“Relationen mellem stoffet og eleverne er det allervigtigste”

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit arbejdsliv de seneste år?
”Jeg har været så uheldig, at de skoler, jeg har været på, har været ramt af elevnedgang og politiske tiltag, og jeg har derfor de seneste år arbejdet som vikar eller i korte ansættelser på mange forskellige skoler. Men ud over indblik i både forskellige organisationsformer og elevtyper fik jeg i en af mine ansættelser mulighed for at udvide mine undervisningskompetencer til også at omfatte billedkunst og design ud over dansk og engelsk, som jeg har undervist i gennem mange år. Det har bekræftet noget vigtigt og spændende i arbejdet med eleverne. Der er en helt anden koncentration og drift i arbejdet med en ikke-sproglig praksis, som understreger noget af det, som for eksempel Gert Biesta skriver om; at man som lærer er facilitator for det åbne møde mellem stoffet og elevens erkendelse. Jeg drømmer jo om at give eleverne det, de skal have med sig ud i livet.”

Hvad er dit bedste råd til en ny, ung kollega?
”Det er at have tillid til, at forholdet mellem relationer og faglighed udvikler sig. De bekymringer, jeg oftest har hørt fra helt unge kolleger, handler om enten relationen til eleverne eller fagligheden, og der er det vigtigt at huske på, at det altid er i udvikling. Det her job er jo så forunderligt, fordi du bliver ved med at udvikle dig fra den dag, du træder ind ad døren, til den dag, du går ud ad den. Der vil samtidig hele tiden være beslutninger, du skal træffe i øjeblikket, hvor du har mulighed for at skyde enten over eller under.”

Hvem har været den vigtigste person i din karriere?
”Fordi jeg har skiftet skole så mange gange, har der været mange vigtige personer, men jeg vil nævne Mel Malone (IB-koordinator på Kolding Gymnasium), der var min chef i mit første undervisningsjob. Han underviste i litteratur, og han viste mig, at stoffet er vigtigt, eleverne er endnu vigtigere, og relationen mellem stoffet og eleverne er det allervigtigste. At det er mødet mellem stoffet og eleverne, det handler om.”

Hvad er du god til?
”Nu har jeg jo en stak papirer fra rektorer, der beskriver mine kompetencer, og de fremhæver tit mit engagement og min faglighed – og så at jeg er god til relationer. Jeg tror på det sidste, for hvis jeg ikke havde kunnet lide elever, kolleger og faget, tror jeg heller ikke, at jeg havde kunnet holde til de mange jobskifte. Og så hørte jeg engang Vibeke Windeløv (producent på blandt andet Zentropa) fortælle, at hun kunne rumme op til 750 personlige historier. Da tænkte jeg: ‘Den evne har jeg også’. De personer, jeg møder, betyder meget for mig.”

Hvad er din dårligste vane?
”Jeg kan faktisk godt lide at læse elevernes stile, men alligevel skal jeg altid bruge en halv til en hel dag på at gå rundt om dem, inden jeg går i gang. Og hver gang, jeg er færdig, tænker jeg: Hvorfor skulle det tage så lang tid for mig at komme i gang? Jeg har talt med mine elever om det, og vi er kommet frem til, at det er stakken – sådan har de det også med skriftlige afleveringer. Nogle gange godt 60 stile – og så det, at jeg skal sige noget, der er brugbart og bringer eleverne videre. Når man snakker sammen, kan man justere budskaber og form efter modtagerens reaktioner i situationen. Skrift ligger jo noget mere fast.”