Tekst_
Ida Abildtrup
Foto_
Ida Abildtrup
På Solrød Gymnasiums hf fjernede de lektierne, i erkendelse af at for få læste dem. I dag fungerer undervisningen bedre, og eleverne får højere karakterer.
“Tag den tykke bog frem. Først skal I læse afsnittet, så skal I svare på spørgsmålene.” Sådan starter Bodil Theilade en onsdag morgen sin matematikundervisning med en 1.hf-klasse.
For der er ingen i Bodil Theilades 1.hf-klasse på Solrød Gymnasium, der har læst op til dagens matematiktime. Og det havde hun heller ikke forventet. I hf-klasserne på skolen er lektierne inkluderet i skoleskemaet.
Det betyder, at eleverne læser deres lektier i undervisningen, og eleverne bruger ikke mere tid på skolen, end de gjorde, før lektierne blev inkluderet i undervisningen.
Da Bodil Theilade for 11 år siden begyndte som lærer på skolen, var hf-klasserne allerede lektiefrie. Og det var noget af en omvæltning for hende at skulle vænne sig til. For undervisningen var meget anderledes end den, hun var vant til.
“Det var svært i starten, at eleverne ikke havde læst, og der skulle sættes tid af til læsning i timerne. Jeg tænkte også, hvad skal jeg så lave, mens de læser?” fortæller Bodil Theilade, som også underviser i biologi.
Starter samme sted
Men som tiden er gået, har hun fået en anden forståelse for elevgruppen på hf – og hun mener, at lektieinkluderende undervisning er vejen frem for hf-eleverne.
For det betyder, at eleverne i princippet får et mere ens udgangspunkt, når læreren skal undervise.
“Når man sidder med en stx-klasse, kan man godt bilde sig ind, at eleverne har læst, selvom halvdelen jo ikke har det. Så på stx starter jeg alligevel ret ofte med at skulle lave et referat af teksten ved tavlen. Og så er der en risiko for, at nogle elever tænker, at de alligevel ikke behøver at læse hjemme,” forklarer Bodil Theilade og fortsætter:
“I undervisningen på hf starter eleverne det samme sted. Alle har i teorien nået at læse det, vi skal snakke om. På vores hf møder vi eleverne dér, hvor de er, og prøver at give dem en succesoplevelse. At de tager bogen frem eller åbner en pdf, det er faktisk også en succes,” siger Bodil Theilade.
How low can you go?
En af dem, som har været med fra begyndelsen, da den lektieinkluderende hf startede på skolen i 2013, er Flemming Lindquist Hansen, som underviser i samfundsfag, idræt og innovation.
Han fortæller, at lærerne tilbage i 2013 var udfordrede på at gennemføre den planlagte undervisning.
“Vi var frustrerede over, at hf-eleverne havde et forberedelsesniveau mellem 0 og 100. Niveauet gjorde, at det var svært at planlægge undervisningen,” forklarer Flemming Lindquist Hansen.
Han fortæller, at når nogle få elever havde læst, og en stor del af klassen ikke havde læst, betød det, at man som lærer blev nødt til at vælge mellem dem, der havde læst, eller alle dem, som ikke havde læst, når man skulle undervise.
Samtidig med at skolen lavede den lektieinkluderende hf, så begyndte lærerne også at se på minimumskravene til eleverne i læreplanerne.
“Vi ser på ‘how low can you go?’ Altså, hvad er minimum for at have opfyldt den her pind? Og jeg siger ikke, at vi er på minimum på alle pindene hele vejen. Men hvis vi erfaringsmæssigt ved, at det er svært for eleverne, så går vi low,” siger Flemming Lindquist Hansen og forklarer:
“Vi vil hellere lære eleverne lidt mindre om noget end lære dem ingenting om det hele.”
Jeg ved ikke, om vi får klædt alle eleverne godt nok på.
Det er ikke alle udfordringer, som er blevet løst siden 2013, og Flemming Lindquist Hansen forklarer, at der stadig er elever, som de ikke får løftet. Men overordnet set synes han, at det i dag går bedre i hf-klasserne.
“Karakterniveauet er blevet bedre, trivslen er steget, og vi er blevet bedre i forhold til den sociale løfteevne. Det virker til, at vi har ramt målgruppen i øjenhøjde,” siger Flemming Lindquist Hansen.
Flodbrink og andre hverdagsord
For Bodil Theilade muliggør den lektieinkluderende undervisning også, at hun kan hjælpe eleverne på skolen, når de skal læse.
“Så kan de spørge, hvad en flodbrink er, for i biologi er der jo en helt masse ord, som jeg synes er hverdagsord, men som eleverne ikke kender,” fortæller Bodil Theilade.
I hendes undervisning deler hun eleverne op, så de, der har brug for ro til at læse, kan sidde i klassen, og de, som ikke kan være stille, kan gå udenfor.
“Så ved jeg jo godt, at der er nogle, der ikke får læst. Sådan er det på hf, det må de selv styre. Vi prøver at være meget skrappe det første halve år, men på et tidspunkt så vil jeg hellere bruge ressourcerne på de elever, der virkelig gerne vil,” siger Bodil Theilade.
Svært at tro på
Bodil Theilade fortæller, at for mange af hendes elever er det udfordrende at være på skolen en hel dag.
“Mange på hf er virkelig udmattede efter at have været på skolen. For mange af dem ville det være uoverskueligt at gå hjem og læse lektier. Derfor synes jeg, at det giver god mening, at de læser lektier på skolen,” siger hun
Bodil Theilade fortæller, at hun også har haft stor succes med højtlæsning, så man får inddraget flere elever, og flere elever får succes med at læse.
For Flemming Lindquist Hansen har det været en glædelig overraskelse, hvor mange flere elever der lykkes med at læse fagligt, hvis de får den rigtige støtte til det.
Han lægger vægt på, at de arbejder meget med læseteknikker, hvor de blandt andet forklarer eleverne, hvad de skal læse efter i en tekst, hvordan de skal læse teksten, og så sørger de også for at samle op på teksten efterfølgende.
“Det er så god en historie, at jeg havde svært ved at tro på det. Og jeg siger ikke, at det lykkes for alle eleverne at læse fagligt, men det lykkes for de fleste,” understreger Flemming Lindquist Hansen.
Hvor blev selvstændigheden af?
Bodil Theilade oplever ofte flere succeshistorier på hf end på stx. For løftet føles meget større, når man har med en elevgruppe at gøre, hvor en stor del af dem aldrig rigtigt er lykkedes i skolen før. Når en elev får sit første 7-tal eller bliver glad for at gå i skole, føles det derfor også meget større.
Samtidigt er Bodil Theilade dog også bekymret for, om eleverne bliver klædt godt nok på til deres videre vej i uddannelsessystemet. For eleverne arbejder i et meget begrænset omfang selvstændigt.
“Jeg plejer at sige til 2.hf, hvis I synes, det her var svært, så gå hjem og læs det. Og så er der nogle, som gør det. Og der er nogle, som ikke gør det. Men jeg ved ikke, om vi får klædt alle eleverne godt nok på, hvis de skal starte på en professionsuddannelse,” siger Bodil Theilade.
Det er måske ikke på et virkeligt højt niveau, men vi har lært dem grundstenene til at kunne læse.
Både Flemming Lindquist Hansen og Bodil Theilade lægger vægt på, at det er vigtigt at møde eleverne, hvor de er, fremfor at møde dem der, hvor man ville ønske, de var.
“Jeg tænker ikke kun, at det handler om at læse lektier. Jeg tænker, at det også handler om, at vi har lært dem at læse fagligt. Og så håber vi, det er nok på det næste niveau,” siger Flemming Lindquist Hansen.
Han fortæller, at mange af deres elever kommer med ringe forudsætninger for at læse og huske begreber.
“Når man kombinerer, at eleverne er blevet bedre til at læse, har fået nogle gode vaner og noget mere selvtillid igennem trivslen, så har vi forhåbentligt klædt eleverne godt nok på. Det er måske ikke på et virkeligt højt niveau, men vi har lært dem grundstenene til at kunne læse. Og så håber vi, at det går dem godt,” siger Flemming Lindquist Hansen.
Succes
Bodil Theilades synes, at undervisningen i det store hele giver mening, når man holder den op imod den målgruppe, de skal lave undervisning til. Men en gang imellem savner hun at kunne give matematikopgaver for, så eleverne kunne få mulighed for at øve sig mere.
Tilbage i Bodil Theilades 1.hf-klasse opfordrer hun da også eleverne til at øve sig derhjemme. For der er snart eksamen. Nogle elever nikker, mens andre spørger, om det virkeligt er nødvendigt.
Undervisningen er ved at være færdig, men en del af eleverne bliver hængende i klassen for at tale med Bodil Theilade.
Eleverne står i en lille halvcirkel omkring hende. Snakken er ikke matematikfaglig, men handler i stedet om, hvilke lande der hører til det asiatiske kontinent. Det er en livlig samtale, hvor eleverne byder ind med forskellige bud.
For Bodil Theilade er sådan en samtale også en succes. For det er både en succes, når en elev løfter sig fagligt, men det er også en succes, når eleverne rent faktisk har lyst til at snakke med deres lærer.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode