Her er den nye litteraturkanon – dansklærere fra udvalget er meget tilfredse

Tove Ditlevsen, Inger Christensen og Søren Kirkegaard er kommet ind på den nye litteraturkanon med syv obligatoriske forfattere, som alle gymnasieelever fremover skal læse.

Den litterære kanon for danskfaget på de gymnasiale uddannelser er blevet stærkt revideret og er netop blevet offentliggjort af Børne- og Undervisningsministeriet.

Den nye kanon består nu af en obligatorisk liste med syv forfattere og derudover en bruttoliste med 28 forfattere og to genrekategorier, som dansklærerne skal vælge minimum 12 af til deres undervisning.

13 mænd og én kvinde
Den nuværende kanon, som blev skabt i 2005, består af 14 forfattere, hvor af Karen Blixen er den eneste kvinde. Blandt andet kønsfordelingen og det lidt fastlåste litteraturperspektiv, som eleverne bliver præsenteret for med de obligatoriske 14 forfatterskaber, har været kritiseret af blandt andet Dansklærerforeningen.

Med Tove Ditlevsen og Inger Christensen som nye på listen og med fortsat tilstedeværelse af Karen Blixen er der nu tre kvinder og fire mænd på listen over de forfattere, alle gymnasieelever fremover vil lære at kende eller i det mindste læse uddrag af.

Dansklærere i udvalget
To dansklærere fra Dansklærerforeningen har siddet i udvalget og har dermed været med til at skabe den litteraturkanon, som deres kolleger skal arbejde med.

Dansklærerne i kanonudvalget

Lotte Prætorius,
forperson for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf

Ditte Eberth Timmermann,
bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx, eux og eud

Foto: Lukas Morio

Lotte Prætorius, som er forperson for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf, mener, at både lærere og elever får stor glæde af den nye kanon.

”Vi har fået nogle stærke kvindestemmer med på listen. Det er vigtigt, at eleverne møder forskellige perspektiver på verden, og en kvindes blik er anderledes end en mands,” siger hun og henviser blandt andet til Tove Ditlevsen og Inger Christensen.

”Deres litteratur har en kraft i sig selv og har deres eget liv blandt læserne. De inspirerer stadig nye, unge forfattere og har fået klassikerstatus. Der er ingen forfattere på den nye kanon, som kun er der i kraft af deres køn, alle har en høj litterær kvalitet,” siger Lotte Prætorius.

Stærke kvinder fra fortiden
Ditte Eberth Timmermann, som er bestyrelsesmedlem for Dansklærerforeningens sektion for hhx, htx og eux, fremhæver også, at der er kommet stærke kvindelige forfattere som Leonora Christina Ulfeldt og Charlotta Dorothea Biehl fra henholdsvis 1600- og 1700-tallet med på listen.

”Det giver et helt nyt perspektiv og et andet blik på samfundet og litteraturhistorien, at vi har fået en række nye forfattere med på bruttolisten, og at der også er stærke kvindestemmer fra dengang på listen,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Frihed og inspiration til lærere og elever
Dansklærerforeningen har længe kritiseret, at den nuværende kanon er alt for snæver, og at de 14 forfattere bliver en spændetrøje for litteraturhistorieundervisningen.

”Den nye bruttoliste giver dansklærerne en meget større frihed til sammen med deres elever at tale om litteratur og forfattere og vælge tekster, som engagerer eleverne. Klasser er forskellige, og det kan læreren nu tilrettelægge efter med en bredere vifte af litteratur, større mangfoldighed og diversitet. Hvis eleverne kan blive mere engagerede i læsning af litteraturhistoriske tekster, vil det være en kæmpe sejr,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Mere lyrik
Lotte Prætorius fremhæver også, at lyrikken har fået en mere fremtrædende plads på den nye kanon.

”Lyrikken kan rigtig meget i undervisningen i gymnasiet. Ofte tager den fat i eksistentielle temaer, den er overskuelig og kan vække en nysgerrighed og sproglig opmærksomhed hos eleverne. Didaktisk fungerer lyrikken godt,” siger Lotte Prætorius og nævner som eksempler Henrik Nordbrandt, Edith Södergran og Inger Christensen.

De to dansklærere fremhæver også, at den nye kanon i højere grad repræsenterer forskellige perioder i litteraturhistorien.

”Før var 1800-tallet og især romantikken stærkt repræsenteret af mange forfatterskaber. Nu er perioderne før og efter bedre repræsenteret, og det giver flere nuancer til undervisningen,” siger Lotte Prætorius.

Ditte Eberth Timmermann er enig:

”Jeg er stolt af, at vi også har fået nye forfattere som Pia Juul og Yahya Hassan med på bruttolisten. Det giver eleverne et nyt syn på, hvad litteraturhistorie er,” siger hun.

Styrkelse af Rigsfælleskabets litteratur
Kommissoriet for udvalgets arbejde betød, at de skulle vælge forfatterskaber fra Norden herunder Grønland og Færøerne til bruttolisten.

Grønlandske Hans Lynge, William Heinesen fra Færøerne, Sveriges Selma Lagerlöf og norske Amalie Skram er blandt andet kommet ind på bruttolisten. Derudover er genrekategorien Rigsfællesskabets mundtlige traditioner: Folkeviser, folkeeventyr, sagn, myter og kvad fra Danmark, Grønland og Færøerne også kommet på listen.

De to dansklærere er også glade for den del af litteraturkanonen.

”Jeg er glad for, at vi har fået sat et solidt nordisk aftryk i kanonen, hvor vi har to norske forfattere og både en svensk og en finlandssvensk forfatter udover en grønlandsk, færøsk og Rigsfællesskabets mundtlige tradition på listen,” siger Lotte Prætorius.

Ditte Eberth Timmermann fremhæver også, at der er kommet flere nordiske forfattere og forfattere fra Rigsfællesskabet på listen.

”I dag skal vi også læse nordiske forfattere, men ved at de kommer med på listen, får de en helt anden vægtning. Det er vigtigt at vise vores elever, at der er et kulturelt og sprogligt fællesskab i Norden, og at det er vigtigt at læse litteratur fra Grønland og Færøerne. En gymnasieelev skal kende til vores fælles historie og til kulturen i vores Rigsfællesskab,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Kanonudvalget har bestået af 10 meget forskellige mennesker med hvert deres syn på litteraturen. Med Lotte Prætorius og Ditte Eberth Timmermann i udvalget har samtlige gymnasiale uddannelser også været repræsenteret.

”Det har været et meget grundigt arbejde, hvor der har været tid og plads til at lytte til hinanden. Jeg vil gerne fremhæve, at resten af udvalget har været gode til at lytte til os som undervisere, og hvilket potentiale forskellige forfattere og litteratur har i undervisningen,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Tilfreds minister
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er glad for den nye kanon.

”Jeg kommer ikke til at ændre et komma i udvalgets forslag. Dermed skal der fremover læses flere kvindelige forfattere i gymnasiet. Med denne litteraturkanon suppleres den militære oprustning også med åndelig oprustning i dansk og nordisk kultur,” siger Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.

Ministeren planlægger at få gennemført læreplansændringer, så den nye kanon kan træde i kraft fra skoleåret 2026/27.