Gymnasium indfører tvungen studiecafé – Elever er utilfredse

Efter et par års udvalgsarbejde med fokus på lærernes måde at gå til lektier på – både almendidaktisk og fagdidaktisk – tager Svendborg Gymnasium nu et andet og mere hårdhændet middel i brug.

Fra dette skoleår er den hidtidige frivillige studiecafé udvidet med en tvungen del, hvor elever kan sendes ned i en måned – én gang ugentligt, hvis de gentagne gange ikke laver lektier og møder uforberedte op til timerne.

Lærerne har nemlig længe måtte notere sig, at en stadigt større gruppe af deres elever ikke kommer i mål med deres lektier.

Målet for både udvalgsarbejde og tvungen lektiecafé er derfor det samme – at flere elever laver deres lektier og afleverer deres opgaver. Men hvor udvalgsarbejdet har haft fokus på, hvad lærerne kan gøre for at motivere eleverne til at læse lektier – vendes blikket nu mod eleverne og deres nødvendige faglige indsats.

”Nu har vi i et par år arbejdet med lektietyper og -mængde, men det her er en måde at skubbe ansvaret over på eleverne, og mit håb er, at eleverne kan få rammer til at få læst lektier og dermed opleve, at de bedre kan følge med i undervisningen,” siger Mette Brusgaard, der er lærer på Svendborg Gymnasium.

Mette Brusgaard 

Underviser i engelsk og tysk på Svendborg Gymnasium.
Er derudover pædagogisk faglig koordinator på skolen.

Hendes kollega Rasmus Thoft Pedersen supplerer:

”Der er en fælles frustration blandt os lærere i forhold til et stigende antal elevers manglende evne til at læse lektier, som er helt nødvendigt, hvis de skal nå at tilegne sig det faglige stof på et stx-gymnasium. Det er dog langt lettere at pege på udfordringen end at pege på den gode løsning.”

”Så jeg er glad for, at ledelsen her på skolen tager problemet alvorligt, så det ikke er os lærere, der selv skal løse det ved at få enderne til at mødes ude i klasselokalerne. Men vi har til gode at se, om det tvungne element reelt løser noget, for vi er først lige gået i gang,” siger han.

Lærerne indstiller 
Helt konkret er det klassens lærere, der indstiller elever til tvungen studiecafé ved at notere i et særligt lektieark i OneNote, hvis de oplever, at en elev over flere moduler møder uforberedt op til undervisningen.

”Det er en elastisk formulering, men eleven skal igennem en længere periode ikke have lavet lektier,” fortæller Mette Brusgaard.

”Der kan være individuelle hensyn, for vi skal jo ikke dunke elever i hovedet, der i forvejen ligger ned,” siger Rasmus Thoft Pedersen.

Senest den 25. i hver måned melder teamet ind til administrationen, hvis en elev skal i obligatorisk studieområde. Administrationen giver eleven besked, og den følgende måned skal eleven så møde op i studieområdet én gang om ugen. Udebliver eleverne, får de fravær.

Årsagerne til den manglende lektielæsning er mange, mener de to lærere. Mette Brusgaard peger på, at mange elever kommer fra folkeskolen uden nogen som helst erfaring med at læse lektier.

Rasmus Thoft Pedersen peger på en mere divers elevgruppe, kunstig intelligens, sociale medier og på et dalende fagligt niveau, som blandt andet kan ses i de seneste PISA-målinger.

”Vi har også stærke elever, som stadig laver deres lektier, og det nye tiltag er også et signal til dem. En form for retsfølelse kan man kalde det,” siger han.

Rasmus Thoft Pedersen 

Underviser i fysik og kemi på Svendborg Gymnasium.

I det tvungne studieområde kommer der til at sidde elever, som grundlæggende ikke har indsigt i vigtigheden i lektielæsningen og deres egne læreprocesser, men også de elever, som helt grundlæggende forsøger at gøre deres bedste, men har svært ved at prioritere.

”Vi vil rigtig gerne skubbe på, så flere elever oplever en følelse af mestring i forhold til deres lektier. Så irettesættelsen må aldrig være formålet i sig selv, og jeg er meget skeptisk i forhold til, om det generelt er konstruktivt at straffe et menneske for at hjælpe det,” siger Rasmus Thoft Pedersen.

Flere sendes i studiecafé 
Ud over manglende lektielæsning kan lærerne også melde elever til studieområdet, hvis de er blevet væk fra timer med analoge skriveøvelser. Her får eleverne en specifik dato, hvor de skal møde op og skrive den aflevering, de ikke har afleveret.

Her holder studentermedhjælper Asmus Ask Lykke styr på, at eleverne får den rigtige opgave, og at telefon og computer inddrages, da opgaverne laves med papir og blyant.

Derudover sender administrationen også elever i tvungen studiecafé, hvis de er på studiekontrakt, og hvis de har for højt skriftligt fravær.

Samtidig med de nye tvungne elementer har gymnasiet også udvidet de frivillige aspekter i studieområdet. Nu er tilbud om særlig matematikvejledning og læsevejledning også placeret der, og så er der arbejdet med oplysning om det frivillige tilbud og med at gøre rammerne hyggeligere.

Studieområdet ligger hver tirsdag i femte modul og hver torsdag skiftevis i fjerde eller femte modul. Elever på tvunget studieområde skal blot komme én af dagene.

Helt overordnet er målet, at studieområdet skal ”støtte, hjælpe og samtidig tvinge flere elever til den krævede faglige indsats, med håb om at det har en effekt på elevernes lektielæsning og opgaveaflevering.”

Jesper Hasager Jensen

Rektor på Svendborg Gymnasium.

En strengere skolekultur 
For rektor Jesper Hasager Jensen handler den nye version af studieområdet om dels at tiltrække flere til den frivillige del og så at understøtte et ønske fra lærerne om at skabe en fastere struktur, så det bliver lettere for lærerne at tage ansvar for elevernes læring.

”Lærerne oplever, at både det faglige niveau og den faglige indsats daler, så der har været en kraftig efterspørgsel efter en strengere skolekultur, og det forsøger vi at understøtte med den nye struktur, og vi er ikke det første gymnasium, der er gået denne vej,” fortæller han.

Ifølge Jesper Hasager Jensen er selve strukturen den lette del. Nu følger det sværere arbejde.

”Det absolut mest indviklede er, at lærerne skal slippe troen på, at de kan skabe indre motivation hos eleverne alene via interesse for det faglige stof, og erkende, at det i stigende grad er nødvendigt at arbejde med ydre motivation. Det kan skabe en sorg hos nogle lærere,” siger han.

Utilfredshed blandt eleverne 
Hos de to forpersoner for skolens elevråd – Clara Wie Schultz og Jonathan Sørensen – er der ikke stor opbakning til ideen med tvang. Samtidig er de stærkt utilfredse med, at elevrådet ikke har været inddraget i processen omkring de nye tvungne elementer af studieområdet.

”Det er et stort problem, at vi elever slet ikke er blevet inddraget, og vi tror ikke rigtig på straf og sanktioner,” lyder det fra de to forpersoner.

Hvor skolen kalder det for tvunget studieområde, kalder eleverne det for eftersidning, og Jonathan Sørensen er faktisk selv blevet sendt derned i en måned på grund af manglende aflevering af tre skriftlige opgaver.

”Den sidste havde jeg aftalt med min lærer at rykke, men klappen falder rimelig hurtigt. Jeg fik en uges varsel, og derefter skulle jeg møde op én gang om ugen i en måned,” fortæller han.

Helt generelt ser de tiltaget som en skræmmekampagne, som de frygter kan få utilsigtede konsekvenser.

”Det her kan få den forkerte form for indflydelse og danne en ond spiral, hvor endnu flere elever bruger AI til deres lektier for at undgå eftersidninger,” mener de.

Samtidig peger de på risikoen for forskelsbehandling, fordi nogle lærere kan være mere aktive i at bruge sanktionen end andre.

Der er brug for en konsensus blandt lærerne, siger Clara Wie Schultz og Jonathan Sørensen.

I stedet for eftersidninger så de meget hellere, at problemer med manglende lektielæsning blev forsøgt løst gennem samtaler med studievejlederne.

Asmus Lykke Ask 

Studentermedhjælper og tidligere student på Svendborg Gymnasium.

Meget bløde pisk
I det daglige har studentermedhjælper Asmus Lykke Ask ansvaret for studieområdet. Han blev selv student fra Svendborg Gymnasium sidste år, og han ser de tvungne elementer som et godt bud på en løsning.

”En del elever er slet ikke motiveret for at gå i skole, selvom de selv har valgt at gå her. Så det er fint med nogle sanktioner – og det er en form for retfærdighed over for de klassekammerater, der har brugt tid på at lave lektier – at det tydeligt bliver vist, at man ikke bare kan køre på frihjul,” siger Asmus Lykke Ask.

I studieområdet har han følgeskab af fire elever fra 3.g med forskellige studieretninger – som er der to ad gangen. Derudover står lærere for henholdsvis matematikvejledning og læsevejledning.

Studieområdet holder til i den bagerste del af skolens kantine, og Asmus Lykke Ask gør sig umage med at skabe en hyggelig stemning med både gratis kaffe og boller.

”Nogle er overraskede over, at det ikke er hårdere, end det er. Så man kan sige, det er den meget bløde pisk – en meget mild form for eftersidning, som flere elever tilvælger frivilligt,” konstaterer han.

Gode intentioner
Hos Rasmus Thoft Pedersen er der en bekymring for, om bemandingen af studieområdet er tilstrækkelig.

”Vi har de penge, vi har, og enderne skal mødes, men jeg kan godt være bekymret for, om vi har smurt vores løsningsmodel for tyndt ud. Jeg ville rigtig gerne have flere lærere derned,” siger han.

Derudover kunne han godt tænke sig, at skolen var mere proaktiv, for eksempel ved at lærere eller studievejledere hjalp elever med at styre deres kalender og strukturere deres tid.

”Det lyder som en individualiseret – og meget ressourcetung løsning. Så nu forsøger vi foreløbig med den nye løsning som endnu en måde at signalere, at lektier er nødvendige. Lige nu har vi en masse gode intentioner, og så må tiden vise, om det virker,” siger Mette Brusgaard.