Hvem skal bestemme over din arbejdsplads? Ny lov får stor betydning

Rammerne for fremtidens gymnasiale uddannelser bliver sat, når alle ungdomsuddannelser og voksenuddannelser får én samlet lov.

Den ny lov, som regeringen og forligspartier bag aftalen om epx skal forhandle på plads, vil forme fremtidens uddannelseslandskab i Danmark.

Og den nye institutionslov vil afgøre, hvordan den øverste ledelse – bestyrelserne – skal sammensættes fremover.

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) følger man den politiske proces meget tæt. Formand Anders Frikke siger, at man ikke må undervurdere betydningen af den nye institutionslov for de gymnasiale uddannelser, skolerne, lærerne og eleverne.

”Institutionslovgivningen bliver defineret for vores uddannelser mange år frem. Læreplaner og indhold kan justeres, men selve strukturen og fundamentet for uddannelserne bliver definerende,” siger Anders Frikke.

Derfor mener han også, at det bliver afgørende, hvordan bestyrelserne bliver sammensat på skoler med epx.

Regeringen har meldt ud, at epx vil komme til at ligge på enten almene gymnasier eller på erhvervsskoler, hvor der i dag eksempelvis er hhx.

Der er da heller ingen tvivl om, at der i øjeblikket foregår en magtkamp mellem gymnasier og erhvervsskoler om epx. Institutionerne har travlt med at fortælle omverdenen og ikke mindst politikerne, hvorfor lige netop de er bedst til at udbyde epx.

GL: Epx er en gymnasial uddannelse
Den kamp understreger, at det er vigtigt, hvordan politikerne tegner rammerne for institutionerne og bestyrelserne, mener Anders Frikke.

”I dag er det arbejdsmarkedets parter, der sidder tungt på bestyrelserne på erhvervsskolerne. Men det skal understreges, at epx er en gymnasial uddannelse, som både forbereder eleverne til at tage en videregående uddannelse og er almendannende. Det er vigtigt, at de nye bestyrelser varetager den opgave,” siger Anders Frikke.

Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter – altså arbejdsgiverne og arbejdstagerne – er med til bestemme, hvordan og hvor mange faglærte som kommer ud på arbejdsmarkedet. Det gør de i bestyrelserne på erhvervsskolerne.

Men der er et andet og bredere sigte med epx, understreger Anders Frikke.

”Jeg kan være bekymret for, at epx underlægges en markedsgørelse på nogle erhvervsskoler, hvor man støber forme, som eleverne skal passe ned i, alt efter hvor der er job.  Vi skal danne hele mennesker, og det handler om meget mere end arbejdsmarkedets akutte behov, ” siger Anders Frikke.

GL foreslår derfor, at der laves en form for todeling af bestyrelsen eller en model med to bestyrelser på erhvervsskoler med epx.

”Den ene bestyrelse kan så tage sig af gymnasiedelene, og den anden kan koncentrere sig om erhvervsuddannelserne,” siger Anders Frikke, som håber, at politikerne vil arbejde videre med den model eller en model, hvor de gymnasiale uddannelser bliver afskærmet på erhvervsskolerne også i forhold til taxameterkronerne.

GL mener, at det blandt andet er aftagerne – de videregående uddannelser – som skal sidde i bestyrelserne, alt efter hvilke ungdomsuddannelser den enkelte institution udbyder.

”Epx er er en gymnasial uddannelse, mens erhvervsuddannelserne nu er blevet en videregående uddannelse. Derfor er det heller ikke arbejdsmarkedets parter, som skal sidde som aftager for epx,” siger Anders Frikke.

På de almene gymnasier vil der dog kun være behov for en bestyrelse, understreger Anders Frikke.

Erhvervsskolerne afviser GL’s model
”Det er noget skrammel.”

Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne Bo Sejer Frandsen er slet ikke med på GL’s idé om to bestyrelser eller en todelt bestyrelse på erhvervsskolerne.

”En bestyrelse har det samlede ansvar for skolens økonomi, og en bestyrelse er derfor nødt til at have det samlede overblik over institutionen, og derfor går det ikke med to bestyrelser,” siger han.

Bo Sejer Frandsen mener til gengæld, at der kan sidde to medarbejderrepræsentanter fra henholdsvis gymnasierne og erhvervsuddannelserne i en bestyrelse.

Arbejdsmarkedets parter på stx
Han er heller ikke enig med GL i, at arbejdsmarkedets parter ikke er de rigtige til at repræsentere epx i en bestyrelse – tværtimod.

”Epx er også en erhvervs- og praksisorienteret uddannelse, og derfor skal erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter fortsat være godt repræsenteret i bestyrelserne og påvirke strategien for skolerne,” siger han.

Han peger også på, at elever fra epx efter grundforløb 2 (GF2) allerede der kan være faglærte i visse fag.

”Allerede 12 uger efter en epx-uddannelse kan en faglært stå på arbejdsmarkedet, og derfor er arbejdsmarkedets parter også aftagere til epx,” siger Bo Sejer Frandsen.

Derfor mener han også, at arbejdsmarkedets parter skal sidde i bestyrelser på de almene gymnasier, som også skal udbyde epx.

”Hvis det er en ren stx-skole, som får epx, skal arbejdsmarkedets parter selvfølgelig ikke have lige så mange repræsentanter i bestyrelsen som på en erhvervsskole,” siger Bo Sejer Frandsen, som mener, at det vil være et fint princip for de nye bestyrelser, at de forskellige typer af videregående uddannelser, som institutionen leverer studerende til, er repræsenteret i bestyrelserne.

Tillidsrepræsentant: Htx bliver ofte glemt
Mette Bendix Lomholt er tillidsrepræsentant på Roskilde Tekniske Skole.

Hun mener først og fremmest, at det er sympatisk, at der nu bliver lavet en samlet institutionslovgivning. Hun håber også, at politikerne vil komme frem til en model for bestyrelserne, som vil sikre en god repræsentation af alle institutionens uddannelser.

”Det er mit indtryk, at bestyrelserne for tekniske erhvervsskoler ikke interesserer sig så meget for gymnasiedelen htx og eux. De videregående uddannelser både de lange og mellemlange, som aftager elever fra htx, er ikke altid så godt repræsenteret i bestyrelserne, og vores uddannelser kommer måske derfor længere ned på dagsordenen,” siger Mette Bendix Lomholt.

Hun nævner, at htx har mistet elever i de senere år, og at politikerne nu overvejer uddannelsens fremtid.

”Jeg kunne godt tænke mig at se, at bestyrelserne fra de tekniske erhvervsskoler var lidt tydeligere i den debat og viste, at de rent faktisk mener, at htx betyder noget,” siger hun.

Hun mener, at de nuværende bestyrelser for erhvervsskolerne, som er domineret af arbejdsmarkedets parter, naturligt også interesserer sig mere for udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

”Bliver der for eksempel uddannet tømrere og elektrikere nok? Det er også vigtige spørgsmål, men det kan tage fokus væk fra gymnasiedelen på skolen. Som tillidsrepræsentant repræsenterer jeg måske 20 procent af lærerne, og der er lang afstand mellem mig og bestyrelsen,” siger hun.

Størrelse betyder noget
Der er en kamp mellem de almene gymnasier og erhvervsskolerne, som nok først ender, når institutionslandskabet falder helt på plads. Det erkender Stig Wall, som er formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, der repræsenterer de almene gymnasier.

”Vi synes, vi er superdygtige til det, vi gør, og vi vil meget gerne byde ind på epx. Og når udbudsretten gøres fri med den nye institutionslov, vil vi for eksempel også gerne byde ind på hhx nogle steder,” siger Stig Wall.

Han mener, at epx på store erhvervsskoler risikerer at drukne.

”Nogle erhvervsskoler bliver store konglomerater, og afstanden fra medarbejder og elever til øverste ledelse bliver for stor, og det kan gå ud over trivslen og det faglige miljø. På en skole med mange erhvervsuddannelser risikerer man, at epx forsvinder,” siger Stig Wall.

Når bestyrelserne skal sammensættes på fremtidens institutioner, skal det ske ud fra en model med repræsentation fra modtagerinstitutioner eksempelvis professionshøjskoler og så videre, mener Gymnasiernes Bestyrelsesforening.

”Det giver god mening, at de institutioner, som aftager eleverne, er repræsenteret i bestyrelserne,” siger han.

Børne- og Undervisningsministeriet kan ikke oplyse, hvornår institutionsloven bliver forhandlet på plads. Men loven vil være første led i det lovarbejde, som skal føre reformen ud i livet.