3 fagforeninger går sammen og presser på for åbenhed om løn

GL, IDA og Djøf opfordrer lærere og tillidsrepræsentanter til at stå sammen om åbenhed om løn. Ellers kommer lærerne til at stå ringere ved lønforhandlingen.

Selvom et stort flertal af gymnasielærerne bakker op om åbenhed om løn, er løngennemsigtigheden fortsat begrænset på mange gymnasier. Det viser en undersøgelse fra Gymnasieskolen.

To ud af tre gymnasielærere går ind for åbenhed om løn. Alligevel er det kun indført på mindre end hver femte skole.

GL – Gymnasielærernes repræsentantskab vedtog sidste år åbenhed om løn som indsatsområde. Derfor skød GL en lønkampagne i gang i efteråret.

For åbenhed om løn gavner alle på lærerværelset, påpeger Anne Sophie Huus Pedersen, der er forkvinde for GL’s overenskomstudvalg.

”Vi ved, at det betaler sig at lægge en god strategi for løndannelse. Men hvis ikke lærere kan se, hvad kollegerne tjener, er det svært at lave en fælles strategi og sikre, at det er retfærdigt, hvad de får,” siger hun.

Anne Sophie Huus Pedersen

Forkvinde for Overenskomstudvalget i GL Gymnasielærerne

Næstforkvinde i GL Gymnasielærerne

Studier viser, at lønåbenhed kan skabe mere lighed og retfærdighed, og at det generelt giver et højere lønniveau.

Læs: Åbenhed er vejen til højere løn

Kræver tillid
På erhvervsgymnasier kan der desuden være den udfordring for åbenhed om løn, at en institution har flere afdelinger, og at gymnasielærerne repræsenteres af flere forskellige fagforeninger, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen.

”Hvis man kun har indblik i halvdelen af lærerværelsets løn, har man ikke fuld åbenhed, og det udfordrer det samlede arbejde om retfærdige lønstrukturer,” siger hun.

Gymnasielærere på erhvervsgymnasierne er som oftest medlem af GL, IDA eller Djøf.

”Det kræver et godt samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne (TR) på erhvervsgymnasierne, så man får hentet mandat fra de forskellige lærergrupper inden lønforhandlingen. Det forudsætter, at tillidsrepræsentanterne har tillid til hinanden, så de kan gå sammen om en fælles strategi på et oplyst grundlag,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Derfor opfordrer Anne Sophie Huus Pedersen sammen med forpersoner fra IDA og Djøf til, at tillidsrepræsentanterne finder sammen om at arbejde for åbenhed om løn på tværs af fagforeningerne.

”Åbenhed om løn er helt klar en fælles dagsorden. Vi ser det som et rigtig vigtigt værktøj i forhold til lønforhandlingerne. Arbejdsgiverne ved jo godt, hvad folk får, så der er ingen grund til at stille sig selv ringere i forhandlingspositionen. Og det gør man jo, hvis ikke man ved, hvor man står i forhold til fællesskabet,” siger Malene Matthison-Hansen, der er forperson for Ansattes Råd, som varetager medlemmer af IDA på både det private og offentlige område.

Formand for Djøf Offentlig Johanne Nordmann supplerer:

”Djøf arbejder for større åbenhed om løn, fordi gennemsigtighed skaber bedre forhandlinger og mere retfærdige lønstrukturer. Vi opfordrer medlemmer og tillidsrepræsentanter til at tale åbent om løn – både lokalt og på tværs af skoler. Samtidig stiller vi værktøjer til rådighed, for eksempel lønstatistikker og rådgivning, så medlemmerne kan bruge fakta, når de taler om løn,” siger Johanne Nordmann.

Hun fortæller, at Djøf deltager på mange klubmøder på skoler og andre offentlige arbejdspladser, hvor temaet er åbenhed om løn.

”Vores anbefaling er altid, at man i klubben aftaler at dele lønoplysninger med hinanden. Vi oplever stort set altid, at det for nogle virker lidt grænseoverskridende, det er typisk dem, der tjener mindst og mest. Vores oplevelse er også, at mange bekymringer forsvinder, når klubben har drøftet gevinsterne ved lønåbenhed,” siger Johanne Nordmann.

Malene Matthison-Hansen

Forperson for Ansattes Råd, IDA

‘Tillæg til kæledægger’
Ifølge Gymnasieskolens undersøgelse er ni procent af gymnasielærerne imod åbenhed om løn. 14 procent af tillidsrepræsentanterne er imod åbenhed om løn.

Modstanden fra tillidsrepræsentanterne overrasker Malene Matthison-Hansen.

”Det undrer mig, at der er en større andel af tillidsrepræsentanterne, der er imod åbenhed om løn, end lærere. Det gør mig lidt nysgerrig på, hvad det kan skyldes, og om tillidsrepræsentanterne oplever nogle barrierer for åbenheden,” siger hun.

En del tillidsrepræsentanter begrunder modstanden til åbenhed med, at det kan skabe unødig splid mellem lærerne.

”Men splid mellem lærerne kommer jo primært, hvis ikke der er nogen god begrundelse for lønfordelingen. Hvis for eksempel ledelsen har gået og givet tillæg til sine kæledægger i stedet for at give det til dem, der har fortjent det. Nogle ledelser er jo ikke gode til at fordele sol og vind lige. Åbenhed om løn betyder, at der stilles krav til ledelsen om at begrunde lønfordelingen. Derfor opfordrer vi også ledelser til at være transparente om deres prioriteringer,” understreger Malene Matthison-Hansen.

Johanne Nordmann

Formand for Djøf Offentlig

Nogle lærere og tillidsrepræsentanter svarer i undersøgelsen, at de synes, løn er privat.

”Det kommer nok lidt bag på os, at det er lykkedes arbejdsgiverne at gøre løn til et tabu,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Det kan Johanne Nordmann genkende:

”Desværre er løn stadig et emne, mange oplever som personligt, og som kan være svært at tale om – især i faglige fællesskaber, hvor kolleger kender hinanden godt. Der kan også mangle viden om, hvordan man konkret kan skabe åbenhed, uden at det opleves som konfronterende. Endelig kan der være en kultur, hvor lønforhandlinger ses som noget individuelt, ikke som et fælles anliggende.”

Anne Sophie Huus Pedersen tilføjer:

”Det er meget vigtigt at få fokus væk fra den enkelte hen til et samlet lærerværelse. TR lægger sammen med lærerne den kollektive strategi for forhandlingerne på baggrund af gennemsigtighed og objektive kriterier. På den måde fjernes også følelsen af, at lokalløn skulle være en vurdering af, hvad du som individ er værd.”

De tre fagforeninger peger på, at vejen til mere åbenhed om løn går gennem fælles fokus på fordelene, fælles værktøjer og statistik og god støtte og uddannelse af tillidsrepræsentanterne.