Tekst_
Malene Romme-Mølby
Foto_
Privat
Et flertal af gymnasielærerne går ind for åbenhed om løn, men det er kun et mindretal, der ved, hvad deres kolleger tjener. Hvad er årsagen til det paradoks, og hvilken betydning har åbenhed om løn på arbejdspladsen? Det ser vi nærmere på i dette tema.
Hvad er Danske Gymnasiers holdning til åbenhed om løn?
“Helt grundlæggende er vores holdning, at det kan være rigtig fornuftigt at have en åbenhed om løn, fordi det kan føre til nogle gode samtaler om, hvordan vores løn hænger sammen. Det er vigtigt at være åben om, hvad man belønner på skolen og dermed sikre gennemsigtighed. På den måde kan man også undgå myter om, hvem der får tillæg og hvorfor. På min skole har vi for eksempel haft en samtale, om det udløser samme tillæg, når man udelukkende underviser, som hvis man også er involveret i udviklingsprojekter. Det, synes jeg, er en superrelevant samtale at have på skolen.”
Ser I nogen udfordringer i forhold til at få mere åbenhed om løn?
“Jeg synes, vi allerede i dag har ret stor åbenhed om lønnen. Alle medarbejdere på gymnasierne er jo ansat på overenskomst, hvor der er centralt fastsat løn og tillæg, og det er offentligt tilgængeligt, hvordan lønnen er skruet sammen. Ligesom de fleste skoler har kriterier for, hvordan man får lokallønstillæg. Derudover har tillidsrepræsentanter jo også adgang til at se alle kollegernes løn i forbindelse med de årlige lønforhandlinger, og det er naturligvis helt rimeligt, så de har mulighed for at slås for dem, der ligger lavt. Men hvis man med åbenhed mener, at alle kan se hinandens løn, så tror jeg, at der er noget kulturelt omkring penge og løn, hvor nogle føler, at det er for privat til at dele. Derfor er der næppe en rektor, der bare vil hænge alle lønsedler op på lærerværelset, men hvis der er enighed i lærergruppen, så kan de jo bare dele dem.”
Et flertal af lærere og tillidsrepræsentanter går ind for åbenhed om løn, men kun på én ud af fem skoler kender lærerne hinandens løn. Hvad kan det skyldes?
“Det undrer mig egentlig ikke, og det har jo nok noget at gøre med, at man oplever, at ens løn og økonomi er privat. Jeg har heller aldrig oplevet, at lærere på min skole har bedt mig om det.”
GL undrer sig over, at ledere ikke gør mere for at få åbenhed om løn på skolerne. Hvad siger du til det?
“Jeg har lidt svært ved at forstå det, for hvis GL mener, at gymnasielærerne skal dele deres løn, så kan lærerne jo bare gøre det. Det er der jo intet til hinder for. Jeg tror også, at lærere ville opleve det som utroligt grænseoverskridende, hvis jeg som rektor gik imod nogle ansattes ønske og offentliggjorde, hvordan lønnen er udmøntet på enkeltniveau. Jeg mener til gengæld, at det er ekstremt vigtigt, at vi orienterer om forhandling af lokale tillæg og har klare lønpolitikker, så der er gennemsigtighed om, hvordan lønnen bliver skruet sammen. Det, synes jeg, er mit ansvar at være meget tydelig om.”
Er der mange gymnasier, der får travlt med at skabe mere åbenhed om løn, når det nye EU-direktiv om løngennemsigtighed træder i kraft næste år?
“Sådan som jeg ser det, handler det om gennemsigtighed i lønfastsættelse og lønstruktur, og det tror jeg faktisk, vi er ret åbne om i forhold til mange andre arbejdspladser. Løn er jo ikke en lukket boks, og som rektor har jeg ret lidt indflydelse på lønnen, fordi vi følger overenskomsten. Så det er ikke mit umiddelbare indtryk, at det vil kræve kæmpestore omlægninger. Men vi må se, hvordan man vælger at implementere det i Danmark, og så gør vi naturligvis det.”
Der er ingen i foreningen Danske Erhvervs skoler og -Gymnasier, som ønsker at svare på spørgsmål om åbenhed om løn, oplyser kommunikationschefen til Gymnasieskolen. Det er heller ikke muligt at få en kommentar om foreningens generelle holdning til åbenhed om løn.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode