Efter år med kritik af den nuværende 7-trinsskala skal indførslen af en ny karakterskala diskuteres på Christiansborg. Det glæder Anders Frikke, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der har arbejdet for en ændring i flere år.

Formand
Gymnasieskolernes Lærerforening
“Vi har fået mange tilbagemeldinger fra lærerne, der står med skalaen i hånden og oplever udfordringer, som de gerne vil have løst. Derfor er vi glade for, at politikerne nu tager fat på det,” siger Anders Frikke.
Regeringen, SF og Dansk Folkeparti indgik i februar en politisk aftale om blandt andet epx, og her blev det også aftalt, at den nuværende karakterskala skal justeres. Forhandlingerne går i gang i det kommende folketingsår.
GL peger især på den manglende nuancering i midten af skalaen – mellem karaktererne 4, 7 og 10 – samt på den omdiskuterede karakter -3, som ifølge Anders Frikke og GL er en unødvendig og hård karakter.
“Karakteren -3 virker pædagogisk hård og bliver i praksis sjældent brugt, selvom den kunne nuancere en ikke-bestået præstation. Den straffer uforholdsmæssigt og sender et meget negativt signal til eleven,” forklarer han.
Karakteren -3 virker pædagogisk hård og bliver i praksis sjældent brugt.
Også Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier, er glad for, at der nu bliver arbejdet hen imod at få en ny karakterskala. Hun understreger, at en ny skala skal fastholde det faglige niveau og kunne anvendes bredt – både nationalt og internationalt, og hun er enig i Anders Frikkes kritik af karakteren -3.

Formand
Danske Gymnasier
“Afstanden mellem karaktererne skal være ensartet, og -3 bør afskaffes. Det er en symbolsk, hård karakter, som også påvirker gennemsnittet negativt,” siger hun.
Ny skala skal fungere internationalt
Et af argumenterne for den nuværende karakterskala var, da den blev indført i 2006, at syv karaktertrin er optimal, da det gør det nemmere at oversætte den til andre karakterskalaer internationalt, som for eksempel den amerikanske skala. Anders Frikke mener dog, at man med fordel kunne indføre en 8-trinsskala i stedet.
”Diskussionen går på, at den typiske internationale karakterskala har syv trin, så hvis det er præmissen, at der skal være syv trin, så er det jo, sådan det er. Men hvis vi nu kunne vælge otte trin, hvilket er det, som vi har foreslået med en 0-7 skala, så vil vi hellere det. Det vil samtidig give plads til større nuancering i bunden af skalaen med to ikke-beståede karakterer, uden at disse bliver på bekostning af nuanceringen i resten af skalaen,” siger han.
Begge formænd er enige om, at den præcise udformning af den nye karakterskala ikke er afgørende, men at det derimod er de principper, som skalaen bygger på, der er det vigtigste.
”Vi tror, at en modificering af den eksisterende 7-trinsskala er den bedste løsning, som ekspertgruppen foreslår. Men det vigtigste er princippet om samme afstand mellem karaktererne, afskaffelse af karakteren -3 og fastholdelse af det faglige niveau,” fortæller Maja Bødtcher-Hansen.
Vi tror, at en karakterskala, der går fra 0-6, vil være nemmere og mere overskuelig, end den nuværende skala.
Og selvom begge formænd er overbeviste om, at en ny karakterskala ikke kommer til at løse alle problemer, så håber Anders Frikke, at den kan være en del af løsningen på nogle af de problemer, der findes i uddannelsessystemet.

Forkvinde
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
“Vi håber blandt andet på, at en ny skala kan være med til at dæmpe karakterpresset og fjerne nogle af de negative udtryk som ’12-talspiger’. Det handler om at belønne bredere kompetencer som originalitet og kreativitet, fremfor at det hele går op i fejlfinding,” siger han.
Elever er glade for udsigt til ny skala
Spørger man Freja Sinclair, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), så synes hun også, det er positivt, at politikkerne nu vil ændre på karakterskalaen. Hun tilføjer:
“Vi synes, det er positivt, at politikerne er begyndt at indse, at der er behov for en ændring af den nuværende karakterskala. Vi er også glade for, at der er flere, der er begyndt at snakke om, at det er en dårlig idé at have karakteren -3 som en del af skalaen. Der er jo noget psykologisk, som gør, at man får det rigtig skidt over at få en karakter med et minustal foran.”
Udover fjernelsen af karakteren -3 har DGS også et helt konkret forslag til, hvordan en ny karakterskala kan se ud, og her er det igen afstanden mellem de forskellige karaktertrin, der er central:
”Vi ser generelt positivt på, at det ser ud til, at der kan komme et mindre spring mellem de forskellige karaktertrin. I vores udspil ser vi en ny karakterskala for os, der går fra nul til seks, så det stadig er en 7-trinsskala, der kan bruges internationalt. Derudover tror vi, at en karakterskala, der går fra 0-6, vil være nemmere og mere overskuelig end den nuværende skala,” siger hun.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode