Annonce
Skip to content
Artikel
For nogle vil det være en irritation – men lovgivning er ikke et tag selv-bord
Til toppen
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Karakterskala

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning AP APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Autoriteter Bæredygtighed Besparelse BNP
  • Brobygning campus Corona Dannelse Dansk Deltid Demokratisk dannelse DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor
  • Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx EU Eux Fængsler Fagkonsulent Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015
  • Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi Fusion gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx
  • Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse Innovation Integration Internationalt It It i undervisning It-forbud Japan Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring
  • kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens l Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier
  • Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Magt Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab navneskift Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer
  • Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pædagogikum Pension politik Præstationskultur Praksisfaglighed Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil
  • Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Repræsentantskabsmøde 2025 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning Skriftlighed Snyd social arv Sociale Medier Socialt taxameter
  • SOP SRP Stress Studiepraktik Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Teoretisk pædagogikum Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed Uddannelsespolitik Udveksling
  • Undervisning Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur ungdomsuddannelse valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Kunstig intelligens Eksamen Gymnasiereform 2030 Tidsregistrering Corona Fremmedsprog Elevfordeling OK 13 Uddannelsespolitik
luk
10. juni 2024

For nogle vil det være en irritation – men lovgivning er ikke et tag selv-bord

ArbejdsmiljøUndervisning Tidsregistrering
Indhold
Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen
Link er kopieret

Fokus: Tidsregistrering

Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.

GL’s formand håber, at det nye lovkrav bliver en ny start for lærere og ledelse på de skoler, hvor man i dag hverken tidsregistrerer eller har en lokalaftale.

 

“Loven handler om at kunne beskytte den enkelte ansatte bedre mod urimelige arbejdsvilkår. Det kan jeg som fagforeningsmenneske ikke være imod.”

Sådan siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) om den nye lov, som gør tidsregistrering til et krav for alle landets ansatte.

”Med tidsregistrering kan man synliggøre over for ledelsen, om ens arbejdsbelastning er, som den skal være, eller om man arbejder for meget. Det er et redskab, der kan være med til at løse problemer med arbejdspres og stress,” siger han.

For mange gymnasielærere bliver det nyt at skulle tidsregistrere. Men sådan burde det slet ikke være, påpeger Tomas Kepler.

Siden 2013 har tidsregistrering været et krav ifølge lærernes overenskomst, medmindre man er på en skole, hvor der er en lokal arbejdstidsaftale underskrevet af rektor og lærernes tillidsrepræsentant. Men det har relativt få skoler. Alligevel er tidsregistreringen ikke slået igennem på en hel del af landets gymnasier.

I GL’s sekretariat er vurderingen, at det på en del skoler kun er en del af lærerkollegiet, der registrerer deres arbejdstid. Mange rektorer har ladet det være frivilligt, fordi man har mærket modstand i lærerkollegiet.

”Det er fuldstændig uacceptabelt. Tidsregistrering eller lokalaftale – der er kun de to muligheder. Der er alt for mange ledelser, der ikke løfter deres ledelsesansvar. De er løbet fra en overenskomstmæssig forpligtigelse,” siger Tomas Kepler.

”Men fremover er tidsregistrering et lovgivningsmæssigt vilkår, man ikke kan komme udenom.”

Overkommelig opgave
Der er flere årsager til lærernes modstand mod tidsregistrering, mener Tomas Kepler. Hans indtryk er, at det for manges vedkommende er ledelsens ageren, der har undermineret deres tillid til tidsregistrering.

”Nogle lærere er blevet demotiverede, fordi ledelsen har signaleret, at man egentlig er ligeglad med, om lærerne tidsregistrerer eller ej. Andre har ikke følt sig anerkendt af ledelsen, hvis de ikke har fået honoreret de ekstra timer, de har måttet bruge for at kunne nå deres opgaver. Hvis det er de erfaringer, man har, så forstår jeg godt, at man ikke ser tidsregistrering som et meningsfuldt værktøj.”

Der er også lærere, som synes, at ”timetælleri er uforeneligt med akademisk vidensarbejde”, påpeger Tomas Kepler.

Han forventer derfor, at mange lærere vil have modstand mod den nye lov.

”Jeg tror ikke, at alle lærere kommer til at elske tidsregistrering. Det er heller ikke mit eller GL’s projekt. Nogle vil helt sikkert opleve det som en irritation. Men lovgivning er ikke et tag selv-bord. En lov skal overholdes – ligesom en overenskomst. Også selvom man ikke er tilhænger af den.”

”Tidsregistrering kan kræve lidt tilvænning, men det er ikke en uoverkommelig opgave. Det har vi også tilbagemeldinger, der viser.”

Fremover er tidsregistrering et lovgivningsmæssigt vilkår, man ikke kan komme udenom.
Tomas Kepler, formand
Gymnasieskolernes Lærerforening

OK-krav forsvinder ikke
Tomas Kepler håber, at det nye lovkrav kan være en ny start for lærere og ledelse på de skoler, hvor man i dag hverken tidsregistrerer eller har en lokalaftale. Han håber, at man i fællesskab vil prøve at se muligheder i det nye krav, og at man samtidig vil kigge på, om man overholder overenskomstens krav – inklusive de fire årlige samtaler om arbejdsopgaver, som lærerne ifølge overenskomsten fra 2021 skal have.

I GL’s sekretariat er vurderingen, at en del gymnasier ikke har implementeret de obligatoriske samtaler.

Formålet med dem er, at lærer og leder skal drøfte arbejdets omfang og tid, og i den seneste overenskomst fra i år er det tilføjet, at man også skal drøfte, om der eventuelt er behov for at ændre i opgaveporteføljen for at sikre sammenhæng mellem opgaver og tid.

”Tidsregistrering gør det ikke alene. Dialogen er afgørende for at få skabt balance mellem de planlagte opgaver og den tid, der rent faktisk er til at udføre dem i,” siger Tomas Kepler og understreger, at det nye lovkrav ikke får de overenskomstmæssige krav til at forsvinde.

Også på skoler hvor man i dag har en lokal arbejdstidsaftale, skal lærerne registrere deres arbejdstid fra 1. juli, hvor den nye lov træder i kraft.

”Det burde være uproblematisk. Så tidsregistrerer man for at monitorere ens arbejdsbelastning og overholde loven, og så kan man i øvrigt fortsætte med at have en lokalaftale,” siger Tomas Kepler.

Læs kapitel 4

Vi forventer selvfølgelig, at alle tidsregistrerer

Kommentar til artiklen

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • Fokus
    Malene-07-beskaaret-scaled-aspect-ratio-348-234
    Arbejdsmiljø Undervisning

    Om 3 uger skal du registrere din arbejdstid: Ekspert udpeger fordele og faldgruber

  • Fokus
    Arbejder-ved-computer-noter-aspect-ratio-348-234
    Arbejdsmiljø

    Derfor gider flere lærere ikke tidsregistrering

Indhold Tidsregistrering

Fra 1. juli er det et lovkrav, at alle medarbejdere skal registrere deres arbejdstid. En del lærere skal vænne sig til at tidsregistrere, mens andre har været i gang længe og er glade for det. Gymnasieskolen zoomer ind på tidsregistrering.

  • Kapitel 1

    Om 3 uger skal du registrere din arbejdstid: Ekspert udpeger fordele og faldgruber

  • Kapitel 2

    Efter sommerferien skal alle registrere deres arbejdstid

  • Kapitel 3

    Tidsregistrering gør ikke noget godt for mig

  • Kapitel 4

    For nogle vil det være en irritation – men lovgivning er ikke et tag selv-bord

  • Kapitel 5

    Vi forventer selvfølgelig, at alle tidsregistrerer

  • Kapitel 6

    Sara har talt sine arbejdstimer i 10 år

  • Kapitel 7

    Derfor gider flere lærere ikke tidsregistrere

  • Kapitel 8

    Indtil nu er de sluppet. Men nu skal stopuret også frem her

luk
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2026

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater