“En kanon er ikke et danmarksmesterskab i litteratur”

Om Anne-Marie Mai

• Født 1953.
• Mag.art. i litteraturhistorie og lic.phil. i nordisk litteratur fra Aarhus Universitet.
• Professor i nordisk litteratur ved Institut for Sprog og Kulturvidenskab samt Chair of DIAS på Syddansk Universitet.
• Er en af Danmarks mest anerkendte litteraturforskere og har især beskæftiget sig med moderne dansk digtning, nordisk kvindelitteratur og litteraturhistorie.
• Har udgivet en lang række bøger og artikler om dansk og nordisk litteratur.
• Blev i foråret udpeget som leder af det udvalg, der skal opdatere gymnasiets litteraturkanon.

Lige siden den nuværende litteraturkanon så dagens lys i 2004, har hun været en af de skarpeste kritikere. Hun har kaldt den for en ”gammeldags facitliste” og mangelfuld, især fordi kun én kvindelig forfatter – Karen Blixen – er på listen.

Nu, mere end 20 år senere, sidder litteraturprofessor Anne-Marie Mai selv for bordenden i det udvalg, der arbejder på at formulere en ny kanon til brug i danskundervisningen på landets gymnasier.

”Den nuværende kanon er domineret af mandlige forfattere og overser vigtige stemmer og værker. Den afspejler ikke den mangfoldighed og bredde, der findes i dansk litteratur, ikke mindst i den ældre,” siger hun.

Anne-Marie Mai byder inden for på sit kontor i det centrale Odense, hvor Syddansk Universitet holder til i Det adelige jomfrukloster. Her har H.C. Andersen haft sin gang. I hendes bogreol blander nationaldigterens værker sig med ny litteratur og hendes egne udgivelser.

Anne-Marie Mai har sagt ja til et interview om, hvad en ny kanon skal kunne, og om hvilken rolle litteraturen spiller i forhold til elevernes dannelse.

Ifølge Mai handler en ny kanon ikke kun om køn og om at rette historiske uretfærdigheder – men også om at give de unge et sprog til at forstå sig selv og verden.

”Litteraturen giver os indsigt, udvider vores horisont og hjælper os med at være mennesker. Når vi læser skønlitteratur, møder vi verden med andres øjne. Med den nye kanon skal vi have bragt mange flere forskellige stemmer i dansk litteratur ind i undervisningen,” siger Anne-Marie Mai, der føler sig meget taknemmelig over at have fået opgaven med at stå i spidsen for kanonudvalget.

”Jeg er gået til opgaven med stor ydmyghed. Det har været fantastisk spændende, men også en svær opgave,” siger hun.

Køn betyder noget
Lige om lidt – senest den 30. september – skal kanonudvalget aflevere sit bud på en ny kanon til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Det er en bunden opgave, han har givet udvalget: Den nye litteraturkanon skal bestå af to lister. En obligatorisk liste med 6-8 forfattere, som alle elever skal møde i danskfaget, og en bruttoliste med 25-30 forfattere, som den enkelte dansklærer er forpligtet til at vælge minimum 12 forfattere fra og undervise i.

Og så er det et krav, at der kommer en mere ligelig kønsrepræsentation, end tilfældet er i dag, hvor det står 13-1 i mændenes favør. Desuden skal en grønlandsk, en færøsk, en norsk og en svensk forfatter have en plads i kanonen.

Anne-Marie Mai holder kortene tæt til kroppen. Hun vil kun løfte sløret for, at H.C. Andersen kommer til at stå på den obligatoriske liste. Hvem der ellers har fået en plads, hvem hun selv har talt varmt for og om vi nu får en fifty-fifty fordeling af mandlige og kvindelige forfattere, vil hun ikke afsløre.

Tidligere har hun peget på Leonora Christina, Tove Ditlevsen og Inger Christensen som nogle af de kvindelige forfattere, der som minimum burde stå i en dansk litteraturkanon.

Hvorfor er køn en faktor i forhold til en kanon?

”Kvinder har skrevet fremragende litteratur, som selvfølgelig skal være repræsenteret. Det betyder noget, at der er litteratur af både mænd og kvinder fra forskellige sociale baggrunde og fra forskellige historiske tider. Hvis kvindelige forfattere er fraværende i undervisningen, er kvindelige læsere jo også underligt fraværende,” siger Anne-Marie Mai.

Det er en illusion, at et værk kan stå for sig selv uden skelen til kontekst og forfatteren, mener hun.

”De unge er generelt meget interesserede i at vide noget om forfatteren og den tid, værket blev skrevet i, og den interesse skal vi prøve at kvalificere. Den tid, hvor en rendyrket tekstanalyse dominerede, er for længst forbi.”

”I dag arbejder man med litteratur på så mange forskellige måder. Meget kreativt og skabende. Når jeg ser, hvad mange gymnasielærere laver, tænker jeg: Hold da op, hvor er det spændende!”

Hun kalder det ”tiltrængt”, at forfattere fra Sverige, Norge, Færøerne og Grønland nu får en plads. Når hun holder foredrag på gymnasier rundtom i landet, oplever hun en stor interesse for, hvad færøske og grønlandske forfattere skriver om. Ikke mindst efter at Niviaq Korneliussen modtog Nordisk Råds Litteraturpris for Blomsterdalen i 2021.

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi demonstrerer, at vi er et nordisk kulturfællesskab, og at vi har en fortid og en fremtid sammen.”

“Vi skal ikke være enige”
Den nuværende skæve kønsfordeling er ifølge Mai et udtryk for, at kvindelige forfattere er blevet fravalgt og forbigået på baggrund af deres køn og ikke deres litterære kvalitet.

Et udsagn, som udvalget, der sammensatte kanonen for 21 år siden, nok vil være uenige i. Og det må de også gerne, fastslår Anne-Marie Mai.

”Litteratur er ikke noget, vi skal være enige om. Det er noget, vi skal blive ved med at diskutere. Også ude på gymnasierne. Jeg håber, at den nye kanon vil skabe masser af diskussioner blandt elever og lærere,” siger hun.

Derfor er hun også glad for modellen med en bruttoliste, der giver den enkelte lærer en større valgfrihed og forhindrer, at kanonen bliver set som en facitliste.

”Det er vigtigt, at både lærere og elever oplever en større valgfrihed, og at de kan diskutere, hvilke forfattere de skal læse. Skal eleverne opleve litteraturundervisningen som relevant, skal de være med til at vælge forfattere og tekster og tilrettelægge undervisningen. Det er med til at motivere og engagere.”

Anne-Marie Mai kan selv huske, hvordan hendes tysklærer i gymnasiet ”for tusind år siden” gav hendes klasse lov til at vælge, om de ville arbejde med Goethes Den unge Werthers lidelser eller første del af Faust.

”Jeg var ikke i tvivl, jeg ville selvfølgelig helst læse om en ung forelsket mand. Og sådan endte det – efter diskussioner i klassen og en afstemning. At vi var blevet spurgt, fik os til at gå til arbejdet på en helt anden måde.”

Nøgle til dannelse
For Anne-Marie Mai er litteraturundervisning ikke blot et spørgsmål om at tilegne sig viden om værker og forfattere. Hun ser skønlitteratur som en nøgle til at udvikle elevernes personlige og demokratiske dannelse. Når eleverne læser og fortolker tekster, træder de ind i andres erfaringer og perspektiver, og det åbner ifølge Mai for en større forståelse for forskellige kulturer og livssyn.

”Litteraturen giver eleverne et sprog for deres egne erfaringer, men også for det, de ellers ikke ville have adgang til. Litteraturen kan udvikle deres forståelse for andres livsvilkår både aktuelt og historisk set,” siger Anne-Marie Mai.

Hun peger på, at tekster kan spejle følelser, konflikter og livssituationer, som eleverne selv står midt i, men som samtidig rækker langt ud over deres egen horisont. Dermed bliver danskundervisningen et sted, hvor eleverne kan arbejde med identitet og livsforståelse, men også med at udvikle empati og kritisk sans.

”Litteraturen udfordrer elevernes evne til at tænke selvstændigt og kritisk over de tekster, de læser, og over de samfundsforhold, der afspejles i dem. Det kan være med til at give eleverne en dybere forståelse af de vilkår, de selv lever under.”

Samtidig peger hun på styrken ved det fælles rum og det fællesskab, der bliver skabt, når en klasse mødes om en tekst. Her kan eleverne diskutere værdier, historie og kultur på tværs af forskelligheder og øve sig i at lytte, argumentere og respektere andres holdninger.

”Og så skal litteraturen i øvrigt ikke altid kunne ’bruges til noget’ nu og her – nogle gange skal den bare have lov til at være stor kunst,” understreger litteraturprofessoren.

Arbejdsredskab til gymnasiet
En kanon handler om udvælgelse og i høj grad om formål, pointerer Anne-Marie Mai, og kanoniseringer vil altid sende gode forfattere og tekster ud af det gode selskab.

”En kanon er ikke et danmarksmesterskab i litteratur. Det er et arbejdsredskab til brug i gymnasiet. Det er ikke vinderne, vi nu har udpeget. Det skal man huske. Naturligvis er kvalitet det vigtigste udvælgelsesprincip, men det skal også være noget, som, vi tror, kan fænge. Den nye kanon skal skabe læseglæde hos de unge.”

I forbindelse med kanonarbejdet har udvalget talt med flere gymnasieelever og universitetsstuderende, fortæller Anne-Marie Mai. Mange af de unge lagde vægt på, at man kan møde de helt store følelser i litteraturen, og at den kan være et pejlemærke i ens eget liv. Flere pegede desuden på, at de godt kan lide, når nyere og gamle tekster bindes sammen ved hjælp af temaer som for eksempel kærlighed, tab og sorg.

”At tænke i temaer ser jeg netop som en måde at gøre litteraturen relevant for eleverne på. Så kan man for eksempel læse Helle Helle og Herman Bang og tale om ensomhed eller læse Ludvig Holberg og Carsten Jensen og tale om samfundskritik. Der er masser af muligheder for at lave koblinger,” siger Anne-Marie Mai.

Hvordan ser du på litteraturens betydning for unge i dag, hvor digitale medier fylder så meget?

”I en hektisk hverdag med hurtige nyheder og flygtige indtryk på nettet og de sociale medier trænger vi alle til den fordybelse, der ligger i at have en fysisk bog i hånden.”

Vigtig kulturarv
Udvalget, der siden foråret har arbejdet på at modernisere litteraturkanonen, består blandt andet af litteraturkritikere, lektorer og professorer i litteratur og gymnasielærere. Flere af medlemmerne har offentligt kritiseret den eksisterende litteraturkanon.

”Jeg har været meget glad for udvalgets sammensætning. Vi har haft et fantastisk samarbejde og nogle rigtig gode diskussioner,” siger Anne-Marie Mai.

”Selvfølgelig har vi måttet bøje os mod hinanden. Men det resultat, vi er nået frem til, er vi alle glade for.”

Den nye litteraturkanon kommer på et tidspunkt, hvor Europas grænser er under pres, og gamle værdier bliver udfordret fra flere sider. Mattias Tesfaye har i medierne talt om den nye kanon, samtidig med at han har betonet, at danske uddannelsesinstitutioner har et ansvar for ”åndelig oprustning” af de kommende generationer.

”Selvfølgelig er der et bagtæppe. Ministeren må bruge de ord, han vil. Jeg ser sådan på det, at vi bringer en vigtig kulturarv videre til nye generationer i vanskelige tider,” siger Anne-Marie Mai.

Den nye litteraturkanon bliver offentliggjort først på efteråret. Planen er, at den skal indgå i undervisningen fra skoleåret 2026-2027.