Tekst_
Ida Abildtrup
Illustration_
Martin Klein
Eleverne er udfordrede, når det kommer til lektielæsningen. Det fortæller tillidsrepræsentanter og uddannelsesledere. De oplever, at den manglende lektielæsning ændrer på undervisningen.
Nogle elever svarer kun på de lette spørgsmål, andre har pludseligt et akut behov for vand, og atter andre bruger ChatGPT i smug. Strategierne er mange, når eleverne skal dække over, at de ikke har læst lektier til timen.
Og undervisningen bliver nødt til at ændre sig, når eleverne ikke har læst. Det fortæller Anders Juul Hylle, som underviser på Aarhus Gymnasium – HTX og EUX, hvor han også er tillidsrepræsentant. Han gennemgår ofte lektien på tavlen for at sikre sig, at alle har forstået de vigtigste elementer.
”Det er det mest frygtelige at undervise, når eleverne ikke forstår, hvad man snakker om. Det er simpelthen så dødt, så står man ved tavlen, og der sker bare ikke noget,” forklarer Anders Juul Hylle.
Der er tit en stor del af hans klasser, som ikke har læst deres lektier til timen. Anders Juul Hylles indtryk er, at det ikke kun er ham, som savner, at eleverne læser lektier. Det gør hans kolleger også.
”Især når man sidder til eksamen, kan man tydeligt se, hvem der har læst lektier i løbet af skoleåret, og hvem der ikke har læst,” siger Anders Juul Hylle.
Pernille Dahl, som er uddannelsesleder på Brønderslev Gymnasium og HF, kan godt genkende, at undervisningen ofte ender med at tage højde for, at flertallet nok ikke har læst lektier.
”Som lærer kan man godt blive opgivende, når man underviser ud fra, at en del af eleverne ikke har læst. For så bliver undervisningen mere og mere meningsløs,” siger Pernille Dahl.
Hun understreger, at det kan være meningsfuldt at arbejde med elevernes motivation, men at omfanget af dette arbejde godt kan være overvældende.
Forskellige faglige traditioner
Pernille Dahl fortæller, at udfordringen ved lektielæsning jævnligt er oppe at vende i de forskellige klasseteam på skolen. Og selvom samarbejdet normalt fungerer godt, så bliver det ofte svært, når det handler om lektier.
”Af en eller anden grund er det utrolig svært at få lavet et lærersamarbejde omkring lektierne. Man kan sagtens samarbejde om skærme i timerne og lignende problematikker. Men når det handler om lektier, så har lærerne har meget forskellige faglige traditioner,” forklarer Pernille Dahl.
Hun mener, at der blandt eleverne er en udbredt forståelse af, at man ikke behøver at læse lektier til timerne.
Det har hun blandt andet set, når hun som uddannelsesleder er med i brobygningsforløb med grundskoler. Her taler eleverne fra gymnasiet ofte om, hvordan de skriftlige opgaver kan være svære, men fortæller samtidigt meget åbent om, hvor få lektier man egentlig behøver at læse fra dag til dag.
”For mange af dem er læselektier bare noget, der står i Lectio. Det er ikke noget, man skal,” forklarer hun.
På Brønderslev Gymnasium og HF havde de meget fokus på lektielæsning, da de begyndte at modtage elever, som kom fra de såkaldte lektiefrie årgange fra folkeskolen. Men som tiden er gået, er der også andre problematikker, for eksempel kunstig intelligens, der tager fokus fra indsatsen med lektielæsning.
”Nu er det blevet vores dagligdag, at læreren sidder med en klasse, hvor kun en fjerdedel har læst,” siger Pernille Dahl.
Demotiverer vi de fagligt dygtige elever?
Undervisning, som bliver indrettet efter, at en del af klassen ikke har læst, går ud over de elever, som er fagligt dygtige og læser deres lektier. Balancen er ifølge Anders Juul Hylle ofte svær at finde, for der er nogle grundelementer, som alle skal forstå.
”Jeg er nødt til at fokusere på gennemgang af lektien for at sikre mig, at alle er med. Og det går jo ud over dem, der har læst. De synes virkeligt, at det er træls,” siger han.
Problematikken om, hvor meget man skal gå ud fra, at eleverne har læst, når de møder op til undervisningen, er svær, synes Jonas Bejer Paludan, som er lærer og tillidsrepræsentant på Roskilde Gymnasium.
”Jeg prøver at give lidt mindre for, men der skal også være plads til de fagligt dygtige elever. Jeg gennemgår aldrig hele lektien, for så vil der være nogle af de dygtige elever, som står af,” forklarer Jonas Bejer Paludan.
Mange er ikke trænede i at læse fagtekster.
Han prøver at variere undervisningen og synes eksempelvis, at det kan give god mening, at de fagligt stærke elever forklarer de ikke helt så fagligt stærke elever noget af lektien.
Samtidigt synes han også, at det er værd at fremhæve, at der er stor forskel på eleverne i 1.g og eleverne i 3.g. For mens undervisningen i 1.g ofte er mere håndholdt, så kan han klart se, at eleverne bliver mere selvstændige i 3.g.
Tid til et spil Uno
Mange elever har svært ved at læse lange tekster og fordybe sig. Den digitale udvikling med konstante notifikationer på smartphonen har blandt andet skubbet til den udvikling. At folkeskolereformen flyttede lektierne væk fra hjemmet og ind på skolen har heller ikke gjort det bedre.
Den udvikling har flere eksperter beskrevet i en tidligere artikel i gymnasieskolens serie om lektielæsning.
Læs: Er lektier en uddøende race i gymnasiet? 3 forskere er bekymrede
Udviklingen kan Pernille Dahl også genkende fra sit gymnasium.
”Eleverne har ikke lært at sætte sig ned og koncentrere sig om noget selv,” siger hun og forsætter:
”Lektiefrie folkeskoler har på ingen måde hjulpet os. Eleverne har simpelthen ikke lært, hvordan man går til en tekst.”
Springet mellem grundskole og gymnasiet er også et, som de kan mærke på Niels Brock i København. Det fortæller uddannelsesleder Jonas Rasmussen.
”En del af eleverne har svært ved at læse længere og mere komplekse tekster, og mange er ikke trænede i at læse fagtekster,” forklarer han.
Derfor har læsevejlederen, som er tilknyttet skolen, udarbejdet anbefalinger til, hvordan lærerne kan stilladsere lektierne, og efter sommerferien vil skolen arbejde strategisk og langsigtet med, at eleverne bliver mere sikre tekstlæsere.
Han fortæller også, at skolen har fokus på at mindske forstyrrelser fra mobiler og computere. For når notifikationerne tikker ind, kan elevernes koncentration og fordybelsesevne blive udfordret.
Dette har i samarbejde med forsker Dorte Ågård ledt skolen til en mere analog tilgang, hvor skærmen er et tilvalg i samarbejde med læreren og ikke noget, man automatisk vælger.
Derfor blev der også i foråret indkøbt flere fysiske bøger og andre analoge læringsmidler, så computeren ikke nødvendigvis er i fokus. Samtidigt har Niels Brock også skærpet deres mobilpolitik.
”Efter sommerferien skal eleverne aflevere mobilen om morgenen, og de får den først tilbage, når de går hjem,” fortæller Jonas Rasmussen.
Det har også ledt skolen til at indkøbe en masse spil til eleverne, så de i frikvarterne kan spille alt fra Uno til fodbold. På skolen håber man, at det vil lede til mere bevægelse og socialt samvær væk skærmene.
Den svære ungdom
Arbejde, venner, lektier, fritidsinteresser og familie. Jonas Rasmussen remser op, hvad eleverne bruger deres tid på, når de ikke er på skolen. Han fortæller, at han oplever, at de unge har store forventninger til sig selv i forhold til, hvad de skal kunne, og hvad de skal kunne nå.
Det samme fortæller Pernille Dahl. Hun peger blandt andet også på, at mange elever efter coronaårene med hjemsendelse har det svært.
”Vi har nogle årgange, som har det rigtig svært. Ansvaret for, at undervisningen lykkes, ligger hos læreren, mere end den før har gjort,” siger hun.
Pernille Dahl fortæller, at hun selv har haft succes med en meget lærerstyret undervisning baseret på fællesskabende didaktik, når hun underviser i religion.
Jeg er bekymret for elevernes studiekompetencer på de videre uddannelser.
Dog er hun også opmærksom på, at hun som uddannelsesleder kun har én klasse modsat lærerne, som skal være meget på i mange timer for at kunne få denne slags undervisning til at fungere. Behovet for den slags undervisning er ifølge hende blevet større.
”Hvis jeg tænker 10 år tilbage, så når vi på ingen måde det samme, som vi før har gjort. For 10 år siden kunne jeg sagtens give dem en korantekst for, det kan jeg ikke mere,” siger Pernille Dahl.
I stedet bliver en lidt sværere tekst, som eksempelvis en korantekst, læst ovre på skolen. Det betyder helt konkret, at eleverne får læst mindre, og undervisningen bliver begrænset.
”De skal nok komme videre i livet, selvom de kun har læst fem siders korantekst i stedet for 10. Men jeg er bekymret for elevernes studiekompetencer på de videre uddannelser, hvor man skal læse 100 sider på engelsk til næste forelæsning,” mener Pernille Dahl.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode