Dansklærere tror på U-vending for læsning og ser frem til at købe masser af bøger

På det første møde i udvalget for en ny litteraturkanon havde udvalgets to dansklærere et klart ønske til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Der er et stort behov for penge til indkøb af nye bøger på gymnasierne. Uden nye bøger kommer den ny litteraturkanon ikke til at fungere ude i klasselokalerne.

Budskabet til ministeren kom fra Lotte Prætorius, som er forperson for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf, og Ditte Eberth Timmermann, som er bestyrelsesmedlem i sektionen hhx, htx, eux og eud.

Dansklærerne i kanonudvalget

Lotte Prætorius,
forperson for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf

Ditte Eberth Timmermann,
bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud

Foto: Lukas Morio

100 millioner kroner til bøger
Ministeren lyttede tilsyneladende til Dansklærerforeningen. Få dage efter den nye litteraturkanon blev offentliggjort udsendte Børne- og Undervisningsministeriet en pressemeddelelse med nyheden om, at et bredt flertal i Folketinget har øremærket over 100 millioner kroner til indkøb af skønlitteratur i fysisk form til de gymnasiale uddannelser.

Pengene lander på et meget tørt sted, fortæller de to dansklærere.

De beskriver en virkelighed med forsømte bogdepoter, nedlagte skolebiblioteker og en langt større satsning på digitale læremidler på de danske gymnasier. Den udvikling sker, samtidig med at eleverne har sværere ved at fordybe sig i længere tekster og skal klædes langt bedre på for at forstå det danske sprog, som det blev skrevet af Pontoppidan og Blixen.

Blicher er svær
”Elevernes læsekompetencer er faldet stødt over årene. Tidligere kunne jeg godt bede eleverne om at læse novellen Sildig Opvågnen af Steen Steensen Blicher derhjemme. I dag deler jeg den op i tre dele, så de læser lidt ad gangen, og vi læser op i klassen for at komme i gang,” siger Lotte Prætorius.

Mere skærm, mindre fordybelse
Hun peger på, at den digitale udvikling, hvor børn og unge bruger mange timer foran skærmen, har haft en betydning for elevernes kompetencer i læsning og fordybelse. Men hun mener også, at udviklingen i gymnasiet, hvor flere og flere lærebøger og meget undervisning og læsning foregår på skærmen, spiller en rolle.

”Det er ikke kun skærmenes skyld. Det betyder også noget, at eleverne i mindre grad præsenteres for fysiske bøger. Biblioteker på skolerne lukkes ned, bibliotekarerne, som også kan vejlede eleverne, forsvinder på skolerne. Hvis læselysten skal vækkes, betyder den fysiske bog også meget. Kognitivt er det noget helt andet at læse i en fysisk bog fremfor på skærm,” siger Lotte Prætorius.

Et klassesæt – 27 klasser
Ifølge hende bliver der generelt set købt færre bøger på gymnasierne i dag. På hendes egen skole Hasseris Gymnasium bliver der i gennemsnit købt et klassesæt af eksempelvis en dansk roman om året. Det er hvad budgettet rækker til.

”Der er 27 klasser på skolen. I år har vi købt Casper Erics nye digtsamling Crip, og den er de fleste dansklærere meget interesserede i at kunne bruge i deres klasse,” fortæller Lotte Prætorius.

Den fysiske bog er om muligt en endnu mere sjælden gæst på mange erhvervsgymnasier, mener Ditte Eberth Timmermann, der underviser på Teknisk Gymnasium Skanderborg.

”Groft sagt er den fysiske bog udfaset på erhvervsgymnasierne, og mange steder er skolebibliotekerne nedlagt. Hos os har vi et lille bogdepot på måske tre gange to meter, hvor vi har nogle klassesæt stående. Det er fagligt set et problem, at skoler ikke har bøger stående fremme, så eleverne kan se dem og tage dem ud og mærke på dem,” siger hun.

Skolen har dog en bogbyttecentral, hvor man kan komme med sine gamle bøger og bytte dem til andre.

Hvordan virker en bog?
Ditte Eberth Timmermann fortæller, at det er en fremmed oplevelse for mange af eleverne, når de får en fysisk bog i hånden i dansk – for eksempel når klassen skal læse et værk.

”Jeg skal gøre meget mere ud af at sætte eleverne i et læsemode. Vi laver fælles læsning, vi læser anmeldelser af romanen, og jeg prøver at skabe et miljø med mulighed for fordybelse, hvor eleverne kan tage en pude med. Hvis jeg bare sendte dem hjem med en bog, ville de ikke komme i gang, og de ville blive forstyrret af telefonen hele tiden,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Hun mener, at den digitale udvikling har sat sine klare spor i elevernes læseevner.

”Noget er gået tabt. Når du læser i en fysisk bog, husker du bedre, og det er nemmere at fordybe sig. På en skærm scroller du mere, og du bliver nemmere forstyrret,” siger hun.

Ny interesse for bøger
Hun oplever dog, at der blandt nogle af hendes elever er kommet en større interesse for at læse romaner.

”Der er flere af mine elever, som er begyndt at læse klassikere gerne med et eksistentielt tema som for eksempel Camus. Den fysiske bog er lidt på vej tilbage,” fortæller hun.

Dansklærerne håber og tror på, at det er muligt at så frø i elevernes bevidsthed, som kan vokse sig til en større læselyst. De 100 millioner kroner, som er øremærket til at købe skønlitteratur i fysisk form til alle gymnasiale uddannelser, er et betragteligt beløb, mener de.

387 kroner per elev
Pengene svarer til 387 kroner per elev. På Hasseris Gymnasium, hvor Lotte Prætorius underviser, vil dansklærerne kunne indkøbe mindst 27 klassesæt – et per klasse – og sikkert endnu flere, og det skal sammenlignes med det ene klassesæt om året, som der har været råd til hidtil.

”Vi kan købe debutanter, nye forfattere og genoptrykte klassikere med moderne retskrivning. Det bliver en fantastisk oplevelse for dansklærerne, og det vil give eleverne en helt anden læseglæde at sidde med en ny bog i hænderne,” siger Lotte Prætorius.

Større frihed til at vælge
Den nye litteraturkanon indeholder syv obligatoriske forfattere og en bruttoliste på 29 forfattere og to genrekategorier.

Læs: Her er den nye litteraturkanon – dansklærere fra udvalget er meget tilfredse

Ditte Eberth Timmermann understreger også, hvor vigtigt det er, at der nu følger en stor pose penge med til ny skønlitteratur.

”Den nye kanon giver dansklærerne en større frihed til at vælge forfattere fra bruttolisten. Jeg håber derfor, at pengene kommer ud i faggrupperne, så dansklærerne sammen kan blive enige om at købe nye klassesæt. Der skal bådes kigges efter kanonforfattere, men også nye forfattere og debutanter,” siger hun.

Pengene kan også bruges til antologier for eksempel med en samling af tekster fra forfattere fra den nye kanonliste.

De to dansklærere har fulgt en udvikling, hvor læselysten og evnen til fordybelse er gået ned ad bakke i flere år. De håber og tror på, at den udvikling kan foretage en U-vending.

”Nogle elever skal have bygget læseevnen op. Jeg tror på, at lysten til at læse hos mange elever kan vækkes, og heldigvis er den der også allerede hos flere,” siger Ditte Eberth Timmermann.