Lærere i ny undersøgelse: Mobiltelefoner er største årsag til støj og uro

Fokus: Lærernes arbejdsvilkår i undervisningen

Stor faglig spredning og umotiverede elever presser mange lærere, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Belastningen kan for nogle lærere udvikle sig til stress, advarer ekspert.

Elevernes brug af mobiltelefoner i undervisningen er den største årsag til støj og uro, siger lærere i en ny undersøgelse. Problemet  kræver fælles løsninger på skolen, mener ekspert og GL.

Notifikationer, beskeder, spil, instagram, streaming og meget, meget mere. Mobiltelefoner og ikke undervisningsrelevante aktiviteter på computeren forstyrrer i stor stil undervisningen på de danske gymnasier. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Gymnasieskolen.

67 procent af lærerne svarer i undersøgelsen, at deres undervisning bliver påvirket af støj og uro i varierende grad. Forstyrrelser fra telefoner eller ikke undervisningsrelateret aktivitet på computeren er en af årsagerne til uro og støj i undervisningen, svarer 81 procent af de lærere. 

Lærerne har haft mulighed for at sætte flere krydser, og 73 procent mener, at en medvirkende årsag til støj og uro er, at “nogle elever ikke respekterer, at de skal være stille, når klassekammerater eller læreren taler,” og 59 procent af lærerne svarer, at “for mange elever kommer for sent eller forlader klasselokalet i løbet af lektionen.” 1.097 lærere har besvaret spørgeskemaundersøgelsen fra Gymnasieskolen.

Dorte Ågård har forsket i klasseledelse og er i dag selvstændig pædagogisk konsulent og samarbejder blandt andet med flere gymnasier. 

Hun er ikke overrasket over, at mobiltelefoner og ikke relevant aktivitet på computeren er topscoreren for uro og støj.

“Uro og forstyrrelser i undervisningen fra mobiltelefoner og computer har været et stigende problem i de sidste 15 år. Sidste år besøgte jeg over 50 ungdomsuddannelser, og alle steder opleves digitale forstyrrelser som et stort problem. Elever køber sko, er på sociale medier, spiller spil og ser fodboldkampe i undervisningen,” siger Dorte Ågård.

De elever, som forsøger at følge med i undervisningen, bliver også forstyrret af sidemakkerens aktiviteter, notifikationer, snapchatbeskeder og meget mere, som blinker på skærmen og fanger øjet og hjernens opmærksomhed, fortæller Dorte Ågård.

Hun henviser til en undersøgelse, hun i 2015 var med til at lave i en gymnasieklasse i forbindelse med dokumentarfilmen “Når mobilen tager magten” sendt på TV2. Ifølge Dorte Ågård var 44 procent af elevernes skærmtid optaget af underholdning og ting, som ikke havde noget med undervisningen at gøre.

“Det er en  undersøgelse, der nu er otte år gammel, men der er ingen grund til at tro, at det ikke er blevet værre siden, tværtimod. Tænk på, hvor meget tid som bliver taget fra undervisningen på grund af digitale forstyrrelser i i løbet af tre år. Hvis man tror, man alene kan tale eleverne fra at lade sig forstyrre, så glemmer man, at techgiganterne trækker i eleverne i den anden ende og præcis ved, hvad de skal gøre for at få vores opmærksomhed,” siger Dorte Ågård.

Hun er derfor ikke i tvivl om, at det er nødvendigt, at skoler handler aktivt for at vende udviklingen. Dorte Ågård har selv været med til at igangsætte et projekt om klasseledelse på Nyborg Gymnasium i 2020. Her bliver mobiltelefonerne lagt ind i et skab i begyndelsen af lektionerne, firewalls lukker adgangen for en række hjemmesider, sociale medier og streamingtjenester, og lærerne samarbejder om klasseledelse.

Gymnasieskolen har for nyligt besøgt Nyborg Gymnasium, hvor de to seneste APV’er fra 2020 og 2022 viser, at netop støj og uro er blevet et markant mindre problem, samtidig med at eleverne motivation og lyst til at lære er gået op.

Læs : På Nyborg Gymnasium er klasseledelse et fælles ansvar

Gymnasier fjerner mobilen 

Andre gymnasier, for eksempel Niels Brock i København, går samme vej, fortæller Dorte Ågård.

“Det er ikke nok bare at lægge mobilerne væk. Det handler også om god klasseledelse, og at man for eksempel starter timerne med at slå computerskærmene ned og ser hinanden i øjnene. Eleverne skal også lære gode vaner, og at de kan udholde at være væk fra underholdning og sociale medier i 45 eller 90 minutter,” siger Dorte Ågård, som afviser, at strategien er et tilbageskridt i forhold til at bruge digitale muligheder i undervisningen.

“Vi tager ikke skærmene og det digitale væk fra eleverne, vi tager forstyrrelserne væk,” siger hun.

Helene Caprani er forkvinde for Arbejdspladsudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og gymnasielærer på Midtsjællands Gymnasium.

For nylig stod hun og fortalte en elev, hvorfor han ikke skulle have sin telefon fremme i undervisningen.

“Mens vi taler sammen, tager han per refleks sin telefon frem og ser på den et øjeblik. Han tænkte ikke over, at han gjorde det, han kunne bare ikke lade være,” siger Helene Caprani for at illustrere, hvilken stærk indflydelse mobiltelefoner har i hverdagen på gymnasierne.

“Vi oplever klart et stigende problem med manglende koncentration og forstyrrelser fra mobiltelefoner. Eleverne bliver konstant mindet om, at der sker noget andet uden for undervisningslokalet, og det handler ikke om, at eleverne bevidst saboterer undervisningen, men de bliver konstant forstyrret og kommer til at forstyrre hinanden,” siger Helene Caprani.

Hun mener, støj, uro og forstyrrelser både er et alvorligt arbejdsmiljøproblem for lærerne, men det er også et problem, at eleverne går glip af læring og undervisning.

“Det er vigtigt, at der ude på den enkelte skole bliver lavet nogle fælles regler, så det ikke er den enkelte lærer, der skal stå og være politibetjent. Både lærere og elever skal inddrages, så alle på skolen tager ejerskab til de fælles regler,” siger Helene Caprani, som derimod vender sig mod nationale regler og forbud.

“Vi har ikke brug for diktater og forbud fra børne- og undervisningsministeren, men omvendt kan vi ikke overlade ansvaret til eleverne selv. Vi skal stadig bruge skærme i undervisningen, og eleverne skal lære at bruge dem ansvarligt,” siger Helene Caprani.

Støj og uro skyldes andet end mobiltelefoner

Mange lærere angiver som skrevet også, at støj og uro skyldes, at nogle elever ikke respekterer, at de skal være stille, når klassekammerater eller læreren taler, og at nogle elever kommer for sent eller forlader lokalet i lektionerne.

Helene Caprani kan godt genkende billedet.

“Jeg oplever, at der er sket et skred efter coronanedlukningen, hvor mange har svært ved at adskille, hvordan man er i skolen og i sin fritid. Mange sidder og laver alt muligt andet i undervisningen, som de vænnede sig til at gøre under nedlukningen. Jeg møder mange kolleger, som har samme indtryk,” siger Helene Caprani og peger på, at brugen af mobiltelefoner og ikke undervisningsrelevante aktiviteter på computeren i skolen også kan være blevet forstærket på grund af nedlukningen.

I undersøgelsen svarer 58 procent af lærerne, at stor faglig spredning kan være en medvirkende årsag til støj og uro i undervisningen. Helene Caprani kan også genkende det udsagn.

“Stor faglig spredning kræver, at der er tid til at lave differentieret undervisning, og at der er tid til at møde den enkelte elev, men det er svært, fordi der er presset så mange opgaver ind i årsnormen,” siger Helene Caprani.