Tre ministre præsenterede i dag en ny karakterskala på et pressemøde: uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V).
I flere år har lærere og stort set alle i uddannelsessektoren peget på, at der er for store spring mellem karaktererne 4, 7 og 10. Nu ser det endelig ud til, at lærere og elever får en ny skala.
Regeringen præsenterede i dag en ny karakterskala på et pressemøde på Gefion Gymnasium i København. Forslaget lyder på karaktererne:
0, 1, 2, 4, 6, 8, 10 og 12 og 12*
Skalaen bliver udvidet fra de nuværende syv karakterer til otte, og derudover indføres karakteren 12*, som gives for den ekstraordinære præstation.
Der er to dumpekarakterer 0 og 1, og derefter løber resten af skalaen med et mellemrum på to fra karakteren 2 til 12. Med andre ord er de store spring i midten af skalaen væk.
Væk fra fokus på fejl
Det er ikke kun tallene på skalaen, der bliver ændret. Princippet om, at en elev starter på et 12-tal og derfra ryger ned i takt med antallet af fejl, skal ændres.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sagde på pressemødet, at regeringen ønsker at gøre op med nulfejlskulturen i gymnasierne og i uddannelsesverden.
”Ingen havde med den nuværende karakterskala en intention om at skabe en nulfejlskultur. Men lærere, som arbejder med karakterskalaen, fortæller, at der i for høj grad er blevet skabt en kultur, hvor eleverne ikke tør sætte sig selv på spil og stille spørgsmål. Det skal gerne være sådan, at når læreren stiller et åbent spørgsmål, så skal der komme en skov af hænder,” sagde Mattias Tesfaye.
Det skal primært handle om, hvad man har forstået, og hvad man kan, frem for hvilke fejl man laver.
Nye trinmål
I dag lyder trinbeskrivelsen af karakteren 7: ”Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, men med en del mangler”.
Fremover kunne en ny trinbeskrivelse for karakteren 8 ifølge regeringen lyde: ”Den solide middelpræstation, der demonstrerer ret god sikkerhed og god forståelse, færdighed og opfyldelse af fagets mål”.
”Vi skal have nogle positive trinbeskrivelser uden fokus på fejl. Selvfølgelig skal det trække ned at sige, at 1. verdenskrig kom efter 2. verdenskrig. Men det skal primært handle om, hvad man har forstået, og hvad man kan, frem for hvilke fejl man laver,” sagde børne- og undervisningsministeren, som til pressemødet stod mellem uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V).
Gøre sig umage
Sidstnævnte minister, der formelt ikke har ansvar for skole eller uddannelsespolitik, havde fået til opgave at forklare den nye karakter 12*.
”Vi skal huske at anerkende dem, som gør noget ekstraordinært i vores samfund. Vi skal også skabe en kultur, hvor det er positivt at præstere. Det er sundt for et samfund, at man gerne vil gøre sig umage, og at vi anerkender dem, som gør noget ekstraordinært,” sagde han.
Det gamle 13-tal bliver ikke genindført, da det ifølge regeringen kunne betyde, at skalaen ville være svær at oversætte i udlandet og dermed spænde ben for danskere, som ønsker at studere i udlandet.
Væk med de store spring i midten
Ekspertgruppen for ændring af karakterskalaen kom med anbefalinger i 2021. Dengang påpegede gruppen, at der er for store spring mellem karaktererne i midten af skalaen.
Den kritik er Mattias Tesfaye og regeringen helt enig i, og derfor skal karakterskalaen laves om.
”Det, jeg hører fra lærere, er, at der skal ret meget til at gå fra 4 til 7, også selvom eleven har anstrengt sig og forbedret sig. Derfor mener vi, at der ikke skal være så store spring mellem karaktererne. Det gælder også den anden vej. Hvis en elev sidst fik 10, men har ‘slacket’ den lidt, kan læreren fortælle det ved at give 8. Hvorimod det kan se mere voldsomt ud at gå fra 10 til 7,” sagde Mattias Tesfaye.
Allerede før ekspertgruppen blev nedsat, var der kritik af den nuværende karakterskala. Helt tilbage i 2016 rejste GL kritik af skalaen. Men først nu fremlægger regeringen et forlag til en ny karakterskala.
Først i 2030
Lærere og elever skal dog fortsat væbne sig med tålmodighed frem til 2030, før de kan tage den nye karakterskala i brug.
”For os er det ikke et kardinalpunkt, at den først træder i kraft i 2030. Vi vil bare gerne være helt sikre på, at trinbeskrivelserne, efteruddannelse af lærerne i den nye skala, og at it-systemerne er på plads,” sagde Mattias Tesfaye.
Regeringen skriver i forslaget til den nye karakterskala, at det er en omfattende implementeringsopgave med blandt andet udvikling af nye trinbeskrivelser og it-systemer på tværs af uddannelsesområderne.
Implementeringen af den nye karakterskala vil i 2030 koste 74 millioner kroner, og der er også udgifter både i årene før og efter. Regningen skal betales af uddannelsessektoren.
GL er glad for udspillet
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Anders Frikke er overordnet glad for udspillet fra regeringen.
”Lærerne har i årevis peget på, at den nuværende skala ikke fungerer godt nok i praksis. Det er positivt, at vi får en mere lineær skala med otte trin. Det betyder, at vi kommer væk fra de store spring i midten, især mellem 4 og 7, og 7 og 10, og vi får et mere præcist værktøj til at bedømme eleverne med,” siger han.
Han er tilfreds med, at der både kan gives 0 og 1.
”Med otte trin får vi fortsat mulighed for at have to ikke-beståede karakterer – én for en helt uacceptabel præstation og én for en præstation, der er tæt på at være bestået. Det giver lærerne mere mulighed for nuancering i deres karaktergivning.”
Det handler om at skabe et mere trygt læringsrum, hvor skalaen understøtter undervisning og læring.
Mindre fokus på fejl
Anders Frikke mener ikke, at en ny karakterskala kan fjerne præstationskulturen og skabe mere fokus på læring, men det er stort skridt i den rigtige retning.
”Den nuværende skala understøtter en følelse hos eleverne af, at der er meget på spil, især fordi der er så store spring mellem karaktererne. Det handler om at skabe et mere trygt læringsrum, hvor skalaen understøtter undervisning og læring, ikke angst for at falde fra 7 til 4 på en enkelt fejl.”
Langt ude i fremtiden
Anders Frikke er overrasket over, at regeringen lægger op til, at en ny karakterskala først implementeres fra 2030.
”Det føles som langt ude i fremtiden, at ændringen først kommer i 2030. Jeg ville gerne have set det tidligere, men jeg kan også se fordelen i, at vi får tid til at efteruddanne lærerne og forberede sektoren ordentligt,” siger han.
Til gengæld er han lodret imod, at uddannelsessektoren skal skæres ned for at betale for den nye karakterskala.
”Regeringen bør kunne finde pengene til det formål i stedet for at skære ned på uddannelse,” siger Anders Frikke.
Regeringens forslag skal nu forhandles med de andre partier i Folketinget.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2025
Jeg går ud fra at den nye karakter skala er lineær, hvis ikke, vil man ikke længere kunne beregne gennemsnittet ud fra en vægtet sum af karaktererne. For nuværende skal man 5 op af karakterskalaen, der går fra -3 til 12 for at bestå. Man skal altså 5/15 dele = 33,3% op af skalaen. Det er nu reduceret til 2/12 = 16,7%. Man har altså sænket barren for at bestå til det halve. Det betyder eksempelvis at skriftlig Mat-A nu kan nøjes med 42 point for at bestå, hvor kravet nu er 84 point ud af de i alt 250 point. Er det intentionen med den nye skala? Jeg kan ikke læse mig til, at man bevidst har ønsket at sænke barren for bestået til det halve, men det er måske intentionen? Det lugter mere af pinlig inkompetence.