Lærere kritiserer ministeriets sene kursskifte i forhold til eksamen

Mange lærere kan have overset ændringer i eksamensreglerne, fordi ministeriet meldte dem så sent ud, frygter lærere. Det giver indtryk af et ministerium, der er langt fra virkeligheden og ikke ved, hvor hårdt pressede lærerne er i eksamensperioden, lyder kritikken.

Først var meldingen, at oversættelsesprogrammet i Word var tilladt for eleverne til eksamenen. Knap en måned efter var programmet ulovligt.

Ministeriets slingrekurs oplevede lærerne på nærmeste hold. En af dem er Bjørn Bøgh Simonsen,  der underviser i engelsk og historie på VUC Djursland.

“Det virker simpelthen, som om at ministeriet er alt for langt fra virkeligheden, når de kommer med sådanne ændringer så tæt på eksamenen,” siger Bjørn Bøgh Simonsen.

Bjørn Bøgh Simonsen

Underviser i engelsk og historie og er tillidsrepræsentant på VUC Djursland.

I slutningen af marts var han til det såkaldte faglig udvikling i praksis-kursus (FIP) for engelsklærere på hf. Og her var meldingen helt klar fra ministeriets fagkonsulent: Hvis et program kunne tilgås offline, så var det tilladt.

“Der var flere, der var meget overraskede og tænkte: Kan det virkelig passe? Men hvis andre elever havde lov til at bruge det, så skulle vores kursister naturligvis også have samme muligheder,” siger Bjørn Bøgh Simonsen, der derfor informerede kursister og fagkolleger på skolen.

Men kort efter kom skrivelsen vedrørende snyd med digitale hjælpemidler ved sommerens skriftlige prøver fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet. Timingen er kritisabel, mener Bjørn Bøgh Simonsen.

“Det er ikke i orden, at ministeriet laver ændringer to uger inden den skriftlige eksamen.”

Han frygter, at der er en stor risiko for, at nogle undervisere har overset de sene ændringer, fordi man er nødt til at trykke sig videre på et link for at se den lange, opdaterede hjælpemiddelliste over alle gymnasiale fag. Se listen her.

“I brevet skriver ministeriet ikke, at der er nye regler. Og i listen står der Word Editor – jeg har altså endnu ikke mødt én lærer, der ved, hvad det er. Ministeriet burde understrege tydeligt i selve brevet, at der var ændringer. Det virker næsten, som om at ministeriet ikke vil være ved, at man laver ændringer.” siger Bjørn Bøgh Simonsen og uddyber:

“Hverken på skolen eller på FIP-kurset blev betegnelsen Word Editor brugt. Vi har hele tiden kun talt om oversæt-funktionen i Word, og det fremgår ikke tydeligt, at oversæt-funktionen er en del af Word Editor. Derfor er skrivelsen fra STUK mangelfuld.”

Efter en snak med kollegerne på skolen blev Bjørn Bøgh Simonsen også i tvivl, om der var noget, han havde misforstået. Han kontaktede derfor ministeriets fagkonsulent, der bekræftede, at det var korrekt, at lige indtil at ministeriet sendte skrivelsen, så havde funktioner været tilladt, hvis de kunne tilgås offline. Gymnasieskolen har set korrespondancen mellem ham og fagkonsulenten.

Ministeriets manglende forståelse for sektoren
Engelsklærerforeningen for STX og HF bakker op om kritikken.

Bodil Aase Frandsen Schmidt

Forperson for Engelsklærerforeningen for STX og HF.

Underviser i engelsk og er læse- og studievejleder på Esbjerg Gymnasium.

“Jeg synes, at udmeldingen kommer alt for sent. Præciseringerne skulle være kommet langt tidligere, så alle havde tid til at indrette sig på det i den undervisning, der leder op til eksamen. Selvom ministeriet helt sikkert ikke har gjort det i nogen ond mening, så giver det lidt indtryk af, at ministeriet ikke har nogen idé om, hvordan man bedriver undervisning, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at udsende sådanne ændringer, og ikke mindst hvor hårdt pressede lærerne er i eksamensperioden. Dette er jo ikke noget, der er udsendt af fagkonsulenterne, som må være dem i ministeriet, der har den tætteste kontakt til gymnasieverdenen. Dette kommer nok fra et lag højere oppe og kan næsten kun tolkes som en fuldstændig mangel på forståelse for sektoren,“ siger forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt og tilføjer:

“Man kunne måske også sige det samme om ministeriets forståelse af unge mennesker. Er et brev i E-Boks dateret den 1. maj 2023, der skræmmer om både -3, bortvisning, og at ChatGPT er forbudt, nok til at afholde elever fra at snyde?”

Konsekvensen af ændringen blev, at Bjørn Bøgh Simonsen måtte tilbage til sine kursister og trække i land.

“Jeg følte mig da lidt dum, da jeg måtte sige til kursisterne, at det alligevel ikke gjaldt. Men det værste er, at det er irriterende og forvirrende for kursisterne at få nye instrukser så tæt på eksamensdagen,” pointerer han.

Engelsklærernes forperson har på fornemmelsen, at de gældende regler for de skriftlige eksamener hidtil har været fortolket meget forskelligt ude på skolerne. Derfor kan konsekvenserne også være forskellige:

“De elever, der går på skoler, hvor der har været en mere lempelig tilgang til de gældende regler, vil helt sikkert opleve den skriftlige eksamen som noget sværere, og det kan måske også ‘koste’ en karakter, at de ting, de har været vant til at måtte gøre, ikke længere er muligt. Men for de elever, som går på skoler, der har fulgt de gældende regler til punkt og prikke, så vil ændringerne ikke betyde meget, hvis overhovedet noget,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt og fortsætter:

“Så det her postyr handler måske i virkeligheden om, at der er en spænding – eller måske endda konflikt – mellem skolernes forvaltning af selvejet på den ene side og et ønske om en fælles standard for studentereksamen på den anden side.”

Både Bjørn Bøgh Simonsen og Bodil Aase Frandsen Schmidt understreger, at de er helt enige i, at oversættelsesværktøjet ikke burde være lovligt til eksamen.

“Men når først ministeriet har sendt fagkonsulenten ud med et sæt regler, så kan man ikke ændre på det så tæt på eksamen. Så må man opdatere reglerne bagefter,” siger Bjørn Bøgh Simonsen.

Behov for nye eksamensformer
Der er en del af reglerne for digitale hjælpemidler til de skriftlige eksamener, der virker både utidssvarende og uigennemtænkte, påpeger Bodil Aase Frandsen Schmidt. For eksempel at alle de skriftlige eksamener er anonymiserede, og at der ikke er koblet nogen undervisningsbeskrivelser til de enkelte eksamener. Undervisningsbeskrivelsen er det eneste sted, hvor man som censor kan se, hvilke digitale hjælpemidler der må tilgås til de skriftlige eksamener, forklarer hun.

“Hvis man ønsker at finde ud af, hvilke digitale hjælpemidler et konkret hold må tilgå under den skriftlige eksamen, skal man først skrive til Netprøvers support for at bede om, at holdet bliver ‘af-anonymiseret’. Først derefter kan man starte med at finde ud af, hvor man finder den pågældende undervisningsbeskrivelse. Når man så langt om længe har fundet holdets undervisningsbeskrivelse på enten Ludus, Lectio eller et helt tredje sted, så kan man så begynde at finde ud af, hvad der står på listen over lovlige hjælpemidler,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Engelsklærerforeningen opfordrer desuden ministeriet til at sætte gang i udviklingsarbejder og forsøgsordninger, hvor man afprøver forskellige nye eksamensformer, samtidig med at man introducerer og integrerer kunstig intelligens og ChatGPT i den almindelige undervisning og det skriftlige arbejde.

“Vi ønsker ingen forhastede beslutninger, selvom vi gerne vil skynde os. Vi hilser derfor ministeriets nye ekspertgruppe velkommen, og vi glæder os til at høre, hvordan de mener skoler og institutioner kan begrænse snyd med ChatGPT og digitale hjælpemidler. Vi er særligt glade for, at Mette Andreasen, der er forperson for vores søsterforening Erhvervsgymnasiernes Engelsklærerforening, er repræsenteret i ekspertgruppen,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Opdatering ikke ændring
Ingen fra Børne- og Undervisningsministeriet har villet svare på spørgsmål fra gymnasieskolen.dk angående kritikken, men ministeriets presseafdeling har sendt følgende kommentar fra STUK:

”Styrelsen for Undervisning og Kvalitet oplyser, at der ikke er ændret på reglerne på området. Det er fortsat gældende, at hvis et hjælpemiddel ændrer på prøvens niveau eller gør, at en besvarelse ikke er udtryk for selvstændigt arbejde, er det forbudt at anvende ved prøven.

STUK har bl.a. i lyset af ChatGPT opdateret den hjælpemiddeloversigt, der definerer tilladte og ikke-tilladte hjælpemidler. Dels ændrer mange programmer funktionalitet over tid, der gør, at de går fra at være tilladte til at være ikke-tilladte, og dels kommer der mange nye programmer på markedet.

Styrelsen bestræber sig på at kommunikere om rammerne for prøverne i så god tid som muligt. I den aktuelle situation har det været nødvendigt med en opdatering af hjælpemiddeloversigten med henblik på at opretholde ensartede regler på tværs af institutionerne og for at opretholde den nationale standard ved prøverne i sommeren 2023.

STUK oplyser i relation til tilsyn, at det er det enkelte gymnasium, der har ansvaret for at tilrettelægge tilsynet ved prøverne. Det der fremgår af bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser. Her står i § 5, at ”institutionen [skal tilrettelægge] gennemførelsen af prøverne, så de kan gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet, anvender ikke-tilladte hjælpemidler eller i øvrigt overtræder eksamensreglerne.” Bekendtgørelsen giver institutionerne hjemmel til at fastsætte lokale eksamensregler, herunder regler om tilsyn. Styrelsen har i forbindelse med sommerens prøver udsendt vejledende breve samt deltaget i webinarer hos Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, hvor der er blevet oplyst og vejledt om mulighederne for tilrettelæggelse af det lokale tilsyn.”