Ny politisk aftale: Se, hvad den kommer til at betyde for lærerne

”Hvad sker der med mit job, og hvor kommer den nye uddannelse til at ligge?”

Da aftalen om en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) blev en realitet tidligere i år, skabte den grobund for en del bekymringer og spørgsmål blandt undervisere – især på de uddannelser, der med aftalen bliver nedlagt i 2030. Det gælder som bekendt hf, eux og 10.klasse.

I dag er det måske blevet lidt tydeligere, hvilket ungdomsuddannelseslandsskab politikerne ønsker efter 2030. For regeringen er blevet enig med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti om første delaftale om etablering af et nyt uddannelses- og institutionslandskab på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.

Partierne har dermed besluttet, hvilke pejlemærker der er afgørende for omlægningen af uddannelses- og institutionslandskabet og for udbud og placering af epx.

Derudover er det politiske flertal blevet enig om én ny fælles institutionslov, der erstatter de to nuværende love for institutioner for erhvervsrettet uddannelser og for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har længe arbejdet for, at alle ungdoms- og voksenuddannelserne skulle samles under ét regelsæt og ser derfor positivt på den nye lov, da det giver bedre sammenhæng og retfærdighed i sektoren, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Kompetencekrav til øverste leder
Den nye aftale stiller krav om, at institutionens øverste leder eller den relevante afdelingsleder har undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække på alle institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser.

”Vi er glade for, at kravet om ledelseskvalitet er styrket. Der bliver nu stillet skarpe krav til, at ledere på institutioner med gymnasiale uddannelser skal have reel indsigt i både pædagogik og undervisning og desuden være forankret lokalt. Det er helt afgørende for, at lærerne oplever nærværende og kompetent ledelse i hverdagen – og vi ser det som et vigtigt fremskridt, at det nu står klart i lovgivningen,” siger Anders Frikke.

Ifølge aftalen skal der desuden være tydelig ledelsesforankring af ansvaret for institutionens uddannelser og uddannelsessteder. Et uddannelsessted, der ligger adskilt fra institutionens hovedadresse, skal derfor have en lokal ledelsesforankring. Lokal ledelsesforankring vil indebære, at eleverne og lærerne skal opleve, at der er en synlig pædagogisk og faglig ledelse lokalt i forhold til elevernes forhold, herunder i forhold til konkrete afgørelser, og til at sikre uddannelsesstedets sammenhængskraft og kultur.

Der etableres dog overgangsbestemmelser, så institutioner, hvor de relevante ledere i dag ikke har undervisningskompetence, først omfattes af kravet i forbindelse med ledelsesskifte.

Regler om bestyrelsessammensætning
Den samlede institutionslov betyder også, at der skal være fælles regler for bestyrelsessammensætningen på de forskellige institutioner.

Partierne ønsker med aftalen en styrkelse af institutionernes bestyrelse. De gældende regler for institutioner for erhvervsrettet uddannelse vedrørende krav om bestyrelsesuddannelse, ekstern analyse og kompetenceprofiler skal fremover gælde alle institutioner med udbud af ungdoms- og voksenuddannelser.

Medarbejderinddragelse
Ifølge aftalen skal der oprettes et rådgivende pædagogisk organ med demokratisk forankring i det samlede lærerkollegium på alle institutioner, således at lærerkollegiet aftaler egen repræsentation. Dette skal understøtte en stærk pædagogisk-didaktisk praksis på tværs af institutionens virke. Institutionens ledelse beslutter selv, hvordan det rådgivende pædagogiske organ organiseres, herunder ift. mødefrekvens, dagsordener m.v. Det vil være et krav, at institutionens øverste leder nedsætter et rådgivende pædagogisk organ og deltager i organets møder.

Virksomhedsoverdragelse
Aftalepartierne skriver i aftalen, at det er afgørende, at der bliver etableret gode overgangsvilkår fra det eksisterende til et nyt uddannelses- og institutionslandskab.

Som bekendt bekymrer mange undervisere sig om deres fremtidige job og arbejdsforhold. I den forbindelse har aftalepartierne besluttet, at virksomhedsoverdragelsesloven skal anvendes i forbindelse med kommende spaltninger og sammenlægninger af uddannelsesinstitutionerne.

Virksomhedsoverdragelsesloven indeholder blandt andet bestemmelser om, at medarbejdere i den sammenbragte virksomhed får alle rettigheder med sig over i den nye virksomhed. Det gælder for eksempel i forhold omkring anciennitet og rettigheder.

Det sker ”for at skabe ro og tryghed for ansatte på statsfinansierede selvejende institutioner og med henblik på, at uddannelsesinstitutionerne bevarer relevante underviserkompetencer.”

Det har også været et fokuspunkt for GL:

”Det er glædeligt, at virksomhedsoverdragelse ​nu bliver et grundprincip ved fusioner og fissioner. Det er et vigtigt resultat – og et signal til lærerne om, at tryghed og ordentlighed i arbejdslivet tages alvorligt. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at det kom til at gælde for alle, der bliver berørt af epx’en, for det er urimeligt, hvis lærerne mister vilkår, fordi politikerne laver en reform. Vi har insisteret på, at lærerne ikke må blive brikker i et spil om struktur,” siger GL’s formand Anders Frikke.​

Proces for omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet
Der vil ske en større strukturel omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet som følge af epx-aftalen.

Omlægningsprocessen skal ifølge aftalen koordineres af Børne- og Undervisningsministeriet med inddragelse af uddannelsesinstitutioner med udbud af ungdoms- og voksenuddannelser samt øvrige relevante aktører og interessenter, herunder regionerne. Processen skal gennemføres i overensstemmelse med pejlemærker for den strukturelle omlægning af institutionslandskabet samt for udbudsplacering af henholdsvis epx, gymnasiale enkeltfag og almene voksenuddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriet igangsætter en lokal proces, hvor eksisterende institutioner, regionerne og eventuelt øvrige relevante interessenter går i dialog om omlægningen af uddannelses- og institutionslandskabet i deres lokalområde.

Der vil under den lokale proces løbende pågå dialog mellem sektoren og Børne- og Undervisningsministeriet. Børne- og undervisningsministeren træffer beslutning om et nyt uddannelses- og institutionslandskab efter drøftelse med aftalepartierne.