Tekst_
Johan Rasmussen
Politikerne skal ikke finansiere økonomisk hjælp til skoler ved at tage fra andre, advarer GL. Et bedre taxametersystem, som sikrer uddannelse til unge i hele landet, koster penge, lyder det.
Tema: Taxametersystemet
Taxametersystemet på de gymnasiale uddannelser er i høj grad baseret på antallet af elever. Det kan betyde, at skolerne har forskellige økonomiske vilkår for at give eleverne den bedste undervisning. Gymnasieskolen.dk sætter fokus på taxameteret.
Tema: Taxametersystemet
Taxametersystemet på de gymnasiale uddannelser er i høj grad baseret på antallet af elever. Det kan betyde, at skolerne har forskellige økonomiske vilkår for at give eleverne den bedste undervisning. Gymnasieskolen.dk sætter fokus på taxameteret.
Hvis der skal laves et bedre taxameter- og tilskudssystem, så skal kagen ikke bare skæres anderledes ud – der skal bages en større kage.
Sådan lyder budskabet fra formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler i debatten om taxameter- og tilskudssystemet til ungdomsuddannelserne.
“Hvis det blot bliver et nulsumsspil, så vil det alt andet lige betyde, at den ene skole skal give til den anden, eller at den ene uddannelse skal give til den anden uddannelse. I forhold til de nedskæringer, vi har set på området i de senere år, er alle skoler blevet hårdt ramt, og derfor bør politikerne finansiere et nyt taxameter- og tilskudssystem,” siger Tomas Kepler.
I store dele af landet vil der blive færre unge frem mod 2030. Det vil betyde, at skoler bliver ramt af elevnedgang, og med det nuværende taxametersystem kan det koste skoler meget dyrt. Udgifterne til bygninger bliver ikke meget lavere af, at lokalerne står gabende tomme.
På trods af at Folketinget har lavet en elevfordelingsaftale, som efter planen skal hjælpe mindre gymnasier ramt af elevnedgang, er der ifølge Tomas Kepler stadig brug for en taxameterreform.
“GL mener fortsat, at der er behov for, at taxameteret i højere grad bliver uddelt som et klassetaxameter, da det er den mest præcise måde at styre økonomien på. Det er jo i høj grad antallet af klasser og hold, som afgør udgifterne for det enkelte gymnasium,” siger Tomas Kepler.
Rektorer: Kan blive dyrt
Danske Gymnasier har tidligere argumenteret for, at taxameteret skal indrettes, så skolerne er mindre følsomme over for udsving i antallet af elever, og at konkurrencen mellem skolerne bliver mindre.
Men efter at et flertal i Folketinget har lavet en aftale om elevfordeling, ønsker Danske Gymnasier ikke store forandringer på taxameteret. At rektorernes forening nu trykker på bremsen i forhold til reformer af taxameteret, handler også om penge.
“Hvis man både fordeler elever på en ny måde og samtidig laver om på taxameteret, for eksempel ved at hæve grundtilskuddet og sætte elevtaxameteret ned, så kan mange skoler hurtigt komme i rødt,” siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.
Han er dog grundlæggende enig i, at der bør følge midler med, hvis man laver om på taxametersystemet, og nogle skoler skal have mere på bekostning af andre.
Logisk set vil de skoler, som skal afgive elever på grund af ny elevfordeling, være de samme skoler, som vil tabe på en ny taxameterstruktur. Eller sagt mere præcist: De populære byskoler, som kan fylde klasserne op og lidt til, vil alt andet lige miste på, at små skoler skal have mere. Altså medmindre politikerne i sidste ende bager en større kage.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode