Tekst_
Ida Abildtrup
Foto_
Jacob Nielsen
På Falkonergården Gymnasium skriver lærerne en lektievejledning til alle lektier, de giver for. Det er både en hjælp og en udfordring for undervisningen.
”Hvad var det, lektien gik ud på?”
Sådan starter Thomas Parente Hartling en mandag morgen sin undervisning med sit 1.g spanskhold.
“I skulle skimme teksten, så I skulle ikke nødvendigvis have forstået hele lektien.”
En håndfuld elever rækker hånden op for at give deres bud. Eleverne har nemlig foruden en læselektie også fået en instruks i, hvordan de skal læse lektien. Håbet er, at det bliver mere overskueligt at læse lektierne.
På skolen har de i en årrække arbejdet med elevernes læseevne, det har skolen ifølge formanden for pædagogisk udvalg, Charlotte Housted Steffensen, blandt andet gjort for at støtte op om elevernes lektielæsning.
Hun fortæller, at de på skolen alligevel oplevede, at der kunne være meget stor forskel på, hvor forberedte eleverne var, når de mødte op til undervisningen.
Derfor valgte skolen sidste år at starte et lektieprojekt, hvor alle lærere på skolen skal indskrive et lektieformål eller en lektieinstruks, hver gang de giver en lektie for. Teksten skal vejlede eleverne i, hvordan de skal læse deres lektie.
Rammesætning af lektier er også noget, flere forskere mener, er relevant for eleverne på gymnasiet. Da det giver eleverne en følelse af, at lektielæsningen bliver mere meningsfuld.
Læs: Er lektier en uddøende race i gymnasiet? 3 forskere er bekymrede
Lektievejledningen kan både være, at eleven bliver instrueret i, hvilke sider der kan skimmes eller nærlæses. Det kan også være arbejdsspørgsmål eller et bestemt fokuspunkt, så eleverne ved, hvad de skal være opmærksomme på, når de læser.
En overkommelig lektie
Thomas Parente Hartling, som også underviser i samfundsfag, fortæller, at indsatsen ikke har ændret på, hvor mange lektier han giver for. Men han tror, at eleverne oplever det, som om de har færre lektier for.
“Det er ikke færre sider, men jeg fortæller dem jo, at de gerne må køre lidt lettere hen over nogle dele af lektien. For tanken er, at lektien skal virke mere overkommelig,” forklarer Thomas Parente Hartling.
Hvis læseformålet eller instruksen af lektien er en meget lang tekst, kan det også skræmme eleverne.
Han oplever, at flere elever kan deltage i undervisningen, og at selv en smule lektielæsning klart er bedre end slet ingen.
Ifølge ham har eleverne generelt travlt både med skolen og med meget andet. Derfor har han normalt et fokuspunkt i lektien, så selv elever, der ikke sætter meget tid af til lektien, også kan være en smule forberedte til undervisningen.
“Ti minutters lektielæsning er bedre end ingenting. Der er en kæmpe forskel på at have læst noget og slet ikke have læst. Den forskel er tit større end at have læst 30 minutter i stedet for 10 minutter,” siger Thomas Parente Hartling.
Uoverskuelige lange instrukser
Lektievejledingen har ifølge Charlotte Housted Steffensen både udfordret og hjulpet eleverne.
“Hvis læseformålet eller instruksen af lektien er en meget lang tekst, kan det også skræmme eleverne. Nogle synes, at de nærmest allerede har læst det, som de kunne overkomme at læse,” forklarer hun.
Noget af det samme overraskede Thomas Parente Hartling. For hvis teksten blev for langt, så fortalte eleverne, at det blev for svært at komme igennem hele lektien.
Vi kan hjælpe eleverne ved at tydeliggøre, at noget er vigtigere end andet.
“Instruksen kan også blive så velformuleret og lang, at eleverne heller ikke kan overskue, at de skal i gang med lektien. Lektien virker simpelthen for omfattende,” siger Thomas Partente Hartling og forsætter:
“Det er jo ikke hele lektien, der er lige vigtig. Og der kan man hjælpe eleverne ved at tydeliggøre, at noget er vigtigere end andet.”
Lektieprojektets formål er, at eleverne ved, hvad de skal tage med sig fra lektien, og at eleverne efterfølgende kan se, at lektien er brugbar i undervisningen. Og hvis man på skolen lykkes med det, så håber Charlotte Housted Steffensen, at det vil lede eleverne til at se, at der er en mening med at få læst lektier.
For lidt tid
Lektieprojektet har lært Thomas Parente Hartling, at alt ikke er lige vigtigt at nå. Han prioriterer både i lektierne, og i hvad han gennemgår i plenum, så han er sikker på, at alle eleverne har fanget de vigtigste pointer.
“Før lagde jeg tit lektier på langt frem i tiden, så tænkte jeg, nu er det ligesom i orden. Jeg har mit på det tørre. Nu står der i deres undervisningsbeskrivelse, at de har læst side 7-87, men det betød jo ikke, at de havde læst eller forstået det,” forklarer Thomas Parente Hartling, som understreger, at lektien er nødvendig, hvis man skal nå det hele.
Charlotte Housted Steffensen fortæller, at nogle lærere på skolen i perioder har valgt ikke at give lektier for, men i stedet har sat eleverne til at læse i timerne.
På den ene side synes hun, at det kan være en god idé. For elevernes evne til at læse lektier varierer meget, og det kan være en positiv oplevelse for eleverne at få hjælp til lektien på skolen.
På den anden side er der grænser for, hvor mange undervisningstimer et fag har, og lektier kan være nødvendige for at nå det hele.
Skolen har endnu ikke evalueret årets lektieprojekt. Men når Charlotte Housted Steffensen taler med sine kolleger, kan hun høre, at en del elever stadig er udfordrede af lektielæsning. Derfor er der heller ingen tøven i hendes stemme, da hun fortæller, at de selvfølgelig kommer til at arbejde videre med lektieprojektet næste skoleår.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode