Tekst_
Ida Abildtrup
Illustration_
Martin Klein
Mange elever kan ikke se meningen med at lave lektier. Forskere peger på, at det tvinger lærerne til at ændre på undervisningen.
Gensidigt hykleri.
Det kalder gymnasieforsker Steen Beck med et skævt smil den undervisning, som udfolder sig på mange gymnasier landet over.
Elever, som ikke har læst lektier, svarer strategisk på de lette spørgsmål i et forsøg på at få læreren til at tro, at de har forberedt sig.
Og lærerne lader som om, at eleverne har læst lektier, mens de samtidigt gennemgår lektien på tavlen, så alle kan være med.
Det er ifølge forskeren ét stort skuespil, der indimellem bliver opført ude på de danske gymnasier.
Men hvem er skuespillet egentlig til ære for? For ifølge forskeren gavner det hverken eleverne, lærerne eller undervisningen.
Et travlt ungdomsliv
Lektielæsningen i gymnasiet er udfordret. Det fortæller tre forskere indenfor uddannelsesverdenen.
For mange elever har travlt med et propfyldt ungdomsliv, og når eleverne i forvejen mangler erfaring med at læse lektier fra grundskolen, så er der flere, som ender med kun at få læst en smule – eller slet ikke at få læst.
Vi har slækket på nogle af kravene hen ad vejen.
Steen Beck, som er lektor på Syddansk Universitet, har i mere end to årtier forsket i gymnasieverdenen, undervisning og også lektielæsning.
”Lektielæsning er jo et af tandhjulene i undervisning,” siger forskeren.
Ifølge Steen Beck er en af de store udfordringer for de unge, at skolen langt fra er den eneste, som konkurrerer om de unge menneskers tid.
”Der er også fritidsjob, sportsaktiviteter og sociale medier, som skal passes ind i et travlt ungdomsliv. Så skolen har fået en mindre plads i de unge menneskers liv, og mange unge har måske også en fornemmelse af, at det nok går alligevel, fordi vi har slækket på nogle af kravene hen ad vejen,” siger Steen Beck.
I konkurrence med fritidsjob og vennerne, står lektierne ofte relativt svagt, når eleverne skal prioritere deres tid efter skole, mener Steen Beck.
Han har observeret, at dette ofte leder til, at lærerne ændrer deres undervisning, så alle kan være med, lige meget om de har læst lektien eller ej.
Steen Becks fire greb til håndtering af lektier:
-
Knyt elevernes lektier tæt til det, der skal laves i undervisningen. Det gør, at eleverne i højere grad kan se meningen med at læse lektierne.
-
Det kræver balancering at give lektier for. Der skal nemlig ikke være for mange og heller ikke for få lektier. Lektierne skal være fordelt jævnt mellem fagene, så eleverne oplever, at lektiebyrden er gennemtænkt af lærerteamet.
-
Integrer lektiebyrden i undervisningen, dette kan man gøre ved, at man eksempelvis laver lektien i slutningen af timen. Det er især en god idé i 1.g og 1.hf, så eleverne kan lære at forberede sig og få gode læsevaner, når de senere i højere grad skal arbejde selvstændigt.
-
Som lærer arbejder man med spændende undervisningsformer, som kræver, at eleverne indgår i samarbejde. Specielt gruppearbejdet bliver udfordret, når nogle elever har læst og andre ikke har. Derfor kan det også i nogle tilfælde give mening at dele elever op efter, hvem der har læst, og hvem der ikke har læst.
Meningsfulde lektier
Den ændrede undervisningsform taler ind i forskning, som professor Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet har været med til at udføre. For mange elever finder det simpelthen ikke meningsfuldt at lave lektier.
”Det er jo et problem, for hvis eleverne ikke oplever, at det er meningsfuldt at læse lektier, så gør de det jo heller ikke,” siger Ane Qvortrup.
Hun peger på, at en måde, hvorpå man kan få elever til at se lektielæsning som meningsfuldt, er ved i højere grad at inddrage lektien i undervisningen. Samtidig anerkender hun også, at det kan være svært, hvis en stor del af en klasse ikke læser deres lektier – og bliver ved med ikke at læse deres lektier.
Resultaterne kommer fra en stor undersøgelse med mere en 12.000 elever fra 2024, hvor elever på tværs af ungdomsuddannelserne besvarede et spørgeskema.
Ane Qvortrup, som er en af forfatterne bag rapporten, fortæller at afsnittet om lektier blev tilføjet på baggrund af interview med lærere forud for spørgeskemaundersøgelsen.
”Lektier er et emne, som lærerne diskuterer rigtig meget, det blev jeg opmærksom på, da jeg var ude for at interviewe lærere på skolerne,” fortæller forskeren.
Eleverne blev i undersøgelsen også spurgt, om de var enige i udsagnet: ”Jeg er ikke vild med at lave lektier.” To tredjedele var enige eller meget enige i udsagnet.
”Så det er jo en ret stor del af vores unge, der faktisk ikke har en positiv oplevelse af lektier,” understreger Ane Qvortrup.
Stræben efter fordybelse
Selve fordybelsessituationen kan være udfordrende for eleverne. Det mener Kristiane Hauer, der er forsker i læsning og fordybelse. Hun har inden for de seneste år været involveret i læsetiltag på gymnasier, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med lystlæsning.
For selvom mange af os kan have en tendens til at idealisere fordybelsen, så har mange mennesker også svært ved at opnå den, forklarer Kristiane Hauer.
“Det er krævende at fordybe sig i én ting, og fordybelse kræver jo, at eleverne kan sætte sig selv i en situation, hvor de udelukkende har deres opmærksomhed på det faglige,” siger Kristiane Hauer.
Hun fremhæver, at det er en udfordring, når elever mangler erfaring i at fordybe sig og derfor ikke har en forståelse for, hvilken situation de skal sætte sig selv i, når de skal læse lektier.
Det kan eksempelvis være, at eleven sørger for at være offline, så notifikationer ikke forstyrrer. Men det kan være overraskende svært for de unge at skulle trække sig fra det online fællesskab, fremhæver Kristiane Hauer. Også selvom det kun er for en stund.
“En stor del af ungdomslivet bygger på, at man er på og hele tiden er klar til at modtage beskeder. Så unge oplever, at de kan gå glip af noget,” siger Kristiane Hauer.
Bedre lektielæsning?
Kristiane Hauer fortæller, at eleverne kan have gavn af at afprøve, om de bedre læser lektier, når de er:
- Offline
- Sidder et uforstyrret sted
- Ikke har musik i ørerne
- Læser lektier i en bog eller på papir
Ane Qvortrup peger ligeledes på, at det kan være gavnligt at hjælpe eleverne med at sætte rammer for at læse lektier.
”Det handler om at hjælpe eleverne med at strukturere deres læsning. Forskningen peger netop på, at der kan gøres mere i forhold til læsestrategier, støttespørgsmål og lignende,” siger Ane Qvortrup.
Manglende erfaring
Med folkeskolereformen fra 2014 blev lektielæsning i endnu højere grad inkluderet i skoledagen. Ansvaret for, om eleven havde læst lektier, blev dermed flyttet fra hjemmet og forældrene til skolen.
”Ikke alle elever har trænet lektielæsningen særligt meget i folkeskolen, så det kan gavne eleverne, hvis de får nogle gode strategier for at læse lektier i gymnasiet,” siger Ane Qvortup.
Manglende erfaring med at læse lektier er også en af de faktorer, som Kristiane Hauer peger på.
Det kan derfor være gavnligt, hvis eleven bliver hjulpet til at rammesætte lektielæsningen. For det er klart bedre at sidde uforstyrret på sit værelse med sin computer og læse, end det er at læse i bussen på sin mobil.
“Et skridt på vejen er, at eleverne bliver mere opmærksomme på deres egen opmærksomhed. De skal lære, i hvilke situationer de er mere eller mindre koncentrerede,” siger Kristiane Hauer.
Selve fordybelsen kan ifølge Kristiane Hauer være ubehagelig for eleverne. Da hun lavede sin ph.d., bad hun ældre elever i grundskolen om at have ørepropper i ørerne, mens de læste, så de i mindre grad ville blive forstyrret af deres omgivelser.
Eleverne var generelt modstandere af ørepropperne, da de syntes, at det var en ubehagelig oplevelse. Samtidigt rapporterede en del af eleverne dog også, at de kunne huske teksten bedre end normalt.
“Eleverne kunne godt se, at de fik mere ud af læsningen, men samtidig syntes de ikke, at det var særlig rart. Jeg mener ikke, at alle bare skal læse med ørepropper, men vi kan godt udfordre eleverne lidt,” fortæller Kristiane Hauer.
Hun fremhæver, at det er vigtigt, at gymnasieeleverne får erfaring med at fordybe sig. For de skal både lære, hvilke rammer der skal til, for at de kan fordybe sig i lektielæsningen og lære, at fordybelsen rent faktisk er en mulighed.
For det selvstændige arbejde er ifølge forskeren en disciplin, som skal tillæres og ikke én, eleverne kan forvente kommer af sig selv.
Kronjuvelen af lektietyper
Lektier er ikke ’bare’ én størrelse, og der er ifølge Steen Beck et meget åbenlyst hierarki i lektielæsningen. For eleverne opfatter de forskellige typer lektier meget forskelligt.
Generelt går eleverne mere op i de skriftlige afleveringer, hvor det er meget åbenlyst, om eleven har afleveret eller ej end de andre typer lektier.
”Opgaver er kronjuvelen for eleverne. Det er de blandt andet, fordi der knytter sig konsekvenser til ikke at have lavet opgaverne, som ikke knytter sig til de andre lektier på samme måde,” siger Steen Beck.
De tre lektietyper
-
Kan eksempelvis være et kapitel af en lærebog. Ideelt set burde læreren kunne tage udgangspunkt i, at alle eleverne har læst, og undervisningen burde derfor kunne starte på et højere fagligt niveau.
-
Efter undervisning som eksempelvis omhandlede en bestemt formel får eleverne ligninger med hjem, som de skal løse. Denne form for lektie har til formål at træne eleverne i undervisningsstof, som de allerede har lært om i undervisningen.
-
Skriftlige aflevering, som adskiller sig fra de to andre lektier, ved at afleveringerne ikke nødvendigvis er knyttet til en bestemt undervisningsgang. Eleverne har ved udarbejdning også ofte en motivation i form af, at de kan få skriftligt fravær.
Til gengæld har den efterbearbejdende lektie ifølge forskeren det hårdt.
”Efterbearbejdningen lever et miserabelt liv,” siger Steen Beck.
Da det er en opgaveform, som skal laves på baggrund af allerede afholdt undervisning, så bliver denne lektieform ofte ikke gennemgået i plenum, hvilket betyder, at eleverne i mindre grad finder det betydningsfuld at lave det.
Samtidigt peger både Steen Beck og Ane Qvortrup på, at eleverne ikke har de samme forudsætninger for at lave deres lektier.
“Elever fra mindre ressourcestærke hjem oplever større udfordringer med at fuldføre lektier,” siger Ane Qvortrup.
Steen Beck mener også, at det er vigtigt at have med, at det er en relativ stor del af en ungdomsårgang, som i dag går på gymnasiet.
I 1950 tog cirka 2.700 unge en studentereksamen. Til sammenligning sprang 45.000 studenter ud i 2024.
Gymnasiet var tidligere i langt højere grad for eliten, mens de fleste unge fra en ungdomsårgang i dag søger ind på gymnasiet. I 2024 startede knap 73 procent af ansøgerne fra 9. og 10. klasse på en gymnasial uddannelse.
Den svære motivation
Det mest optimale er ifølge Kristiane Hauer, at elevens motivation kommer indefra, når eleven oprigtigt er interesseret i faget. Men ifølge forskeren så kan den ydre motivation også bruges til noget.
”Ydre motivation er faktisk heller ikke så dårlig. Det, at eleven faktisk gerne vil kunne følge med i timerne og have det bedste udgangspunkt, kan også bruges som motivation,” siger Kristiane Hauer.
Steen Beck lægger ligeledes vægt på den ydre motivation, og han mener godt, at man som lærer kan forvente af sine elever, at de har læst.
”Det er nok meget godt en gang imellem at markere, at det ikke er ligegyldigt, om man har forberedt sig eller ej,” siger Steen Beck, som fortætter:
”For i sidste ende har det stor betydning for undervisningen, om eleven har læst lektier eller ej.”
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode