Gymnasieelever til politikerne: Husk os, når I ændrer vores uddannelse

Når gymnasiereformen, en ny karakterskala og gymnasiernes fremtid skal forhandles på plads af de politiske partier, så har eleverne en række klare ønsker til, hvordan morgendagens gymnasiale uddannelser skal se ud.

Forpersonerne for to af landets største elevorganisationer Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) følger begge spændt tilblivelsen af den nye epx og reformen, som træder i kraft i 2030.

Reform og repræsentation
I 2030 skal den nye gymnasiereform træde i kraft. Det skaber bekymring i begge organisationer, hvad reformen kommer til at betyde for de elever, de repræsenterer. Eleverne frygter at blive overset ved indførslen af blandt andet den nye epx. LH ønsker, at de merkantile uddannelser generelt får mere opmærksomhed blandt politikerne.

“Vi er en voksende gruppe af elever, og vi skal med op på podiet. Gymnasiereformen må ikke kun fokusere på stx, og jeg vil gerne være med til at sikre, at vi får vores ”say” i det,” siger formand for LH Karoline Ulfkjær.

Freja Sinclair

Forkvinde
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Også forkvinde for DGS Freja Sinclair håber, at eleverne bliver inddraget så meget som muligt i reformarbejdet – også selvom ændringerne først træder i kraft efter hendes forpersonskab er ovre.

“Det er underligt at arbejde med noget, der ikke kommer til at ramme én selv, men det handler om at gøre det så godt, som vi kan, for dem, der kommer efter,” siger hun.

De to forpersoner mener dog også, at der er andre aktuelle og presserende udfordringer for gymnasierne.

Teknologi og AI
Et af de helt store emner indenfor gymnasieverdenen lige nu er teknologi og AI. Både DGS og LH ønsker generelt en mere moderne tilgang til teknologi i undervisningen.

“Vi vil gerne have digital dannelse på gymnasiet, så eleverne lærer at bruge AI fornuftigt og bæredygtigt. Og det handler også om at forstå de klimamæssige konsekvenser ved teknologien,” siger Freja Sinclair.

Begge forpersoner ser AI som et værktøj, der kan styrke elevernes læring, hvis det bruges rigtigt, og Karoline Ulfkjær pointerer, at AI ikke må gøres til et skræmmebillede, men at det blot handler om at klæde både lærere og elever ordentligt på til at bruge det ansvarligt.

Karoline Ulfkjær

Formand
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Trivsel og stress
Karoline Ulfkjær fra LH peger på, at trivsel er en af de største udfordringer på skolerne. Hun medgiver, at det er svært for landets gymnasier at sikre god trivsel for alle elever, men alligevel mener hun og LH, at alle skolerne har et vist ansvar for at skabe rammer, der mindsker stress mest muligt og giver plads til elevernes bekymringer.

“Vi skal ikke bare tale om mental sundhed – vi skal handle på det. Studievejledningen skal styrkes, og afleveringer skal planlægges bedre, så eleverne ikke knækker under presset,” siger hun.

Hun foreslår blandt andet tiltag som anonyme afleveringer og bedre planlægning af eksamensperioder som dele af en større løsning.

Ny karakterskala
I det kommende folketingsår skal politikerne diskutere indførslen af en ny karakterskala, der kommer til at erstatte den nuværende. I den forbindelse forslår DGS, at en ny skala kan gå fra 0 til 6, hvor 0 og 1 er ikke-bestået, og 6 er topkarakteren.

“Det giver en mere overskuelig skala, hvor man nemt kan se sin udvikling. Og så undgår vi de store spring, som man tydeligt mærker i den nuværende skala,” siger Freja Sinclair.

Hos DGS ønsker man desuden en skala, der belønner bredere kompetencer og ikke skaber et unødigt pres på eleven, som man mener, den nuværende gør.

“Tag for eksempel karakteren -3, vi mener, at den sender et hårdt signal rent pædagogisk og skaber unødigt stress, blandt andet fordi det er en karakter, der virkelig kan ødelægge ens karaktergennemsnit,” siger Freja Sinclair.

Læs: Ny karakterskala på vej: Her er lærernes, rektorernes og elevernes forslag

Fravær for engagement
Freja Sinclair fra DGS vil også gerne sætte fokus på, at elever, der deltager i elevrådsarbejde og studenterpolitiske aktiviteter, ofte bliver “straffet” med fravær – selvom elevrådsbekendtgørelsen siger, at politisk fravær skal godskrives.

“Der er gymnasier, hvor alt politisk fravær godskrives, og andre, hvor intet gør. Det skaber en ubalance, og det gør det uoverskueligt for elever at engagere sig,” siger hun.

Hun og DGS ønsker, at fravær for demokratisk og studenterpolitisk engagement bliver håndteret ens på alle gymnasier.