Lærere glade for ny kanon – men én forfatter bliver en særlig udfordring for eleverne

”Inger Christensen er jo en af de største, så selvfølgelig skal hun være der.”

”Men hvorfor er Oehlenschläger røget helt ud? Han startede romantikken og har skrevet vores nationalsang.”

Det er frokostpause på Borupgaard Gymnasium i Ballerup, og tre dansklærere sidder i en sofagruppe ved lærerværelset. De har haft weekenden til at fordøje den nye litteraturkanon, som udvælger syv obligatoriske forfattere plus en bruttoliste med 28 forfattere og to genrekategorier, som lærerne frit kan vælge 12 forfattere fra.

”Det har skreget til himlen”
Kanonen skal efter planen gælde fra skoleåret 2026/27, men allerede nu har den sat gang i samtaler, diskussioner og tanker om litteratur, undervisning og læsning.

”Jeg synes, generelt det er et godt stykke arbejde, udvalget har lavet. Det har jo skreget til himlen, at der kun er en kvinde på den nuværende litteraturkanon. Og det er eleverne også kritiske overfor,” siger Mads Jensen, som er faggruppeleder for dansk på Borupgaard Gymnasium.

De to andre lærere nikker og begynder at tale om den nye kanoniserede digter Inger Christensen og hendes digtsamlinger Alfabet og Sommerfugledalen.

”Hun er også lidt svær, men hun skal være på listen,” siger Andrea Juliane Mandrup og fortsætter:

”Til gengæld er Søren Kirkegaard måske lidt et fejlcast. Han har stor betydning som filosof og er internationalt anerkendt, men spørgsmålet er, om han er blandt de syv væsentligste forfattere, når man som gymnasielev skal forstå den danske litteraturhistorie,” siger hun.

Kirkegaard var en overraskelse
Hendes kolleger er også overraskede over Søren Kirkegaard, som end ikke findes på den nuværende kanonliste, men som nu er rykket op blandt de syv obligatoriske forfattere på den nye liste. Søren Kirkegaard er svær at læse, og han bliver en udfordring i de danske klasseværelser i de kommende år, mener de.

Dansklærer Woo Jin Ko oplever, at det er blevet sværere for eleverne at læse ældre tekster og holde koncentrationen over et lidt længere stræk.

”Eleverne er blevet markant dårligere til at læse komplicerede tekster i de senere år. Og vi skal ’oversætte’ mere for dem og i højere grad forklare kontekster for dem, end vi skulle for fem – ti år siden. De har også sværere ved at fastholde interessen for en tekst ”

Andrea Juliane Mandrup supplerer:

”Gymnasieelever er ikke avancerede læsere. En forfatter som Karen Blixen kan også være svær for dem.”

Glade for valgfriheden
Det ændrer dog ikke på, at dansklærerne på Borupgaard Gymnasium er glade for den nye litteraturkanon.

”Det er rart, at vi får en større valgfrihed til at vælge flere forfattere. Det giver mulighed for at tilpasse undervisningen efter dine forskellige hold. Et fagligt svagt hold skal måske læse noget andet end et fagligt stærkere hold,” siger Andrea Juliane Mandrup.

Mads Jensen glæder sig også over den større valgfrihed med den lange bruttoliste.

”Det er fedt, at vi kan vælge flere nye forfattere, og det betyder også, at mange sikkert skal læse op på flere forfatterskaber. Helt konkret vil det nok også betyde et ekstra arbejde i forbindelse med eksamen, når man som censor skal forberede sig til nye prøvespørgsmål. Man skal nok være opmærksom på, at den nye kanon vil betyde ekstra arbejde for lærerne,” siger Mads Jensen.

Lærerne regner dog med, at flere forlag hurtigt vil gå i gang med at forberede og udgive nyt undervisningsmateriale.

Guldhornene vil fortsat være vigtig
Snakken fortsætter om forfatterne på den nye kanonliste. Og om dem, som er forsvundet.

”Jeg synes, at Guldhornene er så central en tekst i litteraturhistorien, at den fortsat vil blive læst, tror I ikke?” spørger Andrea Juliane Mandrup sine kolleger om det faktum, at Adam Oehlenschläger er røget helt ud af kanonen og heller ikke er en del af bruttolisten.

”Jeg talte med nogle kolleger, og vi må indrømme, at der er enkelte forfattere på listen, vi slet ikke kender. Jeg ved for eksempel ikke, hvem Charlotta Dorothea Biehl er,” erkender Woo Jin Ko, og hans to kolleger kan ikke umiddelbart hjælpe ham med at fylde det hul ud.

De ser dog frem til at dykke dybere ned i litteraturhistorien. Og også på at tage fat i den nyere del af historien.

Er Yahya Hassan for ny til kanon?
Mads Jensen synes, det er godt, at digteren Yahya Hassan er kommet med.

”Det er godt med noget mere diversitet på listen, og det bryder lidt med de normalt højtuddannede kanoniserede mandlige forfattere,” siger han.

Woo Jin Ko er uenig.

”Jeg synes, at Yahya Hassans forfatterskab er for nyt til, at det allerede skal kanoniseres,” siger han, men medgiver dog, at Yahya Hassan kan være meget relevant at inddrage i undervisningen. Og dansklærerne skal også fremover inddrage nye og aktuelle forfattere som for eksempel Helle Helle, som de tre dansklærere også lige når at få vendt og understreget, hvor vigtig hun er.

Frokostpausen er ved at være forbi, og Andrea Juliane Mandrup og Mads Jensen skal tilbage til deres undervisning.

Første grønlandske forfatter på listen
Woo Jin Ko har mellemtime og bliver siddende i sofaen. Vi nåede slet ikke at tale om, at den nye bruttoliste også indeholder en grønlandsk, en færøsk og flere nordiske forfattere.

”Det er rigtig godt med fokus på forfattere fra Rigsfællesskabet. Igennem hele min skoletid og på universitetet har jeg aldrig læst en grønlandsk eller færøsk forfatter, og det er en kæmpe fejl. Det er vigtigt, at vi læser grønlænderes syn på Grønland,” siger Woo Jin Ko, der nu skal i gang med at læse Hans Lynge, som er den grønlandske forfatter på bruttolisten.