Artikel
Kommission: Gymnasiereformen kan have sænket det faglige niveau
Greve Gymnasium 20 gruppearbejde

Kommission: Gymnasiereformen kan have sænket det faglige niveau

Gymnasiereformen kan have svækket ungdomsuddannelserne - ikke styrket dem. Det vurderer Produktivitetskommissionen i ny rapport, der påpeger omfattende problemer på ungdomsuddannelserne.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Det står galt til med ungdomsuddannelserne. Alt for mange bogligt svage optages på gymnasierne, frafaldet på erhvervsuddannelserne er det højeste i OECD-landene og kravene for at bestå en studentereksamen er faldet. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Produktivitetskommissionen, der blev nedsat af regeringen i starten af 2012.

I rapporten lyder det blandt andet:

”Problemerne på erhvervsuddannelserne er en væsentlig årsag til, at søgningen til gymnasierne gennem en lang årrække er steget markant. Det kan være uhensigtsmæssigt, hvis det fører til mangel på faglærte. Samtidig betyder den udvikling, at flere bogligt svage elever fra folkeskolen kommer i gymnasiet. Det sætter det faglige niveau under pres, og når dumpeprocenterne alligevel er lavere i dag end for 20 år siden, kan det tyde på, at kravene for at bestå en studentereksamen er faldet.”

Dansk Erhverv er enige i konklusionerne. I en pressemeddelelse siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i i Dansk Erhverv:

”Optaget i gymnasieskolen er for højt. Resultatet er, at mange unge, der kunne være blevet de bedste inden for erhvervsuddannelsessystemet, bliver de dårligste i det akademiske system. Tabet er på denne måde dobbelt. Derfor skal vi have gjort op med, at de gymnasiale uddannelser er vejen for alle.”

Produktivitetskommissionen foreslår blandt andet, at der skal gennemføres et kritisk eftersyn af gymnasiereformen for at undersøge, hvad den har betydet for det faglige niveau i gymnasiet.

Altinget.dk har gennemgået kommissionens anbefalinger her.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater