
Mattias Tesfaye er fan af Martin Andersen Nexø, og romanen Pelle Erobreren har betydet meget for ham.

Mattias Tesfaye er fan af Martin Andersen Nexø, og romanen Pelle Erobreren har betydet meget for ham.
Artiklens rubrik er ændret kl. 12.10, 10. oktober.
Rubrikken til artiklen var oprindeligt: Ministeren ville ikke ændre et komma, men har nu tilføjet sin yndlingsforfatter til kanon. Børne- og Undervisningsministeriet har dog understreget, at Martin Andersen Nexø ikke er ministerens yndlingsforfatter, og at forfatteren er føjet til kanon ud fra faglig begrundelse.
I slutningen af september blev den nye litteraturkanon offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.
”Jeg kommer ikke til at ændre et komma i udvalgets forslag,” udtalte en begejstret børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Men nu har ministeren ombestemt sig og tilføjer forfatteren Martin Andersen Nexø til bruttolisten, som gymnasielærerne skal udvælge 12 forfattere fra.
Lærerne skal vælge 12 forfattere fra bruttolisten.
”I sidste ende er det mit navn, der står under den nye kanon, og jeg skal stå til ansvar for den beslutning, som bliver truffet. Jeg mener, at der er behov for, at Martin Andersen Nexø forbliver på kanonlisten,” forklarer Mattias Tesfaye i et interview med Gymnasieskolen.
Bør du ikke som minister følge den anbefaling, som kommer fra et udvalg med mennesker med stor faglig indsigt og viden om dansk litteraturhistorie?
”Jeg synes, udvalget har lavet et rigtigt godt stykke arbejde. Men i sidste ende er litteraturkanonen en ministerbeslutning. Man skal også have hjertet med i politik, og jeg kunne ikke holde til at være den minister, som fjernede Nexø fra kanon.”
Skal den næste undervisningsminister så også kunne tilføje sine favoritforfattere til kanon?
”Der er gået 20 år siden sidste litteraturkanon. Jeg vil anbefale min efterfølger at lade den nye kanon virke i lang tid. Men når der skal laves en ny liste, så vil jeg anbefale at bruge samme metode, som jeg har gjort – nedsætte et ekspertudvalg, men også forholde sig til, om man som minister er helt enig.”
(Se bruttolisten længere nede i artiklen)
Mattias Tesfaye erkender, at han udtalte, at der ikke skulle ændres et komma i kanonudvalgets arbejde, men han har ombestemt sig, som han formulerer det. Han fortæller, at han har modtaget henvendelser fra en række personer om den nye kanon og specielt om fraværet af Martin Andersen Nexø.
”Flere personer har understreget over for mig, at det er mit ansvar, at Martin Andersen Nexø forsvinder, og at jeg ikke bare kan tørre ansvaret af på udvalget. Og det giver jeg de kritikere ret i. Jeg får hele tiden som minister indstillinger fra eksperter, embedsmænd og undervisningssektoren, og langt de fleste indstillinger følger jeg, men det sker, at jeg justerer hist og pist. Det er trods alt de folkevalgte, som i sidste ende træffer beslutningerne.”
Hvem er det, som har henvendt sig til dig med kritik?
”Jeg interesserer mig selv for litteratur, og derfor har jeg en række mennesker, jeg jævnligt er i kontakt med, og som har glædet sig til at se den nye kanonliste,” siger Mattias Tesfaye.
Hvis jeg var gymnasielærer, ville jeg ikke bede min klasse om at pløje sig gennem Pelle Erobreren.
Sønnen hedder Pelle
Mattias Tesfaye lægger ikke skjul på, at forfatteren Martin Andersen Nexø har haft en stor betydning i hans eget liv.
Hans ældste søn hedder Pelle opkaldt efter Pelle Erobreren – romanen i fire bind om den fattige Pelle, som emigrerer med sin far fra Sverige, vokser op på Bornholm, og senere tager til København og bliver en del af arbejderkampen og fagbevægelsens unge år.
”Jeg læste den i en tidlig periode af mit liv, og jeg kunne spejle mig i historien. Jeg har holdt kurser i den for unge medlemmer af fagforeningen, og jeg læste op af den til min søns konfirmation. Den ligger mit hjerte nært. Det er dog ikke i sig selv Pelle Erobreren, som gør, at Martin Andersen Nexø nu kommer med på kanonlisten,” siger Mattias Tesfaye og nævner, at han mener, at Ditte Menneskebarn rent litterært er en bedre roman.
”Hvis jeg var gymnasielærer, ville jeg ikke bede min klasse om at pløje sig gennem Pelle Erobreren. Det ville nok kræve lidt for meget knofedt,” siger Mattias Tesfaye.
Socialrealistisk forfatter
Ministeren understreger dog også, at det er forfatterskaber og ikke bøger, som er på kanonlisten.
”Jeg mener, at Martin Andersen Nexø uomtvisteligt er en af de største forfattere i Danmarkshistorien. Fra den periode er der ikke skrevet meget socialrealistisk litteratur, og historien er primært beskrevet set fra andre sociale klasser. Jeg synes, det er vigtigt med perspektiver fra underklassen, men først og fremmest er argumentet, at det er høj litterær kvalitet,” siger Mattias Tesfaye.
Martin Andersen Nexø er i forvejen på grundskolens litteraturkanon.
Ministeren har valgt at sætte en ekstra forfatter på kanonlisten, og det må han så stå på mål for.
Sådan er spillereglerne
Leder for Kanonudvalget Anne-Marie Mai ønsker ikke at gå i detaljer med, hvorfor Martin Andersen Nexø ikke var med på udvalgets anbefaling den nye kanonliste.
”Vi har lavet et grundigt og krævende stykke arbejde med mange diskussioner og faglige drøftelser, og vi er rigtig glade for den anbefaling til en revideret kanon, vi har afleveret,” siger Anne-Marie Mai, som er litteraturprofessor på Syddansk Universitet.
Er det et problem, at en minister egenhændigt sætter en forfatter på den nye litteraturkanon, som et fagligt udvalg har udarbejdet?
”Det er spillereglerne. Vores opgave har været at lave en faglig rapport med anbefaling til en kanon, og så er det ministeren, som går videre med den nu. Ministeren har valgt at sætte en ekstra forfatter på kanonlisten, og det må han så stå på mål for,” siger Anne-Marie Mai.
Godt med diskussioner
Anne-Marie Mai glæder sig over, at udvalgets arbejde med en ny kanon også rejser diskussioner og samtaler om forfattere og litteratur både om de nye forfattere på listen og de forfattere, som ikke længere er på udvalgets kanonliste.
”Jeg vil dog godt understrege, at lærere og elever hjertens gerne må læse forfattere, som ikke er på listen. Vores kanon skal opfattes som trædesten til eksempelvis at tilrettelægge forløb, som kan føre videre til andre forfatterskaber. Vores kanon skal ikke opfattes som en mur, der lukker for nogle forfatterskaber,” siger Anne-Marie Mai.
Hvor blev Oehlenschläger af?
Adam Oehlenschläger og Martin A. Hansen er to andre forfattere, som ud over Martin Andersen Nexø, er på den nuværende litteraturkanon, men som ikke er med på den nye anbefalede kanon.
Igen vil Anne-Marie Mai ikke gå ind i en diskussion om, hvorfor disse forfattere ikke er med, men hun opfordrer lærere til at bruge den nye kanon til at lade sig inspirere til også at læse andre forfattere som for eksempel Adam Oehlenschläger.
Derfor Kierkegaard!
Gymnasieskolen talte i sidste uge med tre dansklærere på Borupgaard Gymnasium, som undrede sig over, at Søren Kierkegaard var blandt de syv obligatoriske forfattere, som alle gymnasieelever fremover skal læse. De nævnte også, at Søren Kierkegaard kan blive en udfordring at læse for mange elever.
”Der er en eksistentialistisk interesse blandt eleverne, og der har vi valgt at bruge Kierkegaard som trædesten til hele det eksistentielle tema. Det er et svært forfatterskab, men jeg synes simpelthen, at eleverne har en ret til at kende Kierkegaard. Han er en af vores allermest betydelige forfattere, filosoffer og teologer og er verdensberømt, og elever skal vide lidt om ham. Og så kan man bruge ham til for eksempel at gå frem til Blixen, Martin A. Hansen og til de nye forfattere,” siger Anne Marie Mai og tilføjer:
”Den nye kanon giver en frihed til, at lærere sammen med eleverne kan tilrettelægge nye, spændende forløb, frem for at de skal pligtlæse 14 forfattere,” siger Anne-Marie Mai.

I Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 2016 blev der afsat en pulje til kvalitetsudvikling. Puljen udgør 56,5 mio. kr. i 2025 og 57,3 mio. kr. i 2026. Puljen øremærkes til indkøb af fysiske skønlitterære bøger, der kan anvendes i danskundervisningen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
Regeringen har netop afsat cirka 100 millioner kroner til gymnasierne til indkøb af skønlitteratur på papir.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye håber, at gymnasierne vil indkøbe bøger med forfattere fra den nye kanonliste.
”Men det behøver ikke kun at være kanonlitteratur, man køber. Eleverne skal også læse ny litteratur, og hvis man vil købe Rødby-Puttgarden – ’be my guest’.”
Han erkender, at flere romaner fra den nye litteraturkanon vil være en stor mundfuld for mange gymnasieelever.
”Det, jeg håber, vil ske, er, at forlagene kigger på den nye litteraturkanon og vil begynde at lave antologier. Eleverne kan også læse noveller, digte, skuespil og så videre. Det vigtige er, at der er bøger tilgængelige for gymnasielærerne,” siger ministeren.
Hvorfor skal det være på papir?
”Fordi, jeg synes, skærme er noget bras. Det giver en anden læseoplevelse at læse på papir, og der er behov for i højere grad at slukke for skærmen i undervisningen.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode