigt huske hvor længe – har de haft fuld åbenhed om løn på skolen. Det betyder, at lærerne altid kan finde lønstatistikken i GL-klubbens digitale mappe. Her kan de se, hvad alle kolleger tjener. En gang om året bliver den opdateret i forbindelse med lønforhandlingerne.
“Jeg er utrolig glad for, at det fungerer på den måde. Jeg tror, at åbenheden fjerner en masse friktion og bøvl. Og det er helt klart mit indtryk, at der er meget stor støtte til det på lærerværelset,” siger Benjamin Kristensen, der underviser i samfundsfag og historie.
Han har sammen med skolens rektor, tillidsrepræsentant og tillidsrepræsentantsuppleant sagt ja til at fortælle om, hvordan lønåbenheden fungerer.
“Åbenheden er utrolig vigtig for arbejdsmiljøet og for kollegers følelse af retfærdighed. Jeg tror også, at den kan være med til at forebygge mytedannelse om for eksempel fedterøvstillæg. Og frem for alt så får man en mere retfærdig fordeling af lønmidlerne,” siger tillidsrepræsentant Dorthe Stamer Ørsted.
Rektor Gitte Horsbøl nikker og supplerer: “Vi ved jo, at oplevelsen af, at tingene foregår retfærdigt, er vigtig for arbejdsmiljøet. Jeg tror, at åbenheden giver stor legitimitet til den måde, vi laver lønforhandlinger på.”
“Jeg kan simpelthen ikke erindre, at vi har haft en stor drøftelse af vores praksis. Der har bare været stor konsensus om, at vi gør det sådan. Jeg havde næppe presset på for, at det skulle foregå sådan, hvis der var modstand. Det er jo en væsentlig styrke, at der er stor opbakning til det i lærergruppen,” fortsætter Gitte Horsbøl.
“Vi vil løfte fra bunden”
Hvert år er det den samme praksis, de anvender, når lønforhandlingerne går i gang på Risskov Gymnasium. Tillidsrepræsentanten og tillidsrepræsentantsuppleanten starter med at opdatere lønstatistikken, inden de sender den til alle lærere og rektor. Herefter indkalder de kollegerne til møde, hvor de fremlægger statistikken og en plan for lønforhandlingerne, og her bliver der ikke hevet en ny kanin op af hatten.
“Det er samme fokus hver gang: Vi vil gerne løfte fra bunden. Helt principielt mener vi ikke, at der er noget arbejde på skolen, der er mere værd end andet. Det var også, hvad vi gik til valg på som tillidsrepræsentanter. Men vi sikrer os naturligvis hvert år, at vi stadig har mandat til det fra lærerkollegiet, eller om der pludselig blæser nye vinde,” fortæller Thomas Bjerg, der er tillidsrepræsentantsuppleant.
Måske er nogle tillidsrepræsentanter lidt for konfliktsky.
Når de to tillidsrepræsentanter har fået mandat fra lærerne, går selve forhandlingen i gang. Til det lægger de ofte to til tre møder i kalenderen.
“Vi starter med et sættemøde, hvor jeg melder ud, hvad rammerne er, og vi udveksler synspunkter. Herefter går vi hver til sit for at tænke os om og eventuelt lige tjekke op på noget. Det er ikke, fordi der er drama omkring møderne, det føles bare som en ordentlig måde, at det ikke stresses hurtigt igennem,” forklarer Gitte Horsbøl.
Når lønforhandlingerne er færdige, sender rektor og TR en fællesmail ud, hvor der står, hvem der har fået lokalløn denne gang.
“Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi sender mailen ud sammen. På den måde tager vi ansvar for, hvem der har fået tillæg. Jeg kan høre i mit netværk, at der mange steder ikke er den åbenhed, men det hører simpelthen ingen steder hjemme, at der er sådan en lukkethed omkring den proces,” påpeger Dorthe Stamer Ørsted.
Selvom det kan lyde som en let proces, så oplever de også uenighed om løndannelsen, understreger Thomas Bjerg.
“Til GL-klubmøderne kan vi sagtens have svære diskussioner om retfærdig løn og løndannelse, for eksempel om fagtillægget, eller om der er noget arbejde, der er mere værd eller sværere end andet. Men her kan vi så diskutere ud fra fakta og ikke myter og forestillinger. Det kan give en fælles base at stå på,” siger Thomas Bjerg.
Lige meget værd
De seneste 10 år har lønforhandlingerne på skolen resulteret i, at der er meget få særlige funktionstillæg tilbage.
“Det stemmer meget overens med vores tilgang til løn. En gymnasielærer er lige meget værd, ligegyldigt hvilket fag man underviser i, eller om man er matematik- eller læsevejleder. De mange særlige funktionstillæg flyttede fokus fra kerneydelsen,” siger Dorthe Stamer Ørsted.
“Alle er jo vigtige. Og jeg vil da hellere have, at folk søger særlige funktioner, fordi de er interesserede i dem, og ikke fordi der er et funktionstillæg,” siger Gitte Horsbøl.
Hun kommer i tanke om, at man havde et tillæg for at være klasselærer, da hun startede som rektor på skolen.
Benjamin Kristensen husker tilbage:
“Den tidligere tillægsstruktur var altså også lidt skør. Hvis man havde haft en funktion én gang, så fik man automatisk varige tillæg. Og nogle gange var det tilfældigt, at man fik mulighed for at få en ekstra funktion.”
De har dog stadig et anciennitetsprincip, fortæller Thomas Bjerg.
“Det vil sige, at man ikke tjener det samme, om man har nul års eller 20 års anciennitet,” siger han.
Vi kan sagtens have svære diskussioner om retfærdig løn.
De fire rundt om bordet har svært ved at forstå, at nogle tillidsrepræsentanter og lærere er imod åbenhed om løn.
“Hvis der er en meget skæv lønstruktur på en skole, og man ligger i den høje ende med tillæg, så er man måske ikke interesseret i, at kollegerne ser ens løn,” bemærker Benjamin Kristensen.
“Men det må skabe meget uro på en skole, hvis ikke der er åbenhed om løn. Man kan jo let blive i tvivl om, hvorvidt fordelingen af tillæg er retfærdighed. Der ligger også meget anerkendelse i lønnen, og det har igen betydning for retfærdighedsfølelsen,” siger han.
Lukkethed giver konflikt
Flere tillidsrepræsentanter begrunder i Gymnasieskolens undersøgelse deres modstand mod åbenhed i lønnen med, at det vil gøre jobbet som tillidsrepræsentant endnu mere besværligt.
“Det er da rigtigt, at der indimellem kommer nogle spørgsmål til lønstatistikken, men jeg vil ikke beskrive det som besværligt. Jeg ser det som vores opgave at være med til at oplyse lærerne om lønnen. Måske er nogle tillidsrepræsentanter lidt for konfliktsky i forhold til åbenhed om lønnen,” siger Dorthe Stamer Ørsted.
Thomas Bjerg supplerer:
“Det kan godt være, at det giver lidt mere bøvl, hvis man går fra lukkethed til åbenhed, for der skal jo en kulturændring til. Men det er helt klart kampen værd. Man må også bare se i øjnene, at TR-arbejdet nogle gange indebærer en konflikt, men så må man lægge en plan for, hvordan man håndterer den. For løsningen er da ikke lukkethed. Det kan der kun komme endnu mere konflikt ud af.”
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode