Ny karakterskala gør ikke op med nulfejlskultur

Lærere og uddannelsessektoren har peget på det i årevis. Ekspertgruppen for ændring af karakterskalaen kom med anbefalinger allerede i 2020, og i Trivselskommissionens rapport fra februar i år lød en af anbefalingerne også på en ændring af karakterskalaen.

Nu er regeringen så endelig kommet med sit forslag til en ny karakterskala. Et forslag, der skal rette op på de udfordringer, som den nuværende 7-trinsskala har – med de store spring i skalaens midterste karakterer, skalaens fokus på fejl og den manglende mulighed for at honorere det ekstraordinære, lyder det fra regeringen.

På Fredericia Gymnasium er lærerne Catharine Linke, Jeppe Bøgild og Henrik Færch Svendsen enige i, at den nuværende karakterskala har nogle udfordringer – især når det gælder springet mellem karaktererne 4 og 7 og ikke mindst 7 og 10.

Fordi mange elever kun ser 10 og 12 som gode karakterer, og fordi et enkelt 7-tal eller 4-tal kan få stor betydning for det samlede gennemsnit.

”De store spring – særligt mellem 7 og 10 – er den største udfordring med den nuværende karakterskala, for der er meget stor forskel på et lille 7-tal og et stort 7-tal, og nogle lærere kan have en tendens til at give 10, hvis en elev ligger på grænsen, fordi de synes, det er synd for eleven,” siger Henrik Færch Svendsen.

Han underviser i matematik og fysik på både stx og hf. Derudover er han tillidsrepræsentant.

Catharine Linke underviser i engelsk og religion på begge uddannelser.

”Det er ikke svært at give karakterer efter den nuværende skala, men det er træls gang på gang at skulle sige, at en elev ligger på et stabilt 7-tal, selvom eleven har rykket sig, og det kan mindske motivationen hos nogle elever. Jeg kører mit eget system med karakterer med pil op eller ned, men giver det ikke til eleverne, for de hader det – de kan ikke bruge pilene til noget,” siger hun.

Flere positive takter
Regeringens udspil til en ny karakterskala får derfor rosende ord fra lærerne. Skalaen vil nemlig få otte trin i stedet for syv, og dermed vil springene blive mindre. Regeringen foreslår en skala med karaktererne 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

”Det er positivt, at der skal være jævne og mindre spring mellem karaktererne. For det vil opleves mere retfærdigt, og samtidig bliver det nemmere at vise faglig progression, som kan virke motiverende for eleverne,” mener Henrik Færch Svendsen.

Med den nye skala fjernes den negative karakter -3, og det er både Henrik Færch Svendsen og Catharine Linke godt tilfredse med, fordi -3 kan virke enormt demotiverende og som et hårdt psykisk slag.

”Det er en af udfordringerne med den nuværende skala, at vi har et -3, og at der er så stor forskel fra -3 til 0, og det er virkelig her, vi voterer længe til eksamen, fordi der er så meget på spil, hvis en elev får -3. Helt grundlæggende bryder jeg mig heller ikke om, at elever skal have at vide, at de kan mindre end ingenting,” siger Catharine Linke.

Nemmere at bestå
Jeppe Bøgild, der underviser i matematik på hf og stx, er uenig.

”Der må godt være et minusstempel – om det så hedder -3 eller -2, gør ikke så meget. Måske er det et sårbart stempel, men de elever, der får -3, er meget tit de elever, der ikke har lavet noget hele året og har virkelig meget fravær, og det skal have en konsekvens,” siger han.

Derfor er han heller ikke tilfreds med, at minuskarakteren fjernes – og slet ikke, at det bliver langt nemmere at bestå gymnasiet. Både den nuværende og den nye skala har to dumpekarakterer. I den nuværende er det -3 og 00 – med den nye bliver det 00 og 01. På begge skalaer er karakteren 02 lig med bestået.

I regeringens udspil til en ny karakterskala står, at regeringen er optaget af, at uddannelsessystemet fremmer og anerkender det ekstraordinære, men da 13-tallet potentielt kan spænde ben for danske studerendes optagelse på udenlandske universiteter, vil regeringen i stedet indføre 12* for den ekstraordinære præstation.

Stjernemarkeringen vil kunne ses på eksamensbeviset, men har ikke betydning for udregningen af karaktergennemsnit.

”Karakteren 12* kan ikke bruges til noget, så stjernen virker nyttesløs – som en ligegyldig tilføjelse,” mener Jeppe Bøgild.

Catharine Linke supplerer:

”På en eller anden måde devaluerer man 12-tallet, og hvis man tænker faglig trivsel og at fjerne pres fra eleverne, så forstår jeg slet ikke det greb.”

Ændrer ikke perfekthedskultur
Med den nye karakterskala ønsker regeringen netop at mindske pres og fremme en positiv tilgang til læring. Man vil væk fra et fokus på fejl og mangler og vil derfor indføre positive trinbeskrivelser, hvor udgangspunktet er, hvad eleverne gør godt, og hvad den enkelte har lært.

Det er som udgangspunkt positivt, mener de tre lærere.

”Det lyder umiddelbart godt, men vi bruger ikke trinbeskrivelserne ret meget,” siger Henrik Færch Svendsen.

”Vi lærere arbejder med progressionsbeskrivelser, og de er positivt baseret, så jeg tror ikke, de positive trinbeskrivelser vil gøre den store forskel,” siger Catharine Linke.

Med både de positive trinbeskrivelser og de øvrige elementer i den nye karakterskala ønsker regeringen at mindske perfektheds- og nulfejlskulturen blandt elever og studerende.

”Jeg kan virkelig ikke se, at indførelse af 12* er et opgør med nulfejlskulturen. Hvis man ønsker at belønne modige valg, skulle der jo også være en stjerne ved andre karakterer. For man kan lige så godt tænke ud af boksen ved et 7-tal, men så fejle på andre parametre,” pointerer Henrik Færch Svendsen.

Heller ikke Jeppe Bøgild eller Catharine Linke tror på, at den nye karakterskala vil ændre på perfekthedskulturen. Hvis det er målet, ville det være bedre helt at fjerne karaktererne og bruge optagelsesprøver og faglige evalueringer i stedet, mener de.

”Det virker også lidt dobbeltmoralsk, når man gerne vil nulfejlskulturen til livs, at man så samtidig fjerner den eneste ungdomsuddannelse uden standpunktskarakterer og årskarakterer – nemlig hf,” siger Catharine Linke.