“Jeg er god til at være begejstret for det, jeg underviser i”

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?
”Jeg er ved at være gammel i faget, og det, jeg sætter mest pris på, er roen i, at der ikke er noget, der kan overraske mig mere. Som yngre kunne jeg godt være nervøs for ‘Hvad nu, hvis de spørger om det?’ eller ‘Hvad nu, hvis der sker det?’, men nu føler jeg ikke rigtig, at der er nogen spørgsmål eller situationer, jeg ikke har prøvet før. Sidste år havde jeg så alligevel en situation i en klasse, jeg aldrig har oplevet før. Pludselig mødte der en person op, der ikke gik på skolen, og det viste sig, at en af mine elever i længere tid var blevet forfulgt af vedkommende. Men der følte jeg også en ro i erfaringen fra 36 år som underviser, og vi fik stille og roligt løst situationen.”

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget som lærer?
”Lige nu er jeg allergladest for at undervise i kemi, men oprindeligt underviste jeg i matematik og fysik. At jeg besluttede mig for at læse kemi som sidefag ved siden af undervisningen, føler jeg virkelig kompletterede mig som underviser. I dag kan jeg godt undre mig over, hvordan jeg havde tiden og energien til det, men jeg har også lært, at hvis jeg virkelig vil noget, kan jeg også få det til at ske.”

Hvad har du senest sparret om med en kollega?
”Det er meget lavpraktisk. Efter sommerferien har jeg og en kollega overtaget samlingspasningen fra en kollega, der gik på pension, og vi har sparret om, hvordan vi arrangerer det, så det giver bedst mening for eleverne, og så det bliver pædagogisk bedst. Og ellers har jeg senest sparret med en kollega om en elev med nogle udfordringer. Jeg foretrækker betegnelsen ‘bogstavbørn’ i stedet for at tale om enkelte diagnoser, for alle er forskellige – også selvom de får de samme bogstaver sat på sig. Her sparrer vi meget med hinanden for at sikre, at de får de rigtige muligheder på en måde, der ikke fylder for meget i forhold til de andre elever. Det er en vigtig balance og nogle vigtige samtaler, og det bedste er, når elever fortæller, at forskelligheden i en klasse har haft værdi for dem.”

Hvad bekymrer dig?
”Vi er et lille gymnasium ude på landet, så hvert år bekymrer vi os om elevoptag. Det gør man nok på alle gymnasier, men når vi kun er omkring 30 lærere, kan et fald i antallet af elever virkelig mærkes. Så vi bekymrer os hvert år, fordi vi ved, at et fald kan betyde afsked med gode kolleger.”

Hvad er du god til?
”Jeg hader at rose mig selv, så det er i hvert fald ikke det, jeg er god til. Men jeg synes, at jeg er god til at være begejstret for det, jeg underviser i – næsten uanset hvor kedeligt det er. I går kom en elev hen til mig og sagde: ‘Man lærer godt nok meget i dine timer. Men det går godt nok også stærkt en gang imellem, fordi du bliver revet med af det’. Det er selvfølgelig ikke altid godt at blive revet med, men jeg er glad for, at det sker.”