Annonce
Skip to content
Artikel
Lærere kritiserer ministeriets sene kursskifte i forhold til eksamen
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Pædagogikum
  • Elevfordeling
  • Kunstig intelligens
  • Arbejdsmiljø

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse Dansk Deltid DGS
  • Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023
  • Finanslov 2024 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016
  • Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling
  • Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Motivation Musik
  • Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde
  • Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning
  • Teamsamarbejde Tekst tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Elevfordeling Corona Eksamen OK 13 Fremmedsprog Kunstig intelligens Nedskæringer Digitalisering Besparelse
luk
SkriftligEksamen13.web-Carsten-Bundgaard-aspect-ratio-348-234
31. maj 2023

Lærere kritiserer ministeriets sene kursskifte i forhold til eksamen

Undervisning Eksamen
Indhold
Tekst_ Malene Romme-Mølby
Foto_ Carsten Bundgaard (Arkivfoto)
Link er kopieret

Mange lærere kan have overset ændringer i eksamensreglerne, fordi ministeriet meldte dem så sent ud, frygter lærere. Det giver indtryk af et ministerium, der er langt fra virkeligheden og ikke ved, hvor hårdt pressede lærerne er i eksamensperioden, lyder kritikken.

 

Først var meldingen, at oversættelsesprogrammet i Word var tilladt for eleverne til eksamenen. Knap en måned efter var programmet ulovligt.

Ministeriets slingrekurs oplevede lærerne på nærmeste hold. En af dem er Bjørn Bøgh Simonsen,  der underviser i engelsk og historie på VUC Djursland.

“Det virker simpelthen, som om at ministeriet er alt for langt fra virkeligheden, når de kommer med sådanne ændringer så tæt på eksamenen,” siger Bjørn Bøgh Simonsen.

Bjørn Bøgh Simonsen

Underviser i engelsk og historie og er tillidsrepræsentant på VUC Djursland.

I slutningen af marts var han til det såkaldte faglig udvikling i praksis-kursus (FIP) for engelsklærere på hf. Og her var meldingen helt klar fra ministeriets fagkonsulent: Hvis et program kunne tilgås offline, så var det tilladt.

“Der var flere, der var meget overraskede og tænkte: Kan det virkelig passe? Men hvis andre elever havde lov til at bruge det, så skulle vores kursister naturligvis også have samme muligheder,” siger Bjørn Bøgh Simonsen, der derfor informerede kursister og fagkolleger på skolen.

Men kort efter kom skrivelsen vedrørende snyd med digitale hjælpemidler ved sommerens skriftlige prøver fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet. Timingen er kritisabel, mener Bjørn Bøgh Simonsen.

“Det er ikke i orden, at ministeriet laver ændringer to uger inden den skriftlige eksamen.”

Han frygter, at der er en stor risiko for, at nogle undervisere har overset de sene ændringer, fordi man er nødt til at trykke sig videre på et link for at se den lange, opdaterede hjælpemiddelliste over alle gymnasiale fag. Se listen her.

“I brevet skriver ministeriet ikke, at der er nye regler. Og i listen står der Word Editor – jeg har altså endnu ikke mødt én lærer, der ved, hvad det er. Ministeriet burde understrege tydeligt i selve brevet, at der var ændringer. Det virker næsten, som om at ministeriet ikke vil være ved, at man laver ændringer.” siger Bjørn Bøgh Simonsen og uddyber:

“Hverken på skolen eller på FIP-kurset blev betegnelsen Word Editor brugt. Vi har hele tiden kun talt om oversæt-funktionen i Word, og det fremgår ikke tydeligt, at oversæt-funktionen er en del af Word Editor. Derfor er skrivelsen fra STUK mangelfuld.”

Det giver lidt indtryk af, at ministeriet ikke har nogen idé om, hvordan man bedriver undervisning, og ikke mindst hvor hårdt pressede lærerne er i eksamensperioden.
Bodil Aase Frandsen Schmidt, forperson
Engelsklærerforeningen for STX og HF

Efter en snak med kollegerne på skolen blev Bjørn Bøgh Simonsen også i tvivl, om der var noget, han havde misforstået. Han kontaktede derfor ministeriets fagkonsulent, der bekræftede, at det var korrekt, at lige indtil at ministeriet sendte skrivelsen, så havde funktioner været tilladt, hvis de kunne tilgås offline. Gymnasieskolen har set korrespondancen mellem ham og fagkonsulenten.

Ministeriets manglende forståelse for sektoren
Engelsklærerforeningen for STX og HF bakker op om kritikken.

Bodil Aase Frandsen Schmidt

Forperson for Engelsklærerforeningen for STX og HF.

Underviser i engelsk og er læse- og studievejleder på Esbjerg Gymnasium.

“Jeg synes, at udmeldingen kommer alt for sent. Præciseringerne skulle være kommet langt tidligere, så alle havde tid til at indrette sig på det i den undervisning, der leder op til eksamen. Selvom ministeriet helt sikkert ikke har gjort det i nogen ond mening, så giver det lidt indtryk af, at ministeriet ikke har nogen idé om, hvordan man bedriver undervisning, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at udsende sådanne ændringer, og ikke mindst hvor hårdt pressede lærerne er i eksamensperioden. Dette er jo ikke noget, der er udsendt af fagkonsulenterne, som må være dem i ministeriet, der har den tætteste kontakt til gymnasieverdenen. Dette kommer nok fra et lag højere oppe og kan næsten kun tolkes som en fuldstændig mangel på forståelse for sektoren,“ siger forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt og tilføjer:

“Man kunne måske også sige det samme om ministeriets forståelse af unge mennesker. Er et brev i E-Boks dateret den 1. maj 2023, der skræmmer om både -3, bortvisning, og at ChatGPT er forbudt, nok til at afholde elever fra at snyde?”

Konsekvensen af ændringen blev, at Bjørn Bøgh Simonsen måtte tilbage til sine kursister og trække i land.

“Jeg følte mig da lidt dum, da jeg måtte sige til kursisterne, at det alligevel ikke gjaldt. Men det værste er, at det er irriterende og forvirrende for kursisterne at få nye instrukser så tæt på eksamensdagen,” pointerer han.

Engelsklærernes forperson har på fornemmelsen, at de gældende regler for de skriftlige eksamener hidtil har været fortolket meget forskelligt ude på skolerne. Derfor kan konsekvenserne også være forskellige:

“De elever, der går på skoler, hvor der har været en mere lempelig tilgang til de gældende regler, vil helt sikkert opleve den skriftlige eksamen som noget sværere, og det kan måske også ‘koste’ en karakter, at de ting, de har været vant til at måtte gøre, ikke længere er muligt. Men for de elever, som går på skoler, der har fulgt de gældende regler til punkt og prikke, så vil ændringerne ikke betyde meget, hvis overhovedet noget,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt og fortsætter:

“Så det her postyr handler måske i virkeligheden om, at der er en spænding – eller måske endda konflikt – mellem skolernes forvaltning af selvejet på den ene side og et ønske om en fælles standard for studentereksamen på den anden side.”

Når først ministeriet har sendt fagkonsulenten ud med et sæt regler, så kan man ikke ændre på det så tæt på eksamen.
Bjørn Bøgh Simonsen, lærer
VUC Djursland

Både Bjørn Bøgh Simonsen og Bodil Aase Frandsen Schmidt understreger, at de er helt enige i, at oversættelsesværktøjet ikke burde være lovligt til eksamen.

“Men når først ministeriet har sendt fagkonsulenten ud med et sæt regler, så kan man ikke ændre på det så tæt på eksamen. Så må man opdatere reglerne bagefter,” siger Bjørn Bøgh Simonsen.

Behov for nye eksamensformer
Der er en del af reglerne for digitale hjælpemidler til de skriftlige eksamener, der virker både utidssvarende og uigennemtænkte, påpeger Bodil Aase Frandsen Schmidt. For eksempel at alle de skriftlige eksamener er anonymiserede, og at der ikke er koblet nogen undervisningsbeskrivelser til de enkelte eksamener. Undervisningsbeskrivelsen er det eneste sted, hvor man som censor kan se, hvilke digitale hjælpemidler der må tilgås til de skriftlige eksamener, forklarer hun.

“Hvis man ønsker at finde ud af, hvilke digitale hjælpemidler et konkret hold må tilgå under den skriftlige eksamen, skal man først skrive til Netprøvers support for at bede om, at holdet bliver ‘af-anonymiseret’. Først derefter kan man starte med at finde ud af, hvor man finder den pågældende undervisningsbeskrivelse. Når man så langt om længe har fundet holdets undervisningsbeskrivelse på enten Ludus, Lectio eller et helt tredje sted, så kan man så begynde at finde ud af, hvad der står på listen over lovlige hjælpemidler,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Engelsklærerforeningen opfordrer desuden ministeriet til at sætte gang i udviklingsarbejder og forsøgsordninger, hvor man afprøver forskellige nye eksamensformer, samtidig med at man introducerer og integrerer kunstig intelligens og ChatGPT i den almindelige undervisning og det skriftlige arbejde.

“Vi ønsker ingen forhastede beslutninger, selvom vi gerne vil skynde os. Vi hilser derfor ministeriets nye ekspertgruppe velkommen, og vi glæder os til at høre, hvordan de mener skoler og institutioner kan begrænse snyd med ChatGPT og digitale hjælpemidler. Vi er særligt glade for, at Mette Andreasen, der er forperson for vores søsterforening Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening, er repræsenteret i ekspertgruppen,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Opdatering ikke ændring
Ingen fra Børne- og Undervisningsministeriet har villet svare på spørgsmål fra gymnasieskolen.dk angående kritikken, men ministeriets presseafdeling har sendt følgende kommentar fra STUK:

”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at der ikke er ændret på reglerne på området. Det er fortsat gældende, at hvis et hjælpemiddel ændrer på prøvens niveau eller gør, at en besvarelse ikke er udtryk for selvstændigt arbejde, er det forbudt at anvende ved prøven.

STUK har bl.a. i lyset af ChatGPT opdateret den hjælpemiddeloversigt, der definerer tilladte og ikke-tilladte hjælpemidler. Dels ændrer mange programmer funktionalitet over tid, der gør, at de går fra at være tilladte til at være ikke-tilladte, og dels kommer der mange nye programmer på markedet.

Styrelsen bestræber sig på at kommunikere om rammerne for prøverne i så god tid som muligt. I den aktuelle situation har det været nødvendigt med en opdatering af hjælpemiddeloversigten med henblik på at opretholde ensartede regler på tværs af institutionerne og for at opretholde den nationale standard ved prøverne i sommeren 2023.

STUK oplyser i relation til tilsyn, at det er det enkelte gymnasium, der har ansvaret for at tilrettelægge tilsynet ved prøverne. Det der fremgår af bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser. Her står i § 5, at ”institutionen [skal tilrettelægge] gennemførelsen af prøverne, så de kan gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet, anvender ikke-tilladte hjælpemidler eller i øvrigt overtræder eksamensreglerne.” Bekendtgørelsen giver institutionerne hjemmel til at fastsætte lokale eksamensregler, herunder regler om tilsyn. Styrelsen har i forbindelse med sommerens prøver udsendt vejledende breve samt deltaget i webinarer hos Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, hvor der er blevet oplyst og vejledt om mulighederne for tilrettelæggelse af det lokale tilsyn.”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • SkriftligEksamen01.Sctknuds-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Skoler ruster sig mod eksamenssnyd med ChatGPT

  • Billede-BBS.jpg
    Debat

    Eksamensvagter på umulig opgave

  • Kaare-Blinkenberghalvstoerrelse-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Ministeriet åbner for eksterne censorer: GL frygter for kvaliteten

  • Eksamen-moede-laerere-elev-shutterstock-aspect-ratio-348-234
    Uddannelsespolitik Undervisning

    Lærere: Ulige vilkår for censor svækker elevernes retssikkerhed

Indhold Eksamen med nye udfordringer

Kunstig intelligens i form af ChatGPT er en helt ny faktor til sommerens eksamener. Samtidig er det første år, at skolerne følger den nye reforms eksamensplan. Gymnasieskolen.dk sætter fokus på dette skolerårs eksamen.

 

  • Kapitel 1

    Eksamenssnyd med ChatGPT? Skoler har vidt forskellige strategier

  • Kapitel 2

    Censorer mangler værktøjer til at afsløre snyd med ChatGPT

  • Kapitel 3

    Den nationale standard for eksamen er truet: Skoler mangler fælles løsninger for overvågning af eksamen

  • Kapitel 4

    Lærere kritiserer ministeriets sene kursskifte i forhold til eksamen

  • Kapitel 5

    Lærere ramt af hård og skæv eksamensbelastning

  • Kapitel 6

    HF-ledere vi have deres lærere fritaget for SRP-censur

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater