Tekst_
Tina Rasmussen
Foto_
Private
Fokus: Åbenhed om løn
Et flertal af gymnasielærerne går ind for åbenhed om løn, men det er kun et mindretal, der ved, hvad deres kolleger tjener. Hvad er årsagen til det paradoks, og hvilken betydning har åbenhed om løn på arbejdspladsen? Det ser vi nærmere på i dette tema.
Gevinsterne ved at tale åbent om løn er store. Men bagsiden er, at det kan splitte lærerværelset, lyder det fra eksperter.
Umiddelbart overrasker det ikke arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, at der kun er åbenhed om løn på et fåtal af landets gymnasier. For tager man et kig ud over alle landets arbejdspladser, er billedet det samme, lyder hans vurdering.
”Det er ikke noget, vi har tal på, men mit klare indtryk er, at åbenhed om løn bestemt ikke er udbredt på danske arbejdspladser. Danske lønmodtagere oplever generelt løn som noget meget privat og ikke noget, man diskuterer i et offentligt rum – på linje med ens seksuelle orientering og hvad man stemmer politisk. For mange er løn stadig et tabu,” siger Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
Kun på 18 procent af landets gymnasier, hf-kurser og VUC-institutioner er der i dag åbenhed om løn, viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.
Men undersøgelsen viser samtidig, at et flertal af lærere og tillidsrepræsentanter – henholdsvis 64 og 54 procent – faktisk går ind for åbenhed om løn. Kun 9 procent af lærerne er direkte imod, mens 14 procent af tillidsrepræsentanterne er imod.
”Når der er flertal for det, er det et paradoks, at det kun er realiseret på så få skoler. Det vidner om, at der er en udfordring,” siger Laust Høgedahl.
Han tror, at mange tillidsrepræsentanter undlader at tage emnet op, fordi de har en formodning om, at det vil møde modstand i dele af lærerkollegiet, og fordi de godt er klar over, at det kan skabe splittelse, når det bliver tydeligt, hvem der tjener mest og mindst.
”Det er jo tillidsrepræsentanterne, som skal håndtere den misundelse og de konflikter, der kan opstå,” siger Laust Høgedahl.
Det er også årsagen til, at hver tredje tillidsrepræsentant i undersøgelsen svarer, at de hverken er for eller imod, vurderer han.
Øget lighed og højere løn
Men der er først og fremmest klare gevinster ved at have åbenhed om løn på en arbejdsplads, fastslår arbejdsmarkedsforskeren.
Der er ingen solid, nyere dansk forskning om lønåbenhed og effekterne af det, men internationale studier viser, at det kan skabe mere lighed og retfærdighed, og at det generelt giver et højere lønniveau.
”Taler man ikke åbent om løn, er det sværere at hæve lønnen. Lønåbenhed har især en effekt, hvis der er et ligelønsproblem. Det kan være med til at nedbryde et gab mellem mænd og kvinders løn,” forklarer Laust Høgedahl.
Størstedelen af en gymnasielærers løn er fastsat af en kollektiv overenskomst, der er centralt forhandlet, men derudover er der en række lokale løntillæg, som tillidsrepræsentanten og ledelsen på den enkelte skole forhandler om, og her har lønåbenhed en betydning.
”Det vil få lærere og TR til at stå stærkere over for ledelsen. Åbenheden giver en viden, der er ammunition til at opnå et godt forhandlingsresultat,” siger Laust Høgedahl.
Det handler ikke om at udstille den enkeltes løn, men om at komme til at stå stærkest muligt som kollektiv, understreger han.
”Det tvinger ledelsen til at kunne argumentere for, hvorfor folk får noget forskelligt, og til at indgå i en diskussion om det. Og den diskussion er rigtig sund og vigtig at have.”
Det er et paradoks, at det er realiseret på så få skoler.
Kan føle sig udstillet
Henrik Ankerstjerne Eriksen er arbejds- og organisationspsykolog hos Team Arbejdsliv og har i flere år arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø på gymnasier rundtom i landet. Han er enig med Laust Høgedahl i, at lønåbenhed kan have en række positive effekter.
”I forhold til oplevelsen af retfærdighed kan det have stor betydning for lærerne at kende hinandens løn. Det kan være med til at aflive myter. Men potentialet bliver kun realiseret, hvis ledelsen er tydelig om, hvorfor fordelingen af tillæg ser ud, som den gør, og hvis den enkelte lærer kan acceptere, at den måde, man opfatter retfærdighed på, ikke altid bliver indfriet,” forklarer Henrik Ankerstjerne Eriksen.
Også han påpeger, at der er en bagside:
”Er der ting i løndannelsen, som ledelsen har svært ved at begrunde, kan det virke som en våd klud i ansigtet på den enkelte lærer og give anledning til en masse diskussioner. Det kan gå ud over arbejdsmiljøet og trivslen.”
Åbenhed om løn vil automatisk sætte gang i sammenligninger og aktivere følelser, der har med status, værdi og retfærdighed at gøre, forklarer Henrik Ankerstjerne Eriksen. Både lærere, der ligger højt og lavt, kan føle sig udstillet. Får man en højere løn end andre, kan der være kolleger, der ikke synes, at man fortjener den. Får man en lavere løn end ens kolleger, kan man føle sig mindre værd.
Han deler Laust Høgedahls udlægning af tallene i undersøgelsen.
”En ting er, at man som TR er positiv over for lønåbenhed, noget andet er, om man synes, det er så vigtigt, at man er parat til at handle på det,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.
Lettere på nogle skoler
Gymnasierne kommer ikke uden om at forholde sig til åbenhed om løn. Et nyt EU-direktiv, der skal indføres senest i juni 2026, betyder, at mere lønåbenhed bliver et krav på danske arbejdspladser. Hvordan og i hvilket omfang er endnu uklart. Det afhænger af, hvordan man på Christiansborg vælger at implementere direktivet.
Samtidig arbejder Gymnasie skolerne Lærerforening (GL) nu aktivt for, at flere skoler skal indføre fuld åbenhed om løn. Det vedtog man på foreningens repræsentantskabsmøde i efteråret 2024.
Laust Høgedahl kalder GL’s be slutning fornuftig, fordi åbenhed om løn i bund og grund handler om at ”stå stærkere som fællesskab”. Men han peger samtidig på vigtigheden af, at GL er parat til at give tillidsrepræsentanterne konkrete værktøjer til at få gang i diskussionen ude på skolerne på en god måde og til, hvad man gør, når det er svært.
”Diskussionerne kan blive konfliktfyldte. Som faglig organisation skal man passe på, at man ikke får smidt en håndgranat ind på lærerværelset uden at være parat til at hjælpe,” siger Laust Høgedahl.
Han understreger, at lønåbenhed er lettest at tale om og implementere på skoler, hvor der i forvejen er psykologisk tryghed og et stærkt kollegialt fællesskab.
”Er der et miljø, hvor lærerne tør sige deres mening, er det også lettere at tale åbent om løn. Er der småproblemer og grupperinger på lærerværelset, gør det samtalen endnu sværere,” siger Laust Høgedahl.
Henrik Ankerstjerne Eriksen er enig:
”Når der er psykologisk tryghed på et lærerværelse, tør man også tage fat på de ting, der kan være svære, og så kan der være en ansporing til også at tage hul på snakken om åbenhed om løn.”
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode